Ancelotti: Varane spiller måske på søndag
- Siempre Madrid
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
Carlo Ancelotti mødte i dag spansk presse forud for morgendagens returkamp i Copa del Rey mod Espanyol.
Her sagde han blandt andet om Bale:
- Bale forsøgte at træne, men han har problemer med venstre ben. Han spiller ikke i morgen. Jeg har foretrukket at give ham tid til at restituere sig, så han er klar til på søndag. I stedet spiller Jesé fra start.
Ancelotti ville ikke høre tale om at prøve Gareth Bale som venstre back:
- Han kommer ikke til at spille som venstre back. Han kunne spille på venstre fløj, selv om det betyder at vi skulle ændre Cristianos position. Han er tilpas i sin position i højre side og der vil han fortsætte med at spille.
Flere af Real Madrids spillere har været gennem en ubarmhjertig januar måned, hvor de har spillet samtlige kampe og derfor overvejer Ancelotti flere udskiftninger:
- Jeg er nødt til at give det tid. Der er endnu nogle spillere, som ikke er helt klar. Vi skal tænke godt over det i morgen. Der kan godt komme nogle ændringer for at undgå at løbe nogen risici. Fysisk har vi det godt, i år har der ikke været nogen muskel-skader i Valdebebas. Spillerne er i en rigtig god kondition, vi skal passe godt på dem, for der er mange kampe. Indtil nu har holdet været rigtig godt.
Selv om Real Madrid tager en føring på 1-0 med ind på Estadio Santiago Bernabéu, maner Ancelotti alligevel til besindighed:
- Jeg kunne godt lide den kamp, som Espanyol spillede mod Valencia. De har nogle farlige spillere i Sergio García og Córdoba, vi skal være påpasselige.
Og så glæder Ancelotti sig over, at kampen spilles kl. 21.00 og ikke kl. 16.00 som i weekenden:
- Vi spillede ikke med intensitet i lørdags af mange grunde. Vi er ikke vant til at spille kl. 16.00. For folk, der spiller mange kampe, er det bedre at spille kl. 21.00. Januar har været rigtig god for os, vi har forkortet afstanden og nu skal vi slutte måneden godt af. Vi har tid til at forberede søndagens kamp mod Ath. Bilbao. Det er en liga, hvor alle holdene forsøger at spille fodbold. Det er godt for atmosfæren. Der er tre hold, som har gang i en rigtig interessant dyst om titlen.
Endelig kom der også nyt om Raphaël Varane og en kommentar om Benzema:
- Varanes knæ har det godt og vi må se, om han er med i truppen på søndag. Benzema har det godt og han er en vigtig spiller. Hans problem var at få tillid.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
