Isco glad for støtten

12 år 3 måneder siden #1 af Administrationen

Isco fra en af sejrene over Galatasaray; igen i går strålede talentet.

 

I aftes lykkedes alt for Isco. Endelig fristes man næsten til at sige, for det har godt nok været opad bakke, i modvind og på punkterede dæk for den vævre tekniker i de seneste mange måneder.

Men med præstationen inklusive et fornemt mål i sejren over Dortmund, så lugter det måske alligevel lidt af et vendepunkt for andaluseren, som da også selv var glad for kampen på Bernabéu:

”Det er et fremragende resultat, vi er lykkelige for 3-0, og særligt med at holde målet rent. Dermed har vi taget et stort skridt mod semifinalerne”, forklarede Isco, som desuden var ydmyg omkring hyldesten fra Spaniens måske mest kræsne publikum:

”Jeg vil gerne takke Santiago Bernabéu for klapsalverne og for den støtte de gav hele holdet kampen igennem. Ærlig talt var jeg lidt overrasket over at skulle spille, men Dí María blev syg og så måtte jeg træde til. Det er min opgave at vise træneren og publikum, at jeg passer ind i systemet.Isco var ikke meget for at rose sig selv, men sende i stedet en stor tak til forsvaret for Dortmunds manglende aktivitet på måltavlen:

”Pepe og resten af forsvaret bør få 10 ud af 10. Resultatet er mere end fortjent og vi har et godt udgangspunkt med til returkampen.”

Isco kan meget vel få genvalg til startopstillingen såfremt Cristiano Ronaldo bliver sparret i weekendens kamp mod Real Sociedad.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • FigoJensen
  • Gæst
  • Gæst
12 år 3 måneder siden #2 af FigoJensen
Besvaret af FigoJensen på emne Isco glad for støtten
At skrive alt ligefrem lykkedes for Isco i gårsdagens kamp er vidst lige at fordreje situationen en smule. Bare fordi han modtager en tilfældig bold, som han scorer flot på, betyder det ikke alt lykkedes. Han havde som sædvanlig mange boldtab og tager mange forkerte beslutninger. Dribler for meget, hvor det simple havde været meget mere effektivt. Det er som om, han bliver for ivrig og vil vise for meget. Så jeg synes bestemt ikke alt lykkes for ham, og det kan og skal blive bedre, hvis han vil være en fast del af startopstillingen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #3 af Steen
Besvaret af Steen på emne Isco glad for støtten
Jeg synes han gjorde det rigtig godt i går, og jeg var en af dem der ikke ville have at han skulle starte inde. Der var selvfølgelig et par gange hvor han ikke nåede med hjem, men der skal man jo også huske på, at BVB er meget stærke på kontraerne. Men han arbejdede hårdt defensivt.

Jeg synes ikke at han driblede unødvendigt i går, og det var jeg rigtig glad for, da det er noget jeg har kritiseret ham meget for tidligere.

Det er egentligt lidt sjovt, at stort set alle de store offensive midtbane spillere der skiftede i denne sæson, har haft det rigtig svært. Det er ikke kun Isco, både Götze og Özil har være dårlige. Det viser bare hvor svært det er når man skal operere midt på banen, hvor der intet plads er. BVB, Real Madrid og Malaga fokuserede alle på kontraangreb så disse spillere kunne have oceaner af plads, det gør deres nye klubber ikke. Det kræver tilvænning.
Sidste redigering: 12 år 3 måneder siden ved Steen.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, rezamadridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum