Kiko Casilla på vej til Real Madrid?
- Siempre Madrid
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
Ifølge spanske Marca arbejder Real Madrid i øjeblikket med en liste over mulige målmands-emner, som kan være eventuelle afløsere, hvis enten Diego López eller Iker Casillas forlader Real Madrid til sommer.
Øverst på listen finder man Espanyols 28-årige målmand, Kiko Casilla, som har en fortid i Real Madrid og netop den fortid gør ham til et relativt billigt alternativ, idet Real Madrid får 50% af indtægterne ved et videresalg.
Kiko Casilla regnes i dag for en af de bedste målmænd i den spanske Liga BBVA og han var blandt andet på tale i Barcelona som afløser for Víctor Valdés, men allerede for et år siden var Kiko Casilla tæt på at havne i Real Madrid i stedet for Diego López.
I forbindelse med Iker Casillas´ skade valgte Ramón Martínez at pege på Kiko Casilla som afløser, men José Mourinho endte med at insistere på Diego López.
Såvel Diego López som Iker Casillas fastslår, at de også vil være at finde i Real Madrid i den kommende sæson, men det regnes også for sikkert, at målmands-krigen atter vil blusse op for alvor i spansk presse, når sæsonen er slut.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
