Interview med Gareth Bale

  • gustav
  • gustav's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Junior bruger
  • Junior bruger
  • "Soy madridista de corazón, blanco hasta la muerte"
12 år 4 måneder siden #1 af gustav

I dag var Gareth Bale på Santiago Bernabéu for at præsentere den nye Adidas Adizero F50 støvle. I denne anledning gav den sympatiske waliser sig god til at snakke med den fremmødte presse om andet end bare fodboldstøvler.

Om hans egen situation i Madrid
- Alle tranfers medfører en masse ændringer. I mit tilfælde var det en ny slags fodbold i et nyt land, og det er ikke altid nemt at tilpasse sig. Det tog mig lang tid at tilpasse mig og vænne mig til Madrid og holdet, men nu nyder jeg det bare.

- Jeg håber på at fortsætte og forbedre mine præstationer. Sidste år i Tottenham spillede jeg på den centrale midtbane og i højre side, så positionen på højre kant er ikke ny for mig. Jeg nyder at spille der, for jeg føler, at jeg kan præstere rigtig godt på den position.

- Jeg kendte Modric i forvejen, fordi vi spillede sammen i Tottenham. Han har virkelig hjulpet mig og givet mig en masse gode råd. Han er en verdensklasse holdkammerat, og jeg er meget lykkelig for at spille side om side med ham på midtbanen.

- Jeg har arbejdet meget hårdt for at nå mine holdkammeraters niveau. Jeg føler, at jeg spiller godt, og jeg håber på at opretholde formen resten af sæsonen. Jeg er tilfreds med mine præstationer indtil videre. Jeg har forbedret mig meget, jeg har det godt, og alle ting tager sin tid. Jeg har mange år tilbage i min karriere, og jeg håber på at blive bedre og give holdet mere hvert år.

Om fodbold i Spanien
- I løbet af de seks måneder, jeg har været i Spanien, er jeg blevet meget overrasket over nødvendigheden for taktik i La Liga. Man spiller ikke med ret mange lange bolde, og man prøver i stedet på at spille bolden rundt hele tiden. Det er meget interessant at spille i en liga, hvor standarden er så høj.

Om Real Madrids nuværende situation og de kommende kampe
- Vi er stadigvæk med i tre turneringer, og vi har mulighed for at vinde dem alle, men vi bliver nødt til at tage én kamp af gangen for at opnå dette. Vi er i en god position i La Liga. Vi ligger nummer ét, men der resterer stadigvæk 11 kampe, og vi bliver nødt til at holde fokus på at vinde, så vi ikke skal bekymre os om de andre holds resultater.

- I Champions League er der kun stærke hold tilbage, og der er ingen favoritter. Målet er at vinde, men også her må vi tage én kamp af gangen. At vinde titler er altid svært. Der er store kampe i vente, og vi glæder os til at spille dem.

- Den næste kamp er mod Málaga i La Liga, og vi er meget koncentrerede på at få alle 3 points. Bagefter vil vi fokusere på at vinde El Clásico. Det er meget vigtigt at vinde disse kampe mod Barcelona, og det er vigtigt, at vi spiller op til vores bedste.

Om Ancelotti og Ronaldo
- Ancelotti har hjulpet mig meget. Som træner har han givet os tillid og muligheden for at tro på vores chancer og have håb for vores eget potentiale. Det har hjulpet os til at fortsætte med at arbejde hårdt på de punkter, hvor vi kan forbedre os.

- Cristiano er uden sammenligning den bedste spiller i verden. Han er ekstraordinær, og det hjælper mig rigtig meget at være en del af en offensiv sammen med ham.


"Playing for Real Madrid is like touching the sky" - Juanito

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum