Obligationer skal skaffe penge til fornyelse af Estadio Santiago Bernabéu

13 år 7 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Ifølge spanske El Confidencial overvejer Florentino Pérez i øjeblikket muligheden for at udstede obligationer for at opnå de 250 mill. €, som det koster at forny Estadio Santiago Bernabéu, nøjagtig som salig Don Santiago Bernabéu selv gjorde det ved opførelsen af det berømte stadion tilbage i 1947.

 

Angiveligt skal Florentino Pérez i øjeblikket forhandle med flere banker, som er parate til at udstede obligationerne, heriblandt Credit Suisse, Barclays og Societe Generale og det skal tilsyneladende være de såkaldte High Yield-obligationer, som giver et større afkast, men som også er forbundet med en højere risiko. Dermed prøver Real Madrid-præsidenten at imødegå problemerne med at optage lån i det gældsplagede Spanien.

 

Det er endnu ikke foretaget nogen vurdering af, hvor meget obligationerne kan indbringe Real Madrid, fordi det afhænger af resultatet af Florentino Pérez´ forhandlinger med en arabisk fond, som gerne vil involveres i Estadio Santiago Bernabéus handels-faciliteter.

 

Real Madrids gæld er pt. på 272 mill. €, hvoraf 116 mill. € er kortfristet gæld.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • RasmusKring
  • Gæst
  • Gæst
13 år 6 måneder siden #2 af RasmusKring
Det lyder som en lidt for aggressiv finansiering af det nye projekt. Udstedelse af obligationer er jo i praksis bare et lån - til forskel fra udstedelse af aktier.

Hvis det er så svært for Perez at låne pengene i banken, så skulle man måske vente med at gennemføre projektet til situationen ændrer sig.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum