Succes i seneste Super Cup

11 år 11 måneder siden #1 af Administrationen

 

 

Når Real Madrid i aften løber på banen i Cardiff til Super Cup-finalen, vil det være med visheden om, at klubben overvandt modstanden i den seneste europæiske finale,.

Således skal man godt nok helt tilbage til 2002 for at finde Real Madrids seneste optræden i dette lidt atypiske opgør mellem vinderen af Europa League (den daværende UEFA Cup, red.) og Champions League.

For 12 år siden besejrede Los Blancos nemlig hollandske Feyenoord med 3-1 i opgøret, der i disse år per definition blev afviklet i Monaco.

De hollandske modstandere havde i UEFA Cup-finalen besejret Dortmund med 3-2 blandt andet på en scoring af danske Jon Dahl Tomasson alt i mens Real Madrid, som de fleste nok husker nedlagde et andet tysk hold, Leverkusen, i en kamp, hvor særligt Zidanes magiske mål til 2-1 står højt i erindringen.

Super Cup-finalen, som blev afviklet 30. august 2002, endte som skrevet tidligere med spansk triumf i en kamp, hvor der på grønsværen var plads til navnkundige spillere som Figo, Roberto Carlos, Raúl og ikke mindst Iker Casillas, der altså igen i aften vil være i aktion.

Også Hierro er blandt gengangere fra seneste finale, om end han modsat den nuværende klubkaptajn må tage plads på bænken i rollen som Carlo Ancelottis nyslåede assistent-træner.

For Real Madrid nettede Roberto Carlos og Guti på traditionel facon, mens hollændernes Paauwe bidrog med et selvmål – undervejs i opgøret reducerede Pierre van Hooijdonk til 1-2.

 

Se et sammendrag fra kampen nedenfor.

 

Kampfakta:

Real Madrid – Feyenoord 3-1 (2-0)

1-0 Paauwe (15. min., selvmål), 2-0 Roberto Carlos (21. min.), 2-1 Van Hooijdonk (56. min.), 3-1 Guti (60. min.)

 

 

Real Madrid: Casillas, Salgado, Hierro, Helguera, Roberto Carlos, Cambiasso (Pavón, 88'), Makelele, Figo, Guti (Portillo, 70'), Zidane (Solari, 85'), Raúl.

 

Feyenoord: Zoetebier, Emerton, Gyan (Buffel, 71'), Paauwe, Rzasa, Van Wonderen, Bosvelt, Kalou, Ono, Van Hooijdonk, Lurling.

 

Dommer: Hugh Dallas (Skotland)
Stadion: Louis II (Monaco)

 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 11 måneder siden #2 af DarioGomez
Besvaret af DarioGomez på emne Succes i seneste Super Cup
Det kan godt være, at det er en turnering på linje med Copa del Rey og Jysk Mesterskab i bordtennis for svagtseende, men for pokker hvor vil jeg bare gerne have, at det bliver aften, så vi kan indlede året med endnu et trofæ til samlingen!

Jeg forlanger - ja for-lan-ger - seks trofæer i år alt andet vil være en katastrofe! :0)

Som udgangspunkt gider jeg ikke beskæftige mig med klubber, der har færre end 35 nationale mesterskaber ...
Følgende bruger(e) sagde tak: ZizouMo, Chamartin

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 11 måneder siden #3 af Siempre Madrid

DarioGomez skrev: Det kan godt være, at det er en turnering på linje med Copa del Rey og Jysk Mesterskab i bordtennis for svagtseende, men for pokker hvor vil jeg bare gerne have, at det bliver aften, så vi kan indlede året med endnu et trofæ til samlingen!

Jeg forlanger - ja for-lan-ger - seks trofæer i år alt andet vil være en katastrofe! :0)


Det er kampe som i aften, som er med til at gøre en æra.

Og så er det ekstremt vigtigt for de nye spillere at få den sejr, så deres tilstedeværelse ikke skal bringes i tvivl fra start af.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Følgende bruger(e) sagde tak: ZizouMo, andreashn, Chamartin, Madridnation.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 11 måneder siden #4 af SR4
Besvaret af SR4 på emne Succes i seneste Super Cup
Lad Real blive de første i historien til at vinde 6 på en sæson!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum