Falcao-sagaen fortsætter
- realmadsen
-
Emne forfatter
- Offline
- Ekspert bruger
-
- Mi unico estimulante es la camiseta blanca!
Bedømt ud fra tirsdagens Super Cup sejr over Sevilla så Real Madrid ikke umiddelbart ud til at lide synderligt meget under det faktum, at man kun råder over en spidsangriber i Karim Benzema. For både franskmanden selv og de resterende 2/3-dele af BBC-trioen kom frem til flere gode muligheder. Alligevel nægter en af sommerens store angriber-transfer-sagaer at dø helt. Der er naturligvis tale om colombianske Radamel Falcaos mulige skifte tilbage til den spanske hovedstad. Således melder flere af verdens store fodboldmedier, at et skifte kan være lige om hjørnet og det på trods af, at AS Monaco flere gange har understreget, at de ikke er interesserede i at sælge deres stjerneangriber.
Goal meddeler, at Monaco, ifølge klubbens vicepræsident, Vadim Vasilyev, har haft adskillige samtaler med repræsentanter for Real Madrid: ”Vi har været i Madrid adskillige gange hen over sommeren, men kun for at forhandle om James. Falcao blev aldrig nævnt, der kom ikke nogen tilbud og vi er ikke i forhandlinger om ham. Sandheden er, at Falcao spiller i Monaco i den kommende sæson”, understreger vicepræsidenten.
Selvom handlen altså afvises af monegaskerne, så vil det alligevel overraske den ofte velinformede og altid ansete kommentator på spansk fodbold Sid Love, hvis ikke handlen falder på plads. Således udtaler han til ESPN: ”Sandsynligheden for at det sker i løbet af denne sommers tranfervindue er meget stor og jeg vil blive særdeles overrasket, hvis parterne ikke når til enighed. Der er stadig et par detaljer, der ikke er på plads, men jeg vurderer, at det blot er et spørgsmål om tid samt en løsning på Di Marías situation i klubben, der holder de to klubber fra at nå til enighed”.
Sidst men ikke mindst understreges handlens snarlige komme af, at flere engelske klubber skulle være blevet afvist i løbet af sommeren. Sid Love fortæller videre til ESPN, at Manchester United blev afvist tidligere på sommeren, mens The Times kan berette at en lejeaftale i omegnen af 112 millioner kroner med Liverpool også skulle være afvist af den colombianske skarpretter. Falcao skulle i begge tilfælde have oplyst, at han kun ser et skifte til Real Madrid som eneste reelle mulighed.
Sidste strofe i denne transfer-saga er næppe skrevet og madridista.dk følger naturligvis udviklingen og bringer dig nyt, når der forelægger nye detaljer.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Florentino Pérez
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Siempre Madrid
-
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
Derfor må man nok forvente en pris på mindst 40-50 millioner € og her synes jeg nok, at det helt store og afgørende spørgsmål må være, om man skal ofre den sum for - måske - at få 5-10 mål mere på en sæson. Jeg minder om, at Benzema trods alt scorede 24 mål sidste sæson!
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
