Optakt: Stjerner i sendefladen

12 år 3 måneder siden #1 af Administrationen

Carlo Ancelotti har ikke sat navne på sin startopstilling, men spanske medier spekulerer i, at Illarra starter på bænken.

 

Det lugter af drama og salte tårer på din tv-skærm i aften, ikke så meget fordi TV2 Charlie, for Gud ved hvilken gang, viser ’Kampen om Næsbygaard’, men derimod fordi 2014’s første spanske pokal skal uddeles.

Og ikke nok med at Copa del Rey i bedste Anders Frandsensk stil leger knald eller fald med deltagerne, så bliver det endda stjernerne på stribe fra Real Madrid og FC Barcelona, der skal vise, hvor vildt de kan danse. I aftenens udsendelse er underlaget valencianske Mestallas græstæppe, der også lagde græs til finalen i 2011, hvor Madrid som bekendt vandt via forlænget spilletid.

Real Madrid skal belært af tidligere tiders opgør frem over isen mod FC Barcelona, men hovedstadsklubbens razzia kommer i aften til at foregå uden Cristiano Ronaldo, der om ikke er på skadestuen, så i hvert fald må se til fra VIP-loungen i det sydspanske.

Dermed bliver det Bale, Benzema, dí María og Isco, der må sørge for hammerslag i portugiserens fravær, men det lykkedes så fint i weekenden, hvor Almería blev slået med overlegne 4-0.

Carlo Ancelotti må udover Cristiano Ronaldo også se bort fra Marcelo, Arbeloa ligesom de langtidsskadede Khedira og Jesé selvsagt heller ikke bliver inviteret indenfor til middag hos publikum i appelsinbyen.

Det ventes, at blandt andet også Carvajal og Coentrão spiller fra start i ovenståendes fravær.

Også Casillas er som vanligt med i Copa del Rey, og han skal formentlig levere, så det synger i handskerne, hvis trofæet igen skal finde vej til Madrid.

Hos Barcelona er det særligt defensiven, der er på prøve, hvor navne som Valdes, Puyol, Pique og Bartra alle er meldt ude af spillet. Sidstnævnte blev ellers sat på fri fod af lægestaben tidligere på ugen, men den tilladelse er nu trukket tilbage. Men trods det store fravær af forsvarsprofiler, så har fokus alligevel været på Lionel Messi, der ifølge flere kritikere var dovnere end Ratata i midtugens deroute mod Atlético Madrid, og troldmanden er blevet beskyldt for alt manglende holdånd og til at have blikket rettet mod VM.

Ret skal dog være ret – for netop Messi har en særlig evne til at levere i disse opgør, hvor han i det seneste af slagsen da også nettede tre gange. To af disse godt nok på straffespark, men bolden skal jo stadig sparkes det sidste stykke over stregen.

I disse opgør kommer dommeren som bekendt næsten altid i fokus, og Mateu Lahoz kan formentlig godt få smurt stemmebåndet, for han kommer unægtelig til at holde talkshow ved mere end en lejlighed, når verdensstjernerne i vanlig stil vil forsøge at overbevise Lahoz om, at netop deres mening vejer tungest, når små og store synder skal vurderes.

Over for hinanden står dog som facit to hold, der begge har tabt et par skridt i La Liga-duellen mod underhunden Atlético Madrid, der lige nu ligner det bedste bud på en kommende champion; og det er da også helt uden for nummer, at hverken Real Madrid eller Barcelona på dette tidspunkt i sæsonen selv kan afgøre, hvor mesterskabet havner.

Der bliver drejet på det sportslige lykkehjul fra klokken 21.30, men allerede fra 20.30 sørger 6’eren for optakten til supermatchen.

Real Madrid:

Casillas – Coentrão, Pepe, Ramos, Carvajal – Dí María, Xabi Alonso, Modric – Isco, Benzema, Bale

 

FC Barcelona:

 Pinto – Alba, Mascherano, Adriano, Alves – Iniesta, Busquets, Xavi – Neymar, Messi, Cesc

 

Følgende bruger(e) sagde tak: JimmyBroe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • DonSelf
  • Gæst
  • Gæst
12 år 3 måneder siden #2 af DonSelf
Besvaret af DonSelf på emne Optakt: Stjerner i sendefladen
Gik og troet, at Busquets havde karantæne ?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #3 af M_linding
Hvis vi ikke kan scorer minimum 2 mål imod det forsvar... Så ved jeg snart ikke hvad;)
Følgende bruger(e) sagde tak: JimmyBroe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #4 af rezamadridista
Bartra starter istedet for Adriano, resten er rigtigt.

E: Føler virkelig at Bale scorer på frispak idag.

- Ingen svæver på banen som Zizou!
Sidste redigering: 12 år 3 måneder siden ved rezamadridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #5 af MMM
Besvaret af MMM på emne Optakt: Stjerner i sendefladen

DonSelf skrev: Gik og troet, at Busquets havde karantæne ?


I ligaen. Mod Athletic Club.
Følgende bruger(e) sagde tak: DarioGomez

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #6 af DarioGomez

rezamadridista skrev: Bartra starter istedet for Adriano, resten er rigtigt.

E: Føler virkelig at Bale scorer på frispak idag.


Ligegyldigt. Stadig middelmådige spillere begge to..,

Som udgangspunkt gider jeg ikke beskæftige mig med klubber, der har færre end 35 nationale mesterskaber ...
Følgende bruger(e) sagde tak: rezamadridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Pepe
  • Gæst
  • Gæst
12 år 3 måneder siden #7 af Pepe
Besvaret af Pepe på emne Optakt: Stjerner i sendefladen
latterligt at holdet forsvar så dybt når det er lige præcis det man skal undgå.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #8 af Real Madrid
2014 under Ancelotti:

La Liga
Champions League
Copa del Rey
Supercopa
UEFA Supercup
FIFA Club World Cup

9 pokaler på fem et halvt år - det kan pludselig gå hurtigt ;-)

No solo soy perfecto, también soy Madridista
Sidste redigering: 12 år 3 måneder siden ved Real Madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #9 af El_Juan
Ja, hvor er det latterligt, at de er i kontrol med kampen... :-)

Fin første halvleg. Åbenlyst 4-4-2 når de forsvarer og 4-3-3 når de angriber. De har fin kontrol over kampen, selv uden bolden. De tillader Barcelona at have bolden og angribe over kanterne, hvor de ikke er farlige.
Sidste redigering: 12 år 3 måneder siden ved El_Juan.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Pepe
  • Gæst
  • Gæst
12 år 3 måneder siden #10 af Pepe
Besvaret af Pepe på emne Optakt: Stjerner i sendefladen

Real Madrid skrev: 2014 under Ancelotti:

La Liga
Champions League
Copa del Rey
Supercopa
UEFA Supercup
FIFA Club World Cup

9 pokaler på fem et halvt år - det kan pludselig gå hurtigt ;-)


Håber ikke at spillerne har samme slags mentalitet som dig FØJ

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Pepe
  • Gæst
  • Gæst
12 år 3 måneder siden #11 af Pepe
Besvaret af Pepe på emne Optakt: Stjerner i sendefladen

El_Juan skrev: Ja, hvor er det latterligt, at de er i kontrol med kampen... :-)

Fin første halvleg. Åbenlyst 4-4-2 når de forsvarer og 4-3-3 når de angriber. De har fin kontrol over kampen, selv uden bolden. De tillader Barcelona at have bolden og angribe over kanterne, hvor de ikke er farlige.


Det mere grund af at barca spille utroligt langsomt og de er bang for vores kontra derfor , ikke fordi at vi står godt alt for godt.
HOLD DA OP VI BURDE HAVE SCORET 10 MÅL
Sidste redigering: 12 år 3 måneder siden ved Pepe.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #12 af Real Madrid

Pepe skrev:

Real Madrid skrev: 2014 under Ancelotti:

La Liga
Champions League
Copa del Rey
Supercopa
UEFA Supercup
FIFA Club World Cup

9 pokaler på fem et halvt år - det kan pludselig gå hurtigt ;-)


Håber ikke at spillerne har samme slags mentalitet som dig FØJ


Blink smiley'en er ikke bare til pynt, at du ved det.

No solo soy perfecto, también soy Madridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum