Fernando Manso takker af

Efter 14 års tro tjeneste siger Real Madrid farvel til sin chauffør, Fernando Manso, som har valgt at gå på pension.

Den garvede og afholdte chauffør har dermed nået at køre ture for spillere som Figo, Zidane, Beckham, Ronaldo, Hierro, Raúl, Roberto Carlos og mange andre store personligheder. Det har naturligvis givet masser af uforglemmelige oplevelser og dem har han delt med spanske Marca og herfra deler vi dem med jer.

Problemer med en Atlético-politibetjent
Del Bosque var træner og vi var kommet sent afsted for at nå et fly til en CL-kamp. Vi blev fanget i trafikken og jeg kørte i nødsporet for at spare tid. En politibetjent stoppede os og spurgte til mine papirer. Jeg bad ham om at lade mig køre spillerne til lufthavnen og så ville jeg vende tilbage og vise ham alle dokumenter. Men han var ikke samarbejdsvillig. Del Bosque, Toni Grande og Selv Hierro og Figo kom ud for at overbevise ham om at lade os fortsætte, men der var ikke noget at gøre. Inde i bussen var der flere spillere, som lavede jokes med, at han helt sikkert var Atlético-fan. Han lod os ikke køre, før han havde skrevet bøden.

"Fernandito, kør ikke for stærkt"
Jeg husker, at der var varsel om storm, som forhindrede spillerne i at komme til Madrid fra Santander med fly. Vi var nødt til at returnere i bussen og det stod ned i stænger. Jeg husker, at Del Bosque sagde til mig: "Fernandito, kør ikke for stærkt". Det var det modsatte af, hvad Toni Grande sagde. Han lavede altid sjov med mig og sagde: "Tag dig ikke af, hvad han siger. Bare træd på speederen".

11.000 km. til Glasgow og tilbage
Gennem 8 år kørte jeg bussen rundt i Europa, bortset fra kampe til Moskva. Den længste rejse var til Glasgow, for at vinde La Novena. På turen dertil og hjem, kørte jeg 11.000 km. Jeg husker, at jeg ankom til Madrid to dage efter spillerne og jeg tog direkte til Cibeles-fontænen. Jeg kørte rundt om den to gange, inden jeg parkerede bussen. Bilerne dyttede og folk hyldede os.

Spille i lotteriet
Gennem lang tid har klub-ansatte og nogle spillere købt lotteri-sedler med samme numre som nummerpladerne på de to busser. Nogle spillere deltog, selv om de havde forladt holdet. Vi vandt aldrig noget, men jeg fortsætter med at købe lotteri-sedler med de numre.

Et kram fra Pellegrini
Det var første gang, at Pellegrini vendte tilbage til Estadio Santiago Bernabéu efter at have forladt klubben. Jeg mødte hans assistent og jeg sagde, at han skulle hilse ham. Fem minutter senere kom Pellegrini ud til mig for at give mig et kram, bare for at gøre det. Så vendte han tilbage til stadion. Han er en pragtfuld person.

En gave fra Mourinho
Mou havde noget af en kamp med Manolo Preciado (tidligere Sporting Gijón-træner, red.) gennem hans første sæson. Turen til Gijón var vanskelig og der var problemer efter kampen. Mous assistenter konfronterede Preciado. Jeg havde kendt ham i lang tid, så jeg sagde farvel til ham og trykkede hans hånd, før vi kørte. Da jeg kom til bussen, skreg Mourinho til mig: "Du er færdig her, du har lige hilst på min fjende". Jeg tænkte, at dette ville blive min sidste tur med Real Madrid. Men Mourinho bærer et stort hjerte under sin intense personlighed. Da vi kom til lufthavnen, undskyldte han og gav mig et kram. Så puttede han hånden i sin jakkelomme og gav mig en lille statuette af Jomfru Fatima. Han sagde: "Behold den, den vil bringe dig held". Og han gav mig også et kram, da han forlod Real Madrid.

Fra Kiss FM til "moderne musik"
I starten, var jeg ansvarlig for musikken og vi hørte til Kiss FM på alle rejser. Jeg spillede også en CD, som en ven havde lavet til mig. Men så blev spillerne mere involveret i musik-valget og foreslog, at jeg spillede CDer med deres moderne musik. Trænerne sagde ingenting. Mou tillod ikke musik i bussen, når vi havde tabt eller spillet en dårlig kamp. Han sagde, at der ikke var noget at fejre.

Canteranos i bussen

Spillerne har altid de samme sæder. Ingen sad i et sæde, som ikke var hans, men der var altid nogen, som tog fejl, især Canteranos. Jeg husker ikke hvem det var, men en gang var der en, som satte sig i Raúls sæde. En anden sagde til ham: "Kom væk derfra, eller du får problemer". Han rejste sig og fandt et andet sæde. Da Diego López vendte tilbage til Madrid, kendte han til denne regel og så spurgte han mig: "Hvor kan jeg sidde?". Diego er en pragtfuld dreng, seriøs og ansvarlig. En stor person.

Beckham og solsikkefrøene
Beckham gav jeg og en anden ansat besked på at købe poser med solsikkefrø før kampene. Han fortalte, at Victori også kunne lide at spise dem. Vi købte dem til ham, men han betalte os aldrig (griner, red.). Selvfølgelig sagde vi aldrig noget til ham. En dag fandt jeg en 5 euro-seddel på hans plads. Jeg gav den til ham, han tog den, sagde tak og gik.

Stilhed i bussen
Jeg glemmer aldrig ankomsten i bussen til Estadio Santiago Bernabéu på kampdagen for mødet med Borussia Dortmund. Tilhængerne var der i massevis. Normalt tager det fem minutter fra Castellana til parkeringspladsen. Den dag tog det næsten 20 minutter. Fansene lod os ikke komme igennem. Nogle af spillerne stod op for at filme begivenheden med deres telefoner og de bad mig slukke for musikken for at høre fansene. Stilheden i bussen gav mig gåsehud. Det var magisk. Jeg hørte Mou sige "Jeg har aldrig oplevet noget lignende". Han var berørt lige som os andre.

Tegnebøger, telefoner og Drenthes ørenring
Der var altid noget glemt i bussen efter hver rejse. Tegnebøger, armbånd, telefoner....en dag fandt jeg Drenthes ørenring. Den må have været meget værd eller have stor betydning for ham, for han ledte efter den overalt. Helguera og Celades var de mest glemsomme spillere.

Billardkugler og nødblus
Den mest skræmmende dag for mig var da der blev kastet sten mod bussen i La Coruña på vej til stadion. De smadrede fire vinduer og jeg husker at flere spillere flyttede sig fra deres sæder og satte sig på gulvet. Der var også en gang, hvor rivaliserende fans forsøgte at brænde bussen af ved at kaste sten og derefter nødblus. I Sevilla blev jeg ramt af en billardkugle, som var tiltænkt Beckham. Den ramte først bussen og derefter mig.

Cristiano
Jeg ville ønske at dem, der kritiserer Cristiano ville få lejlighed til at lære ham at kende, for så ville de hurtigt ændre holdning. Han fortjener slet ikke al den kritik. Han er en fantastisk person, en ekstraordinær mand. Han er en af den slags spillere, som gør indtryk på dig. Han er i alle henseender fantastisk. De, som snakker om ham, kender ham slet ikke.