Ancelotti mødte pressen forud for Osasuna

12 år 7 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Carlo Ancelotti mødte i dag spansk presse forud for morgendagens kamp mod Osasuna.

Her blev han bedt om at forholde sig til problematikken omkring Ángel di María og her var italieneren meget klar i sin tale:

- Jeg har fortalt ham, såfremt han ikke hørte mit pressemøde i København, at døren til mit kontor står åben, men indtil nu har han ikke været forbi for at tale med mig. Han virker rolig.

Argentineren har været meldt på vej til Monaco og det oplagte rygte er herefter at sende utilfredse Radamel Falcao den anden vej, men den tanke bliver skudt i sænk:

- Falcao er en stor spiller, men i øjeblikket er vi meget tilfredse med vores angribere, fordi de laver mange mål. Jeg mener ikke, at Falcao lige nu vil være den rette spiller for os.

Ingen angribere er i øjeblikket i nærheden af Cristiano Ronaldos niveau. Om ham siger Ancelotti:

- Cristiano har gjort det rigtig godt i årevis. Han har kapaciteten til at score i stimer og man kan ikke sige, at han netop nu er i sit livs form, for sådan har han spillet i de seneste 3-4 år.

En anden vigtig spiller er Xabi Alonso:

- Jeg har kun talt med Xabi Alonso for at fortælle ham at alle i Madrid ønsker, at han fortsætter, men nu er det ham, som skal træffe den bedste beslutning i forhold til hans fremtid.

Real Madrids defensiv er i bedring på trods af, at Raphaël Varane er ude af spillet:

- Han har holdt pause i disse dage, fordi det var det aftale. Knæet er ikke længere påvirket og i går begyndte han at træne for sig selv for at styrke knæet. Dette arbejde fortsætter året ud. I starten af januar vil han begynde at træne med resten af truppen.

Om morgendagens modstander og holdet, som han sender på banen:

- Jeg vil ikke ændre meget på holdet. Spillerne er klar til kampen efter opgøret i Danmark og vi ved at Osasuna er en svær modstander. Kun hvis vi gør vores bedste kan vi vinde. Det er ikke tvingende nødvendigt at få scoret med det samme. Det vigtigste er at spille godt i alle 90 minutter, for det er en svær modstander på deres bane, hvilket de viste mod Barcelona.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum