Real Madrid er konger af Europa

12 år 3 uger siden #1 af Siempre Madrid

 

Real Madrid er tilbage på den europæiske fodbold-trone efter 12 års fravær. Først skulle man dog gennem hele følelsesregistret for at få en hårdt tilkæmpet, men dog fuldt fortjent sejr på 4-1 efter forlænget spilletid.

El Derbi var for en smuk aften rykket til Lissabon, men spillet på banen var langt fra smukt i starten af kampen, hvor Real Madrid ikke kunne få kombinations-spillet til at fungere, blandt andet takket være Atlético Madrids kontante pres og kontante nærkamps-styrke, hvor der i bedste Simeone-stil blev gået til stålet.

Det betød, at man fik en særdeles intens kamp uden de store målchancer at se, men Real Madrid burde dog have taget føringen, da Gareth Bale pludselig fik spillet sig alene igennem, men han blev presset til en dårlig afslutning.

I stedet var det Atlético Madrid, som drog fordel af Real Madrids apatiske spil, da Diego Godín efter 36 minutters spil, udnyttede nervøst forsvars-spil og Iker Casillas gigantiske blunder, da han kom på mellemhånd og lod sig overliste af hovedstødet. Det så bestemt ikke godt ud for den rutinerede målmand, som lavede samme nummer i den forlængede spilletid, uden at det denne gang fik betydning.

Atlético Madrids scoring gjorde Real Madrid endnu mere nervøse og Atlético Madrid fightede som altid forbilledligt, hvilket gjorde at man vandt alle returboldene og derfor nemt kunne holde føringen til pausen.

Real Madrid fortsatte det usammenhængende spil i anden halvlegs begyndelse, men man fik langsomt kæmpet sig frem til flere afslutninger og det var hovedsageligt med Gareth Bale i den uheldige rolle, mens Ángel di María forsøgte at vise vejen med stor vilje og driblekunst på et højt plan.

Den egentlige ændring i kamp-forløbet kom, da Carlo Ancelotti efter en times spil indskiftede Isco og Marcelo i stedet for Khedira og Coentrao. De to indskiftede spillere har ellers ikke haft en sæson, som levnede meget håb om, at de kunne vende kampen, men de tillod alligevel Real Madrid at lægge et lidt højere pres og fastholde bolden omkring Atlético Madrids straffesparksfelt, men det var fortsat umanerligt svært at komme frem til gennemspillede chancer og derfor tikkede uret i lang tid mod den store skuffelse og fiasko, som det ville være at rejse tomhændet hjem fra Lissabon.

Det bør dog snart være kendt af enhver, at Real Madrid ikke er slået før dommeren har fløjtet for sidste gang, og det havde han ikke nået endnu, da kampen nåede tre minutter ind i tillægstiden og Real Madrid i et sidste desperat forsøg fik sendt alle mand frem til et hjørnespark og her viste Sergio Ramos igen sine hovedstødsevner, da han sendte bolden i nettet og Atlético Madrid-spillerne til tælling og dermed sikrede en forlænget spilletid.

Her stod det dog hurtigt klart, at det var Atlético Madrid-spillerne, som stod uden mental og fysisk energi og Real Madrid overtog langsomt hele styringen af kampen. Man skulle dog ind i anden halvleg før ballonen revnede helt for de bravt kæmpende folk fra bredden af Manzanares-floden og det var fuldt fortjent, at det blev Ángel di María, som gjorde forarbejdet med en smuk dribletur og afslutning på Courtois, inden Gareth Bale for første gang i kampen gjorde noget rigtigt, da han headede returbolden i nettet. Da var der spillet 110 minutter af kampen og i de sidste to minutter var det først Marcelo, der som en anden matador gjorde dødsstødet klar til den udmattede Atlético Madrid-tyr og sendte bolden ind bag Courtois, inden Cristiano Ronaldo på magisk vis fik lov til at slutte Real Madrids og hans egen fantastiske Champions League-sæson af med at score på et straffespark begået mod ham selv.

Dermed blev der gjort en ende på 12 års ventetid og Real Madrid er fuldt fortjent tilbage på den europæiske fodboldtrone.

Kampfakta:
Real Madrid – Atlético Madrid 4-1 (0-1) efter forlænget spilletid
0-1 Godín (36.)
1-1 Ramos (90. +3)
2-1 Bale (110.)
3-1 Marcelo (118.)
4-1 Cristiano Ronaldo (120., str.)
Tilskuere: 66.500
Dommer: Björn Kuipers.

Gule kort: Varane, Ramos, Marcelo (Real Madrid), Koke, Villa, Gabi, Godín, Miranda, Juanfran (Atlético Madrid).
Røde kort: Ingen.

Real Madrids hold: Casillas, Carvajal, Ramos, Varane, Coentrao (Marcelo, 59. min.), Khedira (Isco, 59. min.), Modric, Di María, Bale, Cristiano Ronaldo, Benzema (78. min.).

Atlético Madrids hold: Courtois, Juanfran, Miranda, Godín, Filipe Luis (Alderweireld, 82. min.), Gabi, Tiago, Raúl García (Sosa, 65. min.), Koke, Villa, Diego Costa (Adrían, 9. min.)

Kampens bedste spiller: Ángel di María gjorde det fantastisk for Real Madrid.


Kampens badebold: Iker Casillas. Der skal nok være målmænd, som var blevet udsat for hetz efter sådan en kamp.

Kampens detalje: Der bliver ikke stort salg i væske fra en hests livmoder. Diego Costa holdt ni minutter på den serbiske heksebryg.

 


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 uger siden #2 af Kassow-Rossing
YEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEES :D

Beklager for caps-lock men jeg er bare så lykkelig :D Fuck hvor er det fortjent !!!

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 uger siden #3 af HugoSanchez
Helt igennem fantastisk! Sindssygt drama! Og Iker Casillas skylder vist Sergio Ramos en bil :-)

Og Gareth Bale...a man for the big occasions! Satte ikke en fod rigtigt, men han kunne da bruge hovedet!

Magisk aften! Hala Madrid! La Décima!

Hugo Sanchez

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 uger siden #4 af Kasillas
Måden vi tog Champions League på vil aldrig gå i glemmebogen.

Allerede da Godin bragte Atletico foran sad jeg tilbage med en følelse af det måske ville være slutresultatet jævnfør den måde vi spillede på. Tiden før Ramos bankede bolden ind, var jeg følelsesladet skuffet, men da bolden kom ind.....

Tillykke alle sammen.

Fakta:
Franco fjernede Barcas gæld og hjælp med bygning af Camp Nou.
I Francos tid mellem 1939-1975 vandt Real Madrid 22 spanske pokaler, mens Barca vandt 23.
Som tak udnævnte Barca Franco til æresmedlem og gav ham æresmedaljer.😂😂😂😂😂

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 uger siden #5 af Jaken
Besvaret af Jaken på emne Real Madrid er konger af Europa
Titler vundet inden Champions League-navneændringen og formatskiftet:

Nr. 1: Real Madrid - 6 trofæer.
Nr. 2: AC Milan - 4 trofæer.
Nr. 3: Liverpool - 4 trofæer.

Titler vundet efter Champions League-navneændringen og formatskiftet:

Nr. 1: Real Madrid - 4 trofæer.
Nr. 2: AC Milan - 3 trofæer.
Nr. 3: Barcelona - 3 trofæer.

Så meget for "kun trofæer i sort-hvid" ;-)

No soy sólo perfecto, soy Madridista también
Sidste redigering: 12 år 3 uger siden ved Jaken.
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • andersokis
  • Gæst
  • Gæst
12 år 3 uger siden #6 af andersokis
Besvaret af andersokis på emne Real Madrid er konger af Europa
Beste hilsen fra naboene i nord! For en kveld, for en fantastisk måte å avslutte sesongen på, slike dager er man ekstra stolt over å være madridista!
Men hvorfor i alle dager startet ikke Illarra?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 uger siden #7 af rezamadridista
Lad mig sige det på denne måde, jeg har aldrig i mit liv nogensinde råbt mere end efter Ramoses mål. Hold da helt fast man. Længe siden jeg har været så glad.

- Ingen svæver på banen som Zizou!
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, Macon, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 uger siden #8 af Realmadrid94
Hold da op. Sindssyg kedelig kamp, men igen nerverne i en finale.. Carvajal fik min sympati, hold da op. Min MOTM! :D Med flere længder til nummer 2 Ramos, som igen gør en fremragende figur og redder os med et helt unikt hovedstød. Nej hvor er det lækkert med Champions League trofæet..!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 uger siden #9 af SR4
Besvaret af SR4 på emne Real Madrid er konger af Europa
Lidt dårlig smag at sætte propaganda op efter La decima er i hus. Ja Iker lavede sin første store fejl i sæsonen, mens Lopez har haft en stribe af dem. Havde Iker lavet sådanne fejl flere gange samtidig med han ikke har fisket fantastiske redninger op flere gange i denne sæson, så skulle der nok også komme en hetz mod ham. ;)

Men lad fokus være på det vigtige.. ENDELIG MESTRE

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Rubæk
  • Gæst
  • Gæst
12 år 3 uger siden #10 af Rubæk
Besvaret af Rubæk på emne Real Madrid er konger af Europa
I guder en magisk aften. Sergio Ramos, du har et løvehjerte!
Sidste redigering: 12 år 3 uger siden ved Rubæk.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 uger siden #11 af Steen
Besvaret af Steen på emne Real Madrid er konger af Europa
Haha fucking Real Madrid, sikke en kamp! Tak Ramos, og tak Ancelotti! LA DECIMA!!!! Vanvittigt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 uger siden #12 af anes
Besvaret af anes på emne Real Madrid er konger af Europa
De to bruger der forlod kampchat fordi jeg udfordrede deres påstand om at illarramendi var sikker starter skylder mig en undskyldning, aldrig har 2 bruger fået mig til at føle mig så meget som en idiot over noget jeg havde ret i!
Håber i står frem, for både Spaniens mening, Ancelottis og min kom frem i kampen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum