Ancelotti: Isco kan blive som Seedorf
- Siempre Madrid
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
Carlo Ancelotti mødte i dag spansk presse forud for morgendagens kamp mod Levante. Her kom han ind på følgende emner:
Atmosfæren i truppen:
- Jeg bemærker en rolig atmosfære med store drømme, med koncentrerede folk....spillerne forstår rigtig godt, at kampene er vigtige og at vi ønsker at forberede hver kamp på den bedste måde og spille bedst muligt. Indtil nu er det gået rigtig godt og vi er inde i en vigtig periode. Atmosfæren er rolig og motiveret.
Arbeloa:
- Han havde et problem med knæet og skal have ro i nogle dage. Det er ikke godt, for Arbeloa er vigtig. Ikke kun for hans defensive evner, men også for hans erfaring.
Pepe:
- Han havde et problem med maven og begyndte at træne i dag. Afgørelsen om han spiller eller ej, træffer jeg i morgen.
Middag:
- Spillerne inviterede mig. Det er godt, for jeg kan ikke altid betale for frokosten (griner, red.). Det var Zidane, som betalte. Atmosfæren er god mellem os, vi har ikke nogen former for problemer, men vi skal være fokuserede på kampene. Levante er et hold med drømme og vi skal forberede os godt, med intensitet og mod.
Levante:
- I de seneste kampe har de gjort det rigtig godt, når et hold har gode resultater og tillid er det sådan. Vi skal være tålmodige, det er ikke let at spille mod Levantes defensive system.
Holdets momentum:
- Det er godt fysisk og mentalt efter kampen mod Atlético Madrid. Holdet kæmpede godt, især i slutfasen og arbejdet er at fastholde det hele kampen. Det er ikke let, for hver kamp indeholder ikke kun et fysisk aspekt, men også mentalt.
Landskampspause:
- Der var ikke nogen, som kom tilbage med problemer. Træningen har været god.
Xabi Alonso:
- Hans tilbagekomst var rigtig vigtig for holdet, det faldt sammen med forbedringen hos hele holdet og vi begyndte at spille bedre. Han er vigtig ligesom alle andre.
Mono Burgos (Atlético Madrids assistent-træner, red.):
- Det var en overdreven reaktion og som jeg kender ham tror jeg ikke, at det vil ske igen. Jeg vil ikke kommentere på en karantæne, for han er en kollega og jeg vil respektere ham.
Benzema:
- Han føler sig tilpas på holdet og med sit spil....Det er grunden til hans succes. Han arbejder godt.
Relationen mellem spillerne:
- Det er ikke kun mellem træner og spiller, det er mellem et hold, der arbejder, vi har mange spillere, som arbejder sammen og det vigtigste er respekten.
Metoder:
- De har ikke ændret sig, nogle ting ændrer sig, fordi året ændrer sig. Vi er meget fokuserede denne sæson på genoptræning, for kampene har stor belastning og derfor er vi afhængige af restitution af spillerne. Vi vil ikke lægge arbejde på en spiller, som ikke har restitueret ordentligt.
Isco:
- Han spillede mod Schalke, han spillede rigtig godt mod Atlético Madrid og på U21-landsholdet og han har givet mig total overbevisning om, at han kan spille den position. Jeg har haft Seedorf, en offensiv midtbanespiller, som ofrede sig til denne position og havde en nøglerolle for det gode spil i Milan. Jeg tror, at Isco kan gøre det samme og han er 10 år yngre.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
