Pepe i kraftigt udfald
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
Pepe forsikrede i går til verdenspressen, at han på ingen måde er på julekort med Sergio Busquets fra Barcelona.
Gårsdagen burde egentlig have handlet udelukkende om Real Madrids flotte sejr over Dortmund, men i mixed zone efter kampen blev den ophedede El Clásico fra forrige uge alligevel vendt.
Således svarede Pepe i knap så diplomatiske vendinger, da han blev forelagt Busquets udtalelser om, at Busquets ikke på noget tidspunkt ramte Pepe med støvlen i rival-opgøret.
”Der skete ikke noget med Pepe. Jeg rammer ham overhovedet ikke, det er rent vrøvl, hvis jeg havde ramt ham havde han haft et fodaftryk i ansigtet. Det er en historie, som pressen har skabt.”Og lad os bare være ærlige og sige, at Pepes opfattelse af situationen umiddelbart er en kende anderledes:
”Ingen kan være så tosset! Der er billeder, som viser, at det skete. Hvis det havde været mig, og ikke Busquets, der havde gjort det, ville jeg blive smidt ud af Spanien, eftersom jeg har et ry for at være en morderisk type, men som jeg ser det, så er en af grundværdierne i mennesket, at man er ærlig og dermed også ved, hvornår det er på sin plads at undskylde”.
Dermed er der vist i den grad lagt i kakkelovnen til den 16. april, hvor den spanske pokalfinale står mellem Barcelona og Madrid – vi venter i hvert fald spændt på særligt en nærkamp.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
