Ancelotti og historien om løven og gazellen

12 år 4 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Carlo Ancelotti mødte i går spansk presse forud for dagens La Liga-opgør mod Málaga. Her kom han ind på følgende emner:

Om selve Málaga – Real Madrid:
- Jeg har tillid til spillerne. Vi forstår alle, at det er en meget vigtig kamp. Vi har trænet rigtig godt hele ugen og jeg tror ikke, at der vil blive nogen form for afslapning i forhold til den kamp. Mod Málaga skal vi spille med samme attitude, intensitet og koncentration som mod Levante.

Og så kom han med følgende metafor-fyldte historie, som nok skal blive husket i fremtiden:

- Der er en historie, som fortæller om løven og gazellen. Løven rejser sig med tanke på at løbe for at få noget at spise. Hvis den ikke løber, så fanger den ikke noget. Og gazellen rejser sig med tanke på at løbe for ikke at blive fanget af løven. Og jeg har fortalt mine spillere, at det er ligegyldigt om de rejser sig med tanke på at være løver eller gazeller, for det vigtigste er at løbe.

Om Arbeloas skade:
- Arbeloas skade er alvorlig for os. I forhold til hans attitude til træning, for hans styrke, for alt det han giver os på banen....vi skal overkomme denne skade, som vi skulle overkomme skaden til Khedira. I denne uge har Nacho trænet som højre back med henblik på, hvis der skulle blive problemer med Carvajal. Nacho har kvaliteterne til at spille der og som sidste mulighed har vi Sergio Ramos.

Om Isco:
- Isco er glad for sammenligningen med Seedorf, for det er en spiller, som han rigtig godt kunne lide. Og jeg har snakket med Seedorf og han er også glad for sammenligningen. Isco kan spille denne position uden problemer. Ligesom Di María, som ikke havde den store erfaring med den plads og som nu betragter den som sin og gør det rigtig godt.

Om Jesé:
- Jeg snakker med Jesé hver dag og han er helt rolig og forstår situationen. Han har hjulpet holdet rigtig meget og det vil han fortsat gøre. Jesé beder ikke om spilletid, han er helt koncentreret. Alle spillere er nødt til at være klar. I bedste fald er der spillere, som kun får et minut i disse vigtige kampe, men det kan være sæsonens vigtigste minut. Alle er klar til at spille.

Om Di María:
- Hvis Di María har sagt, at han helst ikke vil spille mod Málaga, så overrasker det mig, for alle kampe er lige vigtige. Jeg vil ikke gå og tænke på at stille holdet efter karantæne-trusler eller lignende. Jeg kender holdet, men mere vil jeg ikke sige. Men hvis Di María spiller og får en advarsel, så er der en anden, som spiller mod Barcelona, som også er klar. Det sker der ikke noget ved.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum