Xabi Alonso: Det var let at forlænge

12 år 4 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Xabi Alonso er blevet interviewet til France Football, hvor han har store roser til sin holdkammerat, Karim Benzema:

- Han giver os meget i alle aspekter. Fordi han er god med bolden, fordi han associerer sig med sine holdkammerater og fordi han laver mange mål. Han er en lækker spiller, meget fin og intelligent i alle sine bevægelser.

I interviewet bliver han også spurgt om sin tid i engelsk fodbold og hvad det har lært ham:

- Fodbold er en kontaktsport og jeg går ikke af vejen for at lave et benspænd, når det er nødvendigt. Men altid nobelt. Og jeg vil aldrig filme, det lærte jeg også i England. Der er det essentielt og filmerne er meget ildeset. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at de systematiske snydere bliver straffet. I England kan man lide renheden i fodbold og ikke populismen.

Xabi Alonso har i denne sæson forlænget sin kontrakt med Real Madrid og det var en let beslutning til sidst:

- Jeg ville være sikker på, at jeg havde det godt fysisk. Rygskaden forfulgte mig meget i sidste sæson. Fra januar til maj var jeg ikke på banen, jeg var ikke på mit niveau. Jeg blev opereret i juni og indtil jeg vendte tilbage på banen, indtil jeg kendte mit niveau, ønskede jeg ikke at forlænge. Jeg valgte ikke den lette vej. Det var ikke et spørgsmål om penge eller lyst. Jeg spurgte mig selv: "Er du klar til to år mere her?". Da svaret var Ja, var det let at forlænge.

Den spanske midtbanespiller blev naturligvis også spurgt om Carlo Ancelotti og hans arbejde med holdet:

- Vi er godt organiserede på banen. Selv angriberne hjælper os og så er det meget lettere at kontrollere kampene fra den centrale midtbane. Vores arbejde gavner forsvarerne, som er mindre pressede. Og logisk nok er målmanden også mindre presset og indkasserer ikke så mange mål. Denne positive indflydelse mellem linierne tillader balancen. Noget, som bliver afgørende fra nu til april, når vi kommer ind i de afgørende slag: Kvartfinalerne i CL, Copa del Rey-finalen og afslutningen på La Liga. Hvis kun syv spillere forsvarer, vil det ikke være nok. Vi skal forsvare og angribe sammen.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum