La Quinta del Buitre fylder 30 år
- Siempre Madrid
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
I dag er det præcis 30 år siden, at La Quinta del Buitre så dagens lys.
Det skete den 4. december 1983 på Estadio La Condomina i Murcia, hvor Manuel Sanchís og Rafael Martín Vázquez fik debut og kort tid efter fulgte de tre øvrige spillere, nemlig , Miguel Pardeza (debut den 31. december 1983), Emilio Butragueño (debut den 5. februar 1984 i udekampen mod Cádiz, hvor man var bagud med 2-0, men takket være El Buitre fik vendt opgøret til sejr på 2-3). Den sidste til at få officiel debut var Michel, men han havde faktisk allerede fået sin debut i den bedste spanske række den 11. april 1982, da en spillerstrejke tvang klubberne til at bruge deres filialhold til at få afviklet spillerunden.
Tilnavnet La Quinta del Buitre (Gribbens fem) fik man af journalisten Julio César Iglesias, som gav dem navnet allerede mens de spillede for Castilla og han skrev i sin klumme den 14. november 1983:
- Der er nogle drenge på Castilla-holdet, som spiller vidunderligt.
Det var præsident Don Ramón Mendoza, som var manden bag en af de største æraer i Real Madrids historie og han var naturligvis stolt af sit hold:
- Jeg er nødt til at minde om, at det var mine drenge. Jeg kan kun være taknemmelig for deres loyalitet og hengivenhed. De var og er min svaghed: Fodbold i sin reneste form og store personligheder.
La Quinta del Buitre nåede at vinde 5 spanske mesterskaber på stribe, 2 UEFA Cup, 3 spanske Super Cup og 1 Copa del Rey. Holdet nåede desværre aldrig at vinde mesterholdenes turnering, fordi man manglede det afgørende held i tre semifinaler mod Bayern München, PSV Eindhoven og AC Milan, men for Manuel Sanchís skulle det som bekendt lykkes mange år senere, nemlig i 1998 og 2000.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
