Ingen VM til Khedira

12 år 8 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Den store tysker fik i fredags en af de slemmeste skader inden for fodbold, en korsbåndsskade. Nu ved undertegnede ikke om korsbåndet er revet helt over eller om det kun er delvis revet over. Dette har stor betydning for hvor lang tid genoptræning. Men i artiklen vil der blive taget udgangspunkt i at der har været en total ruptur.

Korsbåndene sidder inde i knæet og der findes 2 stk, et foran og et bagved. Disse skal hhv sikre at lårbenet ikke glider frem/tilbage på underbenet eller at underbenet ikke glider frem/tilbage på lårbenet. De skal sørge for stabiliteten inde i knæet og holde det hele centeret. Men man kan komme ud for en så stor ydre påvirkning( I Khediras tilfælde Pirlo) at korsbåndene ikke kan holde lår- og underben centeret. Her vil der ske at en af knoglerne glider enten frem eller tilbage på hinanden og en total ruptur af et af korsbåndene er næsten uundgåligt, i sådanne situationer.

Nu står der ikke hvilket korsbånd der er revet over, men det plejer at være det forreste da det er en anelse mere svagt end det bagerste.

Inde i knæet snor korsbåndene sig rundt om sig selv og krydser hinanden(heraf korsbåndene, da de danner et kors) og på denne måde bliver de stærkere end de faktisk er. Men dette kan desværre ikke genskabes igen, ej heller ikke med operation. Dette har stor betydning for Khediras fremtidig stabilitet i knæet. Denne bliver aldrig så god som i et rask knæ. Det er her at genoptræning af muskler og ledbånd rund om knæet virkelig får sit at skulle gøre. Omkring knæet virker musklen foran, musculus quadriceps stabiliserende for det bagerste korsbånd og hasemusklerne, musculus biceps femoris, musculus semimembranosus og musculus semitendinosus virker stabiliserende for det forreste. Dette er helt sikkert noget af det Khedira kommer til at have fokus på og nok også der hvor det meste af hans fokus kommer til at ligge. Selvfølgelig kommer der også styrketræning ind i billedet, men dette er meget senere i forløbet hvorfor stabiliteten i knæet må og skal være det primære mål for genoptræningen.

 

Hertil kommer også at i alle ligamentet, som korsbåndene og ledbånd går ind under, sidder mange millioner propiroceptor, også kaldet ledsansestillingen. Disse skal registrere når et given led er ved at komme ud i ydrestilling hvor der er fare for at der kommer skade på ledet og sende signaler til hjernen om at den skal sende besked til musklerne omkring det led for at give yderligere stabilitet.

Når man så for en skade som Khediras mister man mange af disse propiroceptorer og disse kan ej heller genvinder, hvorfor det igen er så ekstremt vigtigt med den stabilitetstræning.

Min vurdering af Sami Khediras skade er at han er ude mellem 6 - 9 mdr. Tættere på de 9 end på de 6 mdr. Han er nok først rigtig i omdrejninger til næste sæsons preseason, hvorfor jeg heller ikke kan se ham være i form til et kommende VM. Vurderingen bunder i at denne form for skade er så kompliceret da knæet er det led som er under mest belastning i fodbold. Derfor skal knæet være så stærkt som muligt hvis man skal undgå et tilbagefald. Og det tager desværre tid. Ánimo Khedira.

 


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum