Nedsæt nu den komité Sepp!

(Madridista.dk mener)

Om ikke længe burde vi vide, hvem der har været planetens bedste fodboldspiller i kalenderåret 2013.

Burde i hvert fald – for det vi får svar på er nemlig ikke, hvem der retmæssigt fortjener den gyldne bold, men derimod hvem der er mest afholdt i verdens største sportsgren. Sådan må det være, når FIFA hårdnakket insisterer på at lade anførere, landstrænere og sportsjournalister stemme på deres tre foretrukne kandidater til prisen.

Måske bedst af alt illustreret ved Thiago Silvas udtalelse tidligere på ugen:

”Jeg har stemt på Messi, Zlatan som nummer to og Cristiano Ronaldo som nummer tre. Men havde jeg kunnet stemme på en brasilianer, så havde jeg valgt at give en stemme til Neymar”.

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvem der så vil blive udeladt på Silvas stemmeseddel. Dermed altså en stemme til en spiller fra klub, som Thiago Silva så inderligt gerne vil til, og kun har fået forpurret af uvilje fra den parisiske klubledelse, en klubkammerat i form af et styks svensk hestehale og så en landsholdsven.

Jeg kan fint gå med til stemmen på Zlatan som verdens anden bedste; svenskeren har i år vist sig som et decideret fodbold-geni, men krydserne til en efterhånden kronisk skadet Messi og så Neymar synes at ligne vennetjenester mere end saglig vurdering.

Og FIFA, fodboldens ellers objektive paraply, har heller ikke holdt sig for god til at tage parti. De fleste husker vist Blatters fine udtalelse om, at han ville stemme på Messi, og den underlødige sidebemærkning om, at Cristiano Ronaldo har travlt med at frekventere sin frisør. Ingen kan afskrive den reelle mulighed, at præsidentens uheldige udtalelse kan have flyttet stemmer og dermed også mindet folk om, at den portugisiske verdensstjerne rent faktisk har et udseende at gå op i.

Blatter har siden undskyldt og FIFA har som en ekstra sidegevinst her i julefrokosttiden flyttet stemmedatoen, så stemmerne nu har et par uger mere til at beslutte sig i. Rigtigt godt nyt for Cristiano Ronaldo, da hans overjordiske præstation mod Sverige nu altså kan få en indflydelse.

Som madridista burde jeg vel være glad for den ændring, da det unægtelig må øge portugiserens chancer?

Næh. Overhovedet ikke! For det understreger såmænd blot seriøsiteten og tyngden i den latterlige konkurrence, som FIFA udskriver på årsbasis og som tydeligvis er mindre principfast end en slankekursramt-teenagepige i en chokoladebutik.

Og så længe Balon d’or vedbliver at være et forfjamsket forsøg på et demokratiskprojekt, så forbliver det at være en kønsløs og potens-fortrængende popularitetskonkurrence, der ikke handler om fodboldmæssigekvaliteter, men derimod mængden af medietække, vennetjenester og store, svulmende krydser i Sepp Blatters dagbog.

Kritikken mod FIFA’s koncept er da også hastigt voksende og vil formentligt fortsætte indtil man nedsætter et udvalg med eksperter, der så udvælger deres bedste bud på en årets spiller.

Så kunne man jo passende også udvikle, hvilket kriterier prisen gives for. For hvad er egentlig vigtigst? Scorede mål? Trofæer? Mængden af voks i håret? Drible-evner? Og hvorfor vægter det i øvrigt højere, at man kan score mål end at man tackle, levere pragtredninger eller slå knivskarpe dybe pasninger?Min frygt er, at FIFA ikke selv ved, hvad de vil med præcis andet end altså at højne medlemsdemokratiet og deraf aflede ejerskabsfølelse og international samhørighed med organisationen som helhed.

Hvad de tydeligvis ikke vil er at lave en kåring, der rent faktisk bunder i virkeligheden.

Jeg forventer, at en enten Ribery eller Cristiano Ronaldo vinder, men jeg lover, at jeg ikke bliver en tøddel chokeret, hvis guldbolden lander andetsteds. Det er sket før, eksempelvis med Iniestas urimelige fravalg i 2010, og det kan lige så vel ske i dag.

Sådan må det være, så længe fodboldspillerne skal sætte kryds ud for, hvem de er bedste venner med.