Uheldige Coentrão

12 år 8 måneder siden #1 af Administrationen

Portugiseren fik i kampen mod Rayo Vallecano, vel nok den skade som gør sig mest gældende i fodbold, nemlig en forstuvning, eller på fagsprog en distorsion. En distorsion/forstuvning er et ledbånd der bliver strukket udover sin mekaniske max belastning og bliver derefter ofte revet over. Det er mest normalt at man laver en forstuvning af ydersiden på anklen. Der er flere ting der spiller ind på at man laver en forstuvning af ydersiden, idet de bevægelser (vendinger, landing efter hop etc) man laver i fodbold ofte stiller store krav til stabiliteten og muskelfunktion af anklen, eller mangel på samme. Samtidig, rent anatomisk er ledbåndene på ydersiden, som består af 3 forholdsvis små ledbånd, ikke særlig stærke ift. den mekanisk belastning som fodbold giver på anklen. Et foran, et i midten og 1 bagved.

 

A: det forreste (lig. Talofibulare anterius)
B: det midterste (lig. Calcanofibularis)
C: det bagerste (lig. Talofibulare posterius)

Nu kan vi ikke sige med sikkerhed hvor slemt Coentrãos skade er da vi ikke ved hvor slemt selve traumet var da han fik skaden. Han har højst sandsynlig fået forstuvningen da han landede efter et hop. Man inddeler en forstuvning i forskellige grader. Her tænkes udelukkende i forstuvninger på ydersiden. Grad 1 er en delvis ruptur af det forreste ledbånd eller det midterste ledbånd. Grad 2 er en total ruptur af det forreste ledbånd. Grad 3 er en total ruptur af både det forreste og det midterste ledbånd.

Genoptræningen afhænger i høj grad af hvilken grad skaden er. Men jo højere grad jo længere tids genoptræning. Ledbånd er den struktur i kroppen der vokser langsomst (udover nerver) og ledbåndet kommer aldrig til at få samme styrke som før den fik et traume. Det tager fra 6 - 12 mdr før ledbåndet er oppe på dens nye fulde fuld styrke det kan komme (ca 90% af det gamle niveau). Hertil er det musklerne omkring anklerne der skal blive stærkere og mere stabiliserende. Dette opnåes via mange former for træning hvor styrke-, stabilitets- og balancetræning vil blive det primære.

Et bud på hvor lang tid der går før Coentrão er tilbage, igen uden at vide hvor slemt det står til, men det lignede en grad 2, ud fra hvordan Coentrão tog det. Et bud på den anslåede skadestid er 5-8 uger før han er i kamp igen og 3-6 uger før han begynder at træne igen.

Rasmus Mikkelsen. Madridista.dks fysioterapeut.

Følgende bruger(e) sagde tak: Holm, JimmyBroe, Jaken, MMM

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Paulochichon
  • Gæst
  • Gæst
12 år 8 måneder siden #2 af Paulochichon
Besvaret af Paulochichon på emne Uheldige Coentrão
Dét der er bare fremragende!!
Suverænt Danmarks bedste Real Madrid-side og med en (formoder jeg) fast "fysioterapeut" håber jeg jo nærmest på fremtidige skader af alle slags!
Keep up the good work!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #3 af Mathiaska
Besvaret af Mathiaska på emne Uheldige Coentrão
Uheldigt for Coentrão.

Men jeg vil 50 gange hellere se Nacho eller Arbeloa spille venstreback når Marcelo ikke kan.
Jeg kan ikke holde Coentrão ud og jeg er sikker på, at modstanderne ser ham som ét af de største svin at spille overfor når de møder Real Madrid.

Findes der en Youtube video hvor man har sammensat klips fra de utallige situationer hvor de lykkes Coentrão enten at hænge på en modspiller eller have en modstander hængende på sig? Synes jeg kan huske 6-7 situationer hvor jeg har facepalmet over sære ting som disse..

Heldigvis tyder alt på Coentrão har gang i sin sidste sæson i hovedstaden, lad os håbe han kan genfinde fodboldglæden andetsteds.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum