Cristiano og Varane ikke med mod Galatasaray

12 år 8 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Carlo Ancelotti bekræftede på dagens pressemøde, at Cristiano Ronaldo ikke kommer med i morgendagens kamp mod Galatasaray, ligesom også Varane må holde pause.

 

For Cristiano Ronaldos vedkommende er der tale om en mindre muskelskade, som har behov for den rette behandling og den indledes i morgen, hvorefter man vil se på, om han kan komme i kamp i weekenden mod Valladolid, hvilket kun sker hvis det ikke er forbundet med risici. Efterfølgende spiller Real Madrid Copa del Rey-kamp, hvor portugiseren afsoner karantæne.

 

Varane er til gengæld ude af spillet i de kommende 12 dage for at give fuldstændig ro til franskmandens knæ, som fortsat volder problemer efter operationen. Varane har været til samtale hos Real Madrids lægestab, hvor man har konstateret, at der ikke er behov for en ny operation og i stedet håber man, at en pause kan give knæet så meget ro, at problemerne forsvinder.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum