”Der er et uudholdeligt pres for at vinde La Décima”
På Santiago Bernabéu har Marca samlet fem Real Madrid-spillere, som alle har vundet Champions League – i enten det nuværende eller tidligere format.
De fem spillere, Gento, Amancio, Mijatovic, Hierro og Morientes, diskuterer betydningen af at vinde Champions League.
Mijatovic: Først og fremmest er det mig en ære at sidde her med jer. Selvom jeg havde æren af at score målet, som vandt den syvende europæiske krone, så spillede jer her kun i tre år, og I spillede her alle meget længere.
Amancio: Sagen er at det mål, som vandt den syvende efter 32 års ventetid, var guld værd. Ligesom dig vandt jeg kun en. Dengang jeg spillede handlede det mere om at vinde ligaen, og folk talte ikke om Europa ligeså meget som nu. Jeg tænkte aldrig på de tidligere sejre – de lagde intet ekstra pres på mig.
Gento: Da jeg ankom til Real, havde jeg aldrig i mine vildeste drømme forestillet mig, at vi skulle vinde fem titler i træk. Det var en ny turnering, som ingen kendte til. Rejserne var lange og begivenhedsrige. Når vi rejste til den anden side af jerntæppet, vidste vi aldrig, hvad vi ville finde. Jeg husker dagen mod Partizan Beograd, hvor det sneede. Det var umuligt at spille, men Santiago sagde, at vi skulle spille, fordi vi er Real. Efterfølgende talte vi om, at hvis vi var blevet slået ud den dag, så ville vi aldrig have vundet den første europæiske cup, for slet ikke at tale om fem i træk, og alt hvad der følger med.
Morientes: Noget lignende skete for mig. Da jeg ankom til Real i 97, talte Lorenzo Sanz fra den første dag kun om ligaen. Det år var de nyankomne Canabal og mig. Ligesom den nye generation! Og vi endte med at vinde det syvende med Pedja’s (Predrag Mijatovic) mål.
Hierro: Sandheden er at jeg altid tænkte på Champions League. Når den ældre generation kom til træning på det gamle træningsanlæg ville de som det første spørge os, hvor mange europæiske cups vi havde vundet. Ingen, ville man svare, hvorefter de ville fortælle dig, at du stadig ikke er en ægte Real Madrid-spiller, og det var der intet, som man kunne sige til.
Marca: Er I bekymrede for om besættelsen om at vinde La Décima vil tilføje ekstra pres på holdet?
Amancio: Sagen er at besættelsen er mere blandt pressen end blandt spillerne… Det er atmosfæren, hvor pressen fortsætter med at tale om La Décima. Presset er uudholdeligt.
Hierro: Der kunne være en lille besættelse. Tolv år er gået, hvilket er lang tid for Real. Men jeg tror, at den virkelige besættelse var i 98. Der var gået 32 år uden at vinde den. Hele generationer af spillere og fans som ikke havde oplevet at vinde Champions League. Vi vandt den, og jeg tror, at det var en form for befrielse. Det er også derfor, at vi vandt den ottende og niende. Det ville være storslået, hvis det samme skulle ske nu. Hvis vi kan vinde La Décima, så kan vi muligvis tage det mentale skridt videre.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
