Dí María tydeligt irriteret

12 år 7 måneder siden #1 af Administrationen

Det var en synligt vred Ángel Dí María, der demonstrativt og uden så meget som at kigge op trampede forbi det samlede pressekorps ovenpå gårsdagens sikre sejr i Parken.

Argentineren, der i weekenden kom i fokus grundet sin opførsel efter at være blevet udskiftet i pokalnedturen mod Xátiva, stormede ind i spillerbussen, hvor der blev givet frit valg til de negative følelser.

Jeres udsendte placerede sig på siden af bussen og herfra kunne han se, Dí María sætte sig på behørig afstand fra holdkammeraterne, og i tydelig frustration hamre til det lille plastikbord, der var blevet vippet ned.

Om agressionerne fra Dí María skyldes frustration over noget i løbet af kampen i går, eller om det er et decideret udtryk for nedtur over tilværelse i Madrid skal være usagt, men det var helt tydeligt at der i minutterne efter opgøret ikke var meget kærlighed at spore fra Ángelito.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum