Ancelotti mødte pressen forud for El Clásico - 29. spillerunde

12 år 4 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Carlo Ancelotti mødte i dag spansk presse forud for morgendagens El Clásico mod Barcelona på Estadio Santiago Bernabéu.

Her kom han ind på følgende emner:

Skadesramte spillere:
- Jeg har hele truppen til disposition. Karim er kommet sig godt og har ingen problemer. Vi har haft et lille problem med Isco og hans mave, men han trænede normalt i dag.

Er presset på Barcelona:
- Vi har begge altid det samme pres, fordi det er en vigtig kamp. Den er ikke kun vigtig i forhold til La Liga. Vi ønsker at spille en kamp for at vise vores kvaliteter. Vi har store drømme om at spille offensivt og angribe og forsvare sammen....som i de andre kampe.

Individuel kvalitet:
- På de to hold er der spillere, som kan vinde kampen alene. Forskellen ligger i arbejdet på de to hold, ikke i kvaliteten hos spillerne. Det hold, som spiller bedst, vinder.

Er uafgjort nok?
- Vi tænker ikke på at spille uafgjort. Vi har en lille fordel af at spille på hjemmebane og fra start vil vi gå efter at vinde. Estadio Santiago Bernabéus hjælp vil være vigtig.

Startopstillingen:
- Opstillingen i morgen er den samme som i de sidste kampe.

Barcelonas hold:
- Det ændrer ikke noget. Det er Martinos afgørelse, at han spiller med Neymar, Pedro....Vi ved, at vi skal spille mod et meget stærkt hold under alle omstændigheder.

God atmosfære:
- Jeg ser holdet som roligt, som altid. Jeg behøver ikke at sige mere. Jeg har stor erfaring med at spille mod Barcelona og kampen er forberedt helt normalt. Vi skal være så rolige som muligt.

Bale:
- Han er vant til at spille på kanten og i første kamp ændrede han position med Di Maria. Jeg er sikker på, at han vil spille en stor kamp. Vi har ikke lavet en særlig træningsplan til ham for at genvinde sin bedste form, han har fantastisk gener.

Cristiano Ronaldo:
- Hans bedste øjeblik i sæsonen er ikke lige nu. Hans bedste øjeblik er når kampen går i gang. Det er altid det bedste øjeblik for Cristiano Ronaldo.

Mod Messi-Neymar:
- Vi er nødt til at være påpasselige med dem, men det er ikke et individuelt problem, men hele den defensive linie og midtbanen, som skal være meget kompakt.

Atlético Madrid:
- Folk glemmer, at vi har en anden meget farlig modstander, Atlético Madrid, som kan drage fordel af denne kamp.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum