En håndfuld selvtillid efter våd dag på kontoret

På en aften hvor vejrguderne virkelig havde åbnet for sluserne og dermed ganske fint afspejlede den forgangne uges fodboldhumør, i hvert fald i den nordlige del af Madrid, skulle Ancelottis udvalgte forsøge at rejse sig efter to forsmædelige og måske mesterskabsafgørende nederlag.
Oprejsningen skulle gå ud over den lille og hårdt kæmpende forstadsklub Rayo Vallecano.

Real Madrid virkede i starten af kampen ganske påvirkede af de seneste to kampe og særligt spillet og viljen til at sætte sig igennem på midtbanen virkede underligt sløset. Som så mange gange før er det en god ide at sætte sin lid til manden med nummer 7 på den hvide trøje, hvis sejren skal hives i land og således også denne regnvåde aften i den spanske hovedstad. Efter godt et kvarter modtog Gareth Bale bolden, tog et par gode træk op i banen, hvor han på kanten af Rayos felt afleverede iskoldt til Ronaldo, der i høj fart fortsatte forbi gæsternes midterforsvar og stensikkert satte bolden ind bag Rubén i Rayo målet.

Halvlegen ud fortsatte Real Madrid med at være mest på bolden og skabe den ene kontrachance efter den anden og hver gang orkestreret af en nok engang velspillende Di María. Flere gange burde de hvidklædte have scoret til 2-0, et mål der reelt kunne have lukket kampen tidligt, men det blev dog ved den spinkle hjemmebaneføring da de to hold gik til pause-te i Bernabeus katakomber.

Denne spinkle føring skulle dog heldigvis kun stå ved magt de første ti minutter af anden halvleg, for lige som store dele af første halvleg så sad Real Madrid på alt spillet og Rayo Vallecano var kun sjældne gæster på den anden banehalvdel. Derfor var det heller ikke just overraskende, at man kun skulle vente ti minutter, mens det i højere grad var overraskende, at det var Carvajal der stod for eksekveringen. Men pludseligt stod højrebacken fri i feltet og så var der ikke andet at gøre end at slå bolden i nettet med en kølig inderside. Og da Bale efter knap 70 minutter definitivt lukkede kampen med sin scoring til 3-0, var der reelt blot tale om, at det i de resterende minutter bare skulle afgøres, hvor stor sejrsmargen skulle lyde på. Her var 5-0 måske endda i underkanten af, hvad Real Madrid skabte chancer til. Således kan Ancelottis udvalgte gå ind til midtugens Champions League kamp mod Dortmund med nytanket selvtillid på målkontoen.

Kampens spiller: Di María – lækre detaljer og sublim orkestrering af den offensive midtbane

Kampens detalje: Moratas frisure (og mål) – På en ganske regntung og halvkedelig fodboldaften er det altid sjovt med lidt WAUW-faktor og det må man sige Morata gav med sin nye "frisure"

Kampens badebold: Illarramendi – Havde en gylden mulighed men viste heller ikke denne aften, hvorfor han er sit prisskilt på den gode side af 30 mio. euro værd

Mål: 5-0 (1-0); 1-0 Ronaldo (15'), 2-0 Carvajal (55'), 3-0 Bale (68'), Bale 4-0 (70'), 5-0 Morata (78')

Real Madrid: Diego López – Carvajal – Ramos – Pepe – Coentrão – Xabi Alonso – Illarramendi (Isco 61') – Di María (Casemiro 69') – Bale – Cristiano Ronaldo – Benzema (Morata 72')

Rayo Vallecano: Rubén – Arbilla – Zé Castro – Borja López – Rat – Saúl – Trashorras – Rochina (Fernandéz 25') – Bueno (Jonathan Viera 58') – Iago Falqué – Larrivey

Gule kort: Carvajal (62')