Der er ikke behov for en revolution

12 år 4 uger siden #1 af Administrationen

 

 

Spaniens smukkeste stadion. Til næste sæson vil nye navne være kommet til og andre have sagt farvel. Madridista.dk giver dig et bud på, hvilke ændringer, der bør laves.

 

MADRIDISTA.DK MENER

 

Ak. Denne søde VM-tid. Kolde øl. Snacks. Sene aftener i sofaen og masser af debat på arbejdspladsen dagen efter. Det er lidt for let at blive fodboldromantiker og argumentere for at ham, og ham, nå ja og ham der også burde hentes.

Jeg har selv været der. Også i år.

Den anden aften, da Algeriet drillede Tyskland sad jeg og overvejede om ikke Feghouli ville være svaret på vores offensive kvaler. Tidligere i turneringen har jeg endda i mit eget hoved tænkt, at Valencia-spillerens landsmand Slimani ville være en god reserve til Benzema.

Heldigvis. Heldigvis. Så vågner man op næste dag og indser galskaben i sine tanker. For vores Real Madrid er et sted i historien, hvor tiden ikke er til check-udskrivninger, fakkel-optog og store omvæltninger.

Nuvel tingene kan altid blive bedre, og aspekter kan altid forbedres. Man vinder og genvinder ikke titler ved at leve i fortiden, men omvendt så vil det være hovedløst at udskifte et dusin spillere i en trup, der trods et underjordisk skades-inferno alligevel vandt både Copa del Rey og Champions League i sidste sæson.

Udfordringerne i forgange sæson var to: Førnævnte skadesproblematik, den er det svært at gøre meget ved, den anden var den manglende bredde, da førstnævnte udfordring trådte i kraft.

Som jeg ser det, har Real Madrid behov for at hente fem nye spillere, før at vi også næste år kan gøres os forhåbninger om at vinde store trofæer. Hvem det er, må I vente lidt med at høre.

Over den næste uge vil Madridista.dk give deres bud på, hvem der kunne figurere som reelle forstærkninger til klubben. Indtil vi offentliggøre vores bud, skal I være velkomne til at gætte løs, og for at hjælpe jer lidt på vej er her et par spørgsmål: Hvem skal vi sige farvel til i sommerpausen?

Og hvem skal vi omvendt vænne os til at se i den hvide trøje?

 

Allerede senere i dag kan i læse førstedel af transfer-føjletonen.

 

Denne Madridista.dk mener er udtryk for skribentens subjektive holdning(er).

 

 

 

 

 

 

 

 

Følgende bruger(e) sagde tak: JimmyBroe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Redondo
  • Gæst
  • Gæst
12 år 4 uger siden #2 af Redondo
Besvaret af Redondo på emne Der er ikke behov for en revolution
Spillere som skal afsted:
– Khedira. Har ikke den store fidus til ham.
– Di Maria, ikke fordi jeg ønsker det som sådan. Men hvis han gerne selv vil videre, så skal man ikke holde på ham.
– Illarramendi. For det ikke skal ligne en alt for stor fiasko, så kunne man leje ham ud til at starte med.
– Morata
– Marcelo. Dette mest fordi man måske kunne få lidt penge for ham inden hans kontrakt udløber næste sommer. Hans niveau har ikke været for stabilt.
– Jeg var for en kort overgang fortaler for at Casillas skulle tilbage som førstekeeper. Men hans drop i CL finalen og horrible niveau ved VM viste enten en keeper, som havde behov for ferie, eller en keeper, som bare har en nedadgående kurve. Jeg tror desværre på det sidste, og hvis rygterne om at han skal afsted næste sommer er sande, jamen så ser jeg ham hellere afsted nu.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum