Cristiano Ronald interviewet i France Football

Cristiano Ronaldo er blevet interviewet af France Football efter at have vundet Guldbolden. Madridista.dk har oversat hovedpunkterne med den gennemført sympatiske portugiser:

Modtagelsen af præmien:
- Det var et øjeblik med store følelser, især da min dreng blev løftet glad op på mine arme. Der kunne jeg ikke holde på følelserne mere. Og jeg begyndte at græde. Og da jeg så tårerne fra min familie, græd jeg endnu mere. Det var ærlige og autentiske tårer. Helt ærligt, så havde jeg ikke forventet det og i det øjeblik følte jeg mig meget glad. For folk, som ikke kender mig, kunne det være en stor overraskelse at se mig græde sådan, for de ser mig altid alvorlig på banen. For dem, som er en del af mit liv, ved at jeg er en meget naturlig og spontan person.

Præmien:
- Indtil to-tre dage efter at have vundet Guldbolden, opfattede jeg ikke konsekvensen af at have vundet den. Da de gav mig trofæet, nød jeg simpelthen øjeblikket med mine nærmeste.

Karakter:
- Eftersom jeg er naturlig i alt hvad jeg foretager mig, bliver jeg ikke altid forstået rigtigt. Jeg har uden tvivl forklaret mig dårligt, når jeg har sagt visse ting efter at have tabt en kamp. Min måde at være på har udviklet sig, selv om min personlighed ikke har ændret sig meget. Jeg vil altid forbedre mig og jeg lægger pres på mig selv med dette. Jeg er meget konkurrence-minded og jeg hader at tabe. Jeg vil hele tiden være den bedste, både i klubben og på landsholdet. Det er grunden til at jeg ind i mellem er blevet misforstået. Sådan var det i Manchester og sådan er det også i Madrid.

Hadet/misundelsen:
- En dag sagde jeg, at nogen var misundelige på mig, fordi jeg var ung, smuk og rig. Det var en fejl. Jeg snakkede efter en kamp, hvor jeg var meget skuffet, fordi jeg ikke havde scoret. Nogle ting kan forklare det faktum, at jeg sagde nogle ting, som jeg ikke brød mig om bagefter. Som jeg har sagt mange gange, så er jeg ikke perfekt. Jeg er et menneske af kød og blod, som alle andre. Jeg græder, griner og jeg har mine problemer. Da jeg sagde noget, jeg ikke burde havde sagt, sagde jeg undskyld til folk. Med alderen lærer man af sine fejl. Vi modnes både i livet og på banen.....folk bliver bedre til at forstå mig og lægger mærke til, at jeg arbejder meget. Jeg foretrækker at snakke på banen og ikke uden for.

Fjendtligheden:
- Jeg bemærker den, især i kampene på udebane. Måden, jeg bliver mødt på, er ikke særlig elegant. De fornærmer mig....siger ting, som jeg ikke bryder mig om, men jeg har vænnet mig til det. I den seneste tid er det blevet en smule bedre. Før sang de ting som "ese portugués, qué hijoputa es" og nu "Cristiano, Balón de Plástico. Før snakkede de om min mor og nu er det kun om mig.

Dit daglige liv:
- Det er ikke let at leve et normalt liv, selv om jeg har vænnet mig til det. Når jeg slutter min karriere, forventer jeg at det bliver mere roligt og at jeg kan nyde det en smule mere. Lige nu er det ikke nemt. Det betyder ikke, at jeg ikke kan gå ud. Jeg har aldrig set et skilt, som sagde "Cristiano, adgang forbudt". Men forestil jer at gå i et indkøbscenter med min dreng og min kæreste og blive stoppet for hver fem meter for at skrive en autograf eller få taget et billed. Jeg prøver at undgå offentlige steder og tager til mere rolige steder, til restauranter med skjulte borde. Jeg tager heller ikke på hoteller med masser af værelser, men derimod mere diskrete steder. Jeg vil forsøge at nyde det senere, når der er en anden Cristiano i mit sted.

Din dag:
- Jeg træner 3-4 timer hver dag. Kl. 9.30 afleverer jeg min dreng i børnehaven, spiser med min mor midt på dagen og derefter henter jeg min dreng og tilbringer siestaen med ham for at sikre mig, at han sover. Det behøver han for at have det godt. Derefter tilbage til Madrid for at tage et engelsk-kursus for at fastholde niveauet, som jeg havde da jeg spillede der. Strækøvelser, lytte til musik, svømme. Jeg laver mange ting for at glæde min dreng. Jeg har også sessioner med massage og om aften tager jeg nogen gange ud og spiser i byen. Jeg går i seng så tidligt som muligt for at være klar til den næste dag. For mig er det essentielt at restituere sig efter kampene. Når jeg har fri, nyder jeg at rejse væk for at fjerne arbejds-følelsen fra min sjæl.

Restitution indtil kl. 4 om morgenen efter en kamp:
- Ja, men når du spiller hver tredje dag, er du tvunget til det, hvis du vil være 100% klar til hver kamp. De små detaljer udgør en stor forskel.

Solidartet:
- Det er rigtigt, at jeg forsøger at hjælpe andre. Jorge Mendes (hans agent, red.) gør det også. Det er noget, som jeg ikke bryder mig om at røbe. Hvis man gør noget godt, behøver man ikke at råbe det ud i alle verdenshjørner, men jeg forsøger at hjælpe andre. Lige nu hjælper jeg 4-5 børn med meget alvorlige problemer. Det er en meget følsom situation, som jeg ikke ønsker at snakke om. Sådan er jeg opdraget. Min far og mor sagde altid, at hvis man hjælper nogen, vil Gud give det tilbage til en. Gud har givet mig alt: Helbred, en fantastisk familie, succes... Alt det, som jeg har kunnet gøre uden for banen, hjælper mig. Jeg er privilegeret. Jeg glemmer ikke, hvor jeg kommer fra, min opvækst og mine venner fra barndommen.

Arbejde:
- Jeg ved, at hvis jeg arbejder meget og har store ambitioner, så bliver jeg bedre på banen. Jeg har altid betragtet mig som en professionel type. Det er min kultur. Jeg har altid lært meget af andre, af Gary Neville og Ryan Giggs i Manchester United, af Raúl og Michel Salgado i Madrid og af Figo, Rui Costa, Deco og Fernando Couto på landsholdet. At være professionel er 70% af successen for en spiller.

Messi:
- Selvfølgelig hjælper konkurrencen mig til at blive bedre. Men det er ikke kun med Messi, men også med andre spillere på højeste niveau som Luis Suárez, Iniesta, Neymar, Bale, Diego Costa og Falcao. Deres spille-niveau forbedrer sig og jeg vil også forbedre mig. Messi og jeg er i den samme turnering. Vi ønsker det bedste og hjælper hinanden til at blive bedre.

Guldbolden:
- Jeg er glad, men det vigtigste er de kollektive titler. Guldbolden er et individuelt trofæ og jeg ønskede at vinde det. Det gjorde Ribéry og Messi også. Hvis titlerne tillader mig at få det, er det genialt. Men hvis ikke jeg havde vundet den, ville jeg have været den samme i dag.

Pelé:
- At modtage dette trofæ er specielt og når man får det overrakt af en reference i fodboldverdenen, får det endnu mere værdi. Et sandt privilegium. Jeg beundrer Pelé, for den spiller han var og for hans menneskelige værdier.

Eusebio og Mandela:
- Jeg beundrede Eusebio for alt hvad han opnåede for Portugal og Benfica. Han er en reference, som vil være i vore hjerter for altid. Og hvad skal man sige om Mandela, en revolutionær i denne verden og en forbilled for alle mennesker. Jeg vil aldrig glemme, hvad han har gjort. Derfor bør han nævnes.

Kampen om Guldbolden:
- Der havde været et enormt pres. Det var svært, indtil jeg hørte mit navn. Ribéry havde et exceptionelt år og kunne have vundet den. Messi ligeså. I sidste ende vandt jeg den. Det var et spektakulært år, med mange mål. Jeg vidste ikke, at jeg havde vundet den, før Pelé sagde mit navn. Mange folk mener, at jeg tog til den gallafest, fordi jeg vidste at jeg havde vundet, men jeg har været der gennem alle årene. Man sagde også, at jeg havde taget min familie med, fordi jeg vidste at jeg ville vinde, men jeg husker at de har været med tre gange før. Det skuffede mig, at nogen sagde at jeg vidste at jeg ville vinde, for jeg forsikrer at sådan var det ikke. Hvis jeg havde vist det, havde jeg forberedt min tale lidt mere. Min reaktion var overrasket.

Intet forberedt:
- I tidligere år, har jeg altid sagt, at det var bedre at gøre det, men jeg foretrækker at have det i hovedet og være naturlig. I Zürich var jeg så følelsesmæssigt berørt, at jeg glemte det hele. Den aften var jeg meget træt. Jeg har aldrig ondt og jeg er altid i form, men denne dag havde jeg ondt i hovedet og i ryggen. Der havde været så meget pres....da jeg græd, løsnedes det hele. Nu, når jeg løber, føler jeg mig mere frigjort.

Dagen før gallafesten:
- Jeg var ikke kun nervøs i kampen mod Espanyol, det havde jeg været i flere uger. Alt det, der var blevet snakket om Guldbolden, at jeg ville vinde eller ikke vinde, at det ville blive Ribéry...alle kommenterede på det. Selv når du forsøger at beskytte dig selv, forsøger ikke at høre efter, kan man fornemme det på atmosfæren. Min mor spurgte mig også en enkelt gang: "Vinder du?". Nu er jeg mere afslappet og klar til at blive endnu bedre end det forgangne år.

Lettelse eller motivation:
- Det er sandt, at jeg er mere afslappet, men det er ikke ensbetydende med at jeg vil holde op med at arbejde for at blive bedre. Hvert år er en ny historie. Jeg vil ikke hvile på laurbærrene. Om det er med Madrid eller Portugal, så vil jeg stadig mere. Guldbolden er ikke en afslutning, selv om alle spillere drømmer om den.

Forskel mellem Mourinho og Ancelotti:
- Vi har næsten den samme effektivitet. Jeg synes, at holdet i år har en enorm tillid. På banen er der ikke den store forskel i forhold til sidste år. Ancelotti gør det rigtig godt. Han er en god person og en god træner. Jeg er lykkelig for at træne med ham. Og jeg har det rigtig godt i Real Madrid. Alt er muligt i denne sæson.

Ancelotti giver mere frihed:
- Det kan være, at han taler mere med mig, men i forhold til det andet, er der ikke store ændringer.