Referat: Gruppevinder efter dag-og-nat-kamp

  • realmadsen
  • realmadsen's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Ekspert bruger
  • Ekspert bruger
  • Mi unico estimulante es la camiseta blanca!
12 år 8 måneder siden #1 af realmadsen

Der var fra start lagt op til de unges aften på Bernabeu, idet Ancelotti havde valgt at starte med både Casemiro og Illarramendi på midtbanen, mens Isco og Jesé havde fået plads i de forreste led af start-11'eren. Ungdom rimer desværre ikke altid på optimisme og sprudlende energi og derfor kunne antallet af øjenåbnere i første halvleg i bedste fald tælles på én hånd.
Først efter bare tre minutter hvor Gareth Bale, i en ikke dømt offside-position, fik en friløber mod mål men den walisiske ironman var ikke skarp fra start.
Dernæst skulle øjenåbneren blive afløst af et panderynkende udtryk efter at have været vidne til Sergio Ramos noget tvivlsomme forsøg på at agere sidstemand ved at rive Umut Bulut i trøjen. Direkte rødt og så var det hurtigt under den kolde bruser for den vordende far. Det betød samtidig, at Jesé måtte vinke tidligt farvel til sin Champions League debut og i stedet entrerede Nacho grønsværen.
Heldigvis havde Gareth Bale fået indstillet sigtekornet knap ti minutter før pausen, da han agerede frisparksvikar for Cristiano Ronaldo og på flotteste vis lagde bolden forbi en sagesløs Iscan i Galatasaray-målet.
Panderynkerne vendte dog hurtigt tilbage bare minuttet efter, hvor Pepe ikke så for godt ud da førnævnte Bulut nok engang huserede i feltet og sendte bolden til en udligning efter en fremragende dyb stikning fra Didier Drogba.
Resten af halvlegen var præget af misforståelser og lange afleveringer, der alt for ofte løb ud i sandet. Den primære årsag til dette skal nok findes i det faktum, at Galatasaray havde held til at markere Real Madrids midtbane tæt, så man ikke fik ro til kombinationsspillet. Noget som især Isco lod sig påvirke af og gang på gang smed den lille midtbanekreatør boldene ud over sidelinjen.
ALT hvad der end ikke var i nærheden af at være til stede i første halvleg fik man til gengæld fra anden halvlegs første fløjt. I spidsen for denne forvandling stod en mand, der kan forvandle den kedeligste og mest grå fodboldaften til noget der minder om en 18-års fødselsdag med fri bar og blinkende regnbuefarvet dansegulv. Selvfølgelig er det Alvaro Arbeloa, der er tale om og er man i tvivl bør man gense særligt de første 20 minutter af anden halvleg. Her formåede den rutinerede højreback efter 52 minutter først at sende bolden i nettet til en 2-1 føring, for bare tre minutter senere at få gult for en, ifølge den ellers udemærkede skotske dommer, filmkendelse og til sidst, efter knap en times spil, at være oplægger til Di Marías 3-1 scoring med en fremragende førsteberøring. Fantastisk og direkte til en startplads i den spanske VM-trup.
Ni minutter før slutfløjtet rundede Isco ydmygelsen af de desillusionerede tyrkere af, da han efter et soloridt op af banen og en efterfølgende dribletur mellem de rødblusede træningskegler, sendte kuglen i nettet til slutresultatet 4-1.
Dermed vinder Real Madrid i suveræn stil gruppe B med en foreløbig målscorer på 18-5 Om to uger gælder det så Parken og mødet med FCK og en flok særdeles forventningsfulde danske madridistas.

Mål: 4-1 (1-1): 1-0 Gareth Bale (37'), 1-1 Umut Bulut (38'), Alvaro Arbeloa (51'), Angel Di María (63'), 4-1 Isco (81')

Real Madrid: Casillas – Arbeloa – Pepe – Sergio Ramos – Marcelo (Carvajal 74') – Casemiro (Xabi Alonso 59') – Illarramendi – Isco – Di María – Bale – Jesé (Nacho 27')

Galatasaray: Iscan – Eboué – Gökhan Zan – Chedjou – Nounkeu – Bruma (Wesley Sneijder 64') – Melo (Gülselam 88') – Bulut – Inan – Amrabat (Albert Riera 67') – Drogba

Dommer: William Collum (Skotland)

Gule kort: Felipe Melo (36'), Alvaro Arbeloa (55')

Rødt kort: Sergio Ramos (27')

Bedømmelse af truppen
3Casillas   
4Arbeloa   
3Pepe   
1Ramos   
3Marcelo   
3Nacho   
3Carvajal   
2Casemiro   
3Illarramendi   
3Isco   
3Di María   
3Bale   
3Alonso   
2Jesé   
0 Uden for bedømmelse
1 Tåkrummende dårligt
2 Skuffende præstation
3 Godkendt
4 Fin præstation
5 Fantastisk

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #2 af rezamadridista
Hvorfor får Casemiro 2?

- Ingen svæver på banen som Zizou!
Følgende bruger(e) sagde tak: Steen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • GutiHAZ14
  • Gæst
  • Gæst
12 år 8 måneder siden #3 af GutiHAZ14
Besvaret af GutiHAZ14 på emne Referat: Gruppevinder efter dag-og-nat-kamp
Endelig er jeg da enig i karakterende. Og læg mærke til at Jese fik 2 (skuffende præstation)'
Casemiro havde mange dumme boldtap på midten og det gav altså nogle farlige angreb den anden vej. Fair nok vurdering.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #4 af rezamadridista

GutiHAZ14 skrev: Endelig er jeg da enig i karakterende. Og læg mærke til at Jese fik 2 (skuffende præstation)'
Casemiro havde mange dumme boldtap på midten og det gav altså nogle farlige angreb den anden vej. Fair nok vurdering.


Men på samme tid så havde han også en masse gode bold-erobringer. Og i mange stressede situationer, så viste han kølighed og fandt nogle rigtig gode løsninger til at komme ud af sådan nogle situationer.

- Ingen svæver på banen som Zizou!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #5 af MMM
Jeg synes helt klart Arbeloa skal have et ekstra point for underholdningsværdi - jeg har aldrig set noget lignede fra ham.
Sidste redigering: 12 år 8 måneder siden ved MMM.
Følgende bruger(e) sagde tak: Steen, JimmyBroe, Lykke, BBB

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum