Madridista.dk mener: Hvad nu, hvis....

11 år 9 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Der gik et chok gennem spansk fodbold, da Iker Casillas blev bænket til udekampen mod Málaga lige før jul.

Og bølgerne havde knapt lagt sig, før man med let hovedrysten modtog José Mourinhos forklaring om, at Antonio Adán har overhalet Iker Casillas som førstemålmand i Real Madrid. Vel har Iker Casillas haft nogle svipsere i løbet af efteråret og vel er Antonio Adán en dygtig målmand, som giver sig fuldt ud til træning. Men en bedre målmand end Iker Casillas, det er han ikke.

Derfor må der ligge noget andet og mere alvorligt bag, når José Mourinho i sin karrieres værste krise, vælger at se bort fra klub-ikonet Iker Casillas.

Der har længe været ballade i Real Madrids omklædningsrum, hvor der har været flere klike-dannelser med blandt andet det spanske trekløver Casillas, Ramos og Xabi Alonso på den ene fløj, mens portugiserne har besat den anden fløj.

På samme tid er spansk presse blevet fodret med insider-informationer om status i klubben, lige fra startopstillinger til historier om skænderier og diskussioner i truppen og derfor har José Mourinho jagtet navnet på den eller disse spiller(e), hvilket kulminerede da han hev en journalist fra Radio Marca ind til en privat samtale og skideballe, hvor han krævede at få navnet på denne muldvarp, som undergraver arbejdet i Real Madrid. Det fik han naturligvis ikke.

Men José Mourinho fortsatte jagten på "denne spiller, , som fortæller ting til pressen, for selv at blive beskyttet, selv om tingene bestemt ikke kører for ham", som The Special One selv omtalte den pågældende spiller som.

Og det kan meget vel være Iker Casillas. Han er en af de såkaldte "Pesos pesados", en af de højtrangerede i truppen, som alle lytter til, når han siger noget. Det være sig på, såvel som uden for banen. Det er ikke nogen hemmelighed, at han har haft flere uoverensstemmelser med José Mourinho og den mest alvorlige kom vel, da han forsøgte at dæmpe gemytterne efter de voldsomme episoder omkring El Clásico-opgørene, hvor han blandt andet kontaktede Puyol og Xavi fra Barcelona efterfølgende og angiveligt undskyldte for Real Madrids andel i balladen. Og der har været flere skænderier på træningsbanen, hvor især Sergio Ramos og Iker Casillas har været uenige med José Mourinho og har haft modet til at sige ham imod.

Og det er såmænd ikke noget nyt fænomen, at der findes muldvarpe i Real Madrid-truppen, som for egen vindings skyld lækker historier til pressen og derigennem får deres beskyttelse, når spillet på banen ikke lever op til forventningerne. Selv en klub-legende som Raúl har været mistænkt for at fodre pressen med insider-viden.

Og det kan af gode grunde ikke være hvem som helst, der får hvervet som muldvarp, for det skal være en spiller med indgående kendskab til klubben og truppen, samt til de mekanismer, som gælder når man arbejder sammen med pressen.

José Mourinho har ikke mulighed for at straffe et klub-ikon som Iker Casillas hårdere end med en bænkeplads i en række kampe, men han har for alvor sendt et signal om, at han nu har fundet navnet på den spiller, som er med til at gøre arbejdsbetingelserne sværere for ham i Real Madrid.

Hvis du er nået hertil, så har du netop været vidne til nogle helt løse tanker, som jeg ikke på nogen måde kan dokumentere sandhedsværdien i, men på den anden side kan man vel heller ikke helt afvise historien, for hvad nu hvis.......

Un Saludo Blanco!
Jesper.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 9 måneder siden #2 af Hugol
Angående Raúl, så har han jo altid været fair og har altid sagt til pressen at han er villig til at forlade klubben hvis han og klubben ønskede dette. Han har heller ikke på noget tidspunkt forhindret Mou i at komme til klubben, selvom han vidste det betød hans afgang. Jeg har svært ved at se at han skulle være en der gav oplysninger til pressen.

Nu har Casillas lige stemt på Mourinho som årets træner.. Er det så et spil for galleriet for at få sin plads tilbage ?
Real Madrid har i øvrigt aldrig været så i alvorlig krig med pressen som nu, kan det ikke blot være fordi Mourinho ikke er istand til at håndterer dem ? Er der ikke også mange historier der bliver dannet via medierne, som er løgne, og som Real Madrid straks aviser med officielle udmeldelser ?
Hvor meget er blevet lækket til pressen fra Real Madrids omklædningsrum/træningsbane og hvorfor kommer disse historier fra Catalanske medier og ikke de madrilenske. Jeg har hvertfald kun læst få fra den madrilenske presse og hvor mange af disse historier er der så hold i ? Vi ved også at pressen spekulerer og driver nærmest hetz i deres nyheder omkring et givent emne og ikke stopper før nogen får nok.

Og ikke mindst. HVORFOR bliver Cristiano ikke straffet for at udtale sig til pressen at han er trist, og føler sig skidt i Real Madrid? Der er noget der ikke hænger helt sammen.

-Der har i øvrigt altid været klikke dannelser i Real Madrid.

-Jeg håber og tror ikke på at der findes en spiller eller flere der giver inside viden til pressen. En ting er sikkert, jeg tror selvf på at der er konflikter på Real Madrids hold, men jeg er også sikker på at der er en bestemt person der er skyld i de fleste. Der har været masser af konflikter med den person tidligere. Han går i krig med alt og alle. Jeg tror meget af det her vil løse sig med en ny træner, spansk og flere spanske spillere fra egne og andre klubber. Vi skal ha ro i Real Madrid.

Har valgt at takke af på forum!
Sidste redigering: 11 år 9 måneder siden ved Hugol.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 9 måneder siden #3 af anes
Casillas stemte allerede i november så det kan du i hvert fald se bort fra, det har flere spanske journalister bekræftet på twitter her til aften.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 9 måneder siden #4 af Hugol

anes skrev: Casillas stemte allerede i november så det kan du i hvert fald se bort fra, det har flere spanske journalister bekræftet på twitter her til aften.


Det er jo netop i denne tid hvor Casillas skulle ha haft en helveds masse problemer med Mou. Saa det er da netop ikke noget man bare kan s bort fra.

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • RasmusKring
  • Gæst
  • Gæst
11 år 9 måneder siden #5 af RasmusKring
Besvaret af RasmusKring på emne Madridista.dk mener: Hvad nu, hvis....
Glimrende artikel.

Jeg tror, at det er tydeligt for enhver, der har set de sidste to kampe, at Adan ikke er en bedre målmand end Casillas. Så der er uden tvivl en anden grund til, at han er bænket. Om det er af denne grund er i mine øjne ligemeget.

At Mourinho bænker Casillas af personlige eller andre grunder er udtryk hans enorme ego. Han udviser komplet mangel på respekt for Casillas og alle klubbens fans. Casillas er en gennemført professionel spiller med stor ydmyghed og vilje. Hans håndtering af bænkningen har netop vist, hvilken eksemplarisk holdspiller, han er. Hvorimod Mourinhos indstilling til situationen har skadet hele klubben og skabt en enorm uro.

Vi har i flere år tolereret Mourinhos person, fordi han har gjort sit job godt. Men han har på det sidste vist, at han simpelthen ikke har format til Real Madrid. Derfor skal han gå nu.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • karimbenz9
  • Gæst
  • Gæst
11 år 9 måneder siden #6 af karimbenz9
Besvaret af karimbenz9 på emne Madridista.dk mener: Hvad nu, hvis....

RasmusKring skrev: At Mourinho bænker Casillas af personlige eller andre grunder er udtryk hans enorme ego. Han udviser komplet mangel på respekt for Casillas og alle klubbens fans. Casillas er en gennemført professionel spiller med stor ydmyghed og vilje. Hans håndtering af bænkningen har netop vist, hvilken eksemplarisk holdspiller, han er. Hvorimod Mourinhos indstilling til situationen har skadet hele klubben og skabt en enorm uro.


Nu giver du slet ikke mening. Hvordan kan det være Mourinhos ego der fejler noget, HVIS det er Casillas der er muldvarpen??? Eller har jeg overset noget her? Hvis han virkelig er muldvarpen, så er der kun et ego her, og det er Casillas, i og med han beskytter sig selv fra pressen og samtidig ødelægger det for resten af holdet.

Så det er netop ikke ligemeget, om Casillas er bænket af den ene eller anden grund, tværtimod så retfærdiggøre det bænkningen, klubikon eller ej. Folk har så let ved at råbe op om at der "ingen er over klubben", men glemmer hurtigt at det gælder alle, Casillas, Ramos, præsidenten osv., og ikke kun Mourinho og resten af portugiserne.

Og bare lige for at gøre det klart, så siger jeg IKKE at Casillas er muldvarpen, jeg antager bare for at kunne svare på dit indlæg.
Sidste redigering: 11 år 9 måneder siden ved karimbenz9.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum