Samme kvalitet, bare billigere ...

Karim Benzema; angrebspladsens førsteelsker. Spørgsmålet er blot, hvem han skal dele pladsen med i den nye sæson.

MADRIDISTA.DK MENER

Som Madridista.dk tidligere har kommunikeret, så giver vi i den kommende tid vores langt fra ydmyge bud på, hvordan vi mener, at Real Madrid bør agere på sommerens transfermarked.
I dag skal det handle om et åbent sår, en urealistisk drøm og et knap så sexet alternativ.
Læs med og bliv lige lidt klogere på, hvordan vi kan forstærke os i angrebs-regionen.

At Real Madrid skal bruge sommerferien på at hente en ny angriber, er mere åbenbart end fritidsmotionisterne på Paseo República de Cuba i Retiro parken på en varm forårsdag i Madrid.

For knap havde det sidste stykke konfetti fra Champions League-festlighederne ramt grønsværen på Bernabéu, før de lokale aviser sang de første strofer om, at Álvaro Morata er tæt på at forlade Real Madrid.

Vi venter stadig på bekræftelse, men det vil ske. Også inden vi skriver august. Og sådan skal det være.
Álvaro Morata har gjort sit ypperste i sin tid i Madrid, men det er åbenbart for enhver, at det ikke rækker til noget som helst i verdens mægtigste klub.

Samtidig har den unge alder spillet ham et alvorligt psykisk puds, og den korte snor fra publikum har ikke ligefrem gavnet situationen for talentet. For det er han naturligvis stadigvæk, et talent, og et salg med en eventuel tilbagekøbsklausul bør da også foretrækkes.
Så er muligheden der i hvert fald, hvis frontløberen – imod mine personlige forventninger – alligevel viser sig at gemme på en sand verdensklasseangriber.

Afskeden med Morata åbner dermed også op for et tvingende nødvendigt angrebsindkøb. En kategori, hvor Florentino Peréz ved mere end en lejlighed har vist sin vilje til at trække det store checkhæfte frem.

Og nu holder rygtespekulanter så happy hour i gratis gæt igen.

Luis Suaréz, uruguayaneren med smag for let-svedige italiensk skuldre blev flittigt nævnt i præ-VM-æraen, men efter Liverpool-profilen valgte at plante tandsættet i sagesløse Chiellini og dermed godtgjorde prædikatet vaneforbryder med smag for bide-lege, så er alle rygter om et skifte til Real Madrid forstummet.

Gud ske lov. For nok er Suaréz fodboldmæssigt et unikum, men jeg vil personligt have det svært ved at se min klub blåstemple den slags gentagelsestilfælde ved frivilligt at kaste +70 millioner Euro efter ham.

Alt i mens Suaréz har forsøgt at fremvise et kummerligt forsøg på troværdig anger på de sociale medier, så er helt andet navn trådt ud af omklædningsrummet:

Monacos colombianske stjerneangriber Falcao, der sent glemmes på den Iberiske Halvø for nogle imponerende sæsoner hos først Porto og siden Atlético Madrid. En sand skarpretter med både evner og hovedet til at placere sig klogt og egenhændigt afgøre kampene i det lille målfeltet. Aspekter, som vores nuværende frontløber, Benzema ikke ligefrem bestrider i udpræget grad.

Hovedpinen i forbindelse med et køb af Falcao er dog prisen; der tales 50-60 millioner Euro, Monaco har råd til at sige nej – og det er slet og ret for meget. Særligt for en spiller, der hovedsageligt må ventes at agere backup for førnævnte Benzema.

Franskmanden får en del kritik i offentligheden, men samtidig betegner både medspillere og særligt Zidane og Ancelotti ham oftest som nøglespiller i klubbens opbyggende spil. At tro, at et indkøb som Falcao vil forskubbe den magtbalance, er utopi, hvilket gør det en anelse perspektivløst at smide så mange penge efter en rotationsspiller.

Omvendt kan lige netop Florentino Peréz sagtens finde på den slags ublu omgang med klubbens midler, og skal man tro mediernes hysteriske nyheder i de seneste dage, så er handlen da også tæt på.
Alligevel mener jeg, at vi skal trække håndbremsen. Hurtigt.

Vi bør nemlig lade det blive ved denne kærlige colombianske sommerflirt og nøjes med at sende lange blikke efter de besnærende, sydamerikanske score-tricks.

I stedet burde ledelse vende sig mod en knap så romantiseret del af fodboldverdenen; det uforlignelige Balkan. Og reelt set er der fra regionen her to mere end kvalificerede alternativer; den ene er Mario Mandzukic, temperamentsfuld overskudsspiller i Bayern München. Stor, hovedstødsstærk, teknisk ganske habil og endda med et ganske fint mål-gennemsnit at læne sig op af. Helt samme prædikater kan klistres på det andet alternativ, Manchester Citys Eden Dzeko.

Men udover grundlæggende at bestride sammen færdigheder som Falcao, så kommer ingen af dem med en frisk seks måneders skadespausen i baglommen, ligesom de prismæssigt må formodes at kunne hentes for noget nær det halve.

Real Madrid skal død og pine bruge en habil reserve-spiller; det har vi sukket efter siden Higuaín rejste, men der er ingen grund til tømme kontoen, når der findes billigere, lige så kvalificerede alternativer.

Jeg mener ikke, at valget er så svært.

Denne 'Madridista.dk mener' er udtryk for skribentens subjektive holdning(er).