Optakt: Til angreb på Super Cup'en
- raul7=kongen
-
Emne forfatter
- Offline
- Moderator
-
Sæsonen fik i sidste uge en god start, da Real Madrid i Cardiff vandt sæsonens første titel med en let 2-0-sejr over Sevilla i den europæiske Super Cup. I aften gælder det så den spanske af slagsen, denne gang mod noget mere kvalificeret modstand i de spanske mestre fra Atletico Madrid.
Når Real Madrids spillere i aften løber på banen, bliver det - som Madridista.dk i går kunne berette - med en klassisk 'pasillo' fra Atleticos spillere, grundet Kongeklubbens sikrede titel i sidste uge. Dermed er der allerede fra start lagt i kakkelovnen til et højspændt drama mellem to hold, som har haft adskillige intense opgør i de seneste sæsoner.
Hos hjemmeholdet har sommeren som bekendt bud på indkøb af Keylor Navas, Toni Kroos og James Rodriguez. Mens det forventes at de to sidstnævnte får spilletid fra start, ser det mere tvivlsomt ud med Navas. Ancelotti har nemlig allerede meddelt, at Iker Casillas starter på mål til aftenens opgør, noget anføreren gjorde glimrende i sæsonens første kamp.
Offensivt bliver det spændende at se, om Real Madrid kan få gang i flere offensive våben end Cristiano Ronaldo, der er startet sæsonen, som han efterhånden starter hver eneste sæson - med mål, massere mål. Det er dog bekymrende, at Real Madrid endnu ikke for alvor har fået gang i andre målscorere i sæsonen, så i aften vil være en kærkommen mulighed for dette.
Endelig bliver det også yderst interessant at se, om Sami Khedira og Angel di Maria, som rygtes væk fra klubben, får spilletid i aften eller igen bliver på bænken, og dermed puster yderligere til ilden omkring rygterne.
Hos Atletico Madrid har man haft anderledes stor udskiftning i den trup, som Diego Simeone så flot styrede til det spanske mesterskab i sidste sæson. Således har en række spillere fundet nye græsgange, mest bemærkelsesværdige er Villa, Courtois, Felipe Luis, Diego Costa, Diego og Adrian alle skiftet væk fra Champions League-finalisterne.
Til gengæld har man været særdeles dygtige og hentet en række solide erstatninger i Oblak, Siqueira, Mandzukic, Griezmann Ansaldi, Coerrea og Gamez. En del af de nye folk forventes dog ikke at få spilletid i aften, hvorfor man primært skal bide mærke i Mandzukic, som forventes at blive Atleticos frontspiller, foran en solid arbejdsom fem-mands midtbane med Raúl Garcia, Gabi, Mario Suarez, Koke og Arda Turan. Det er dog en mulighed, at Turan skiftes ud til fordel for Griezmann.
Simeones tropper har kun lukket ét mål ind i deres syv kampe i optakten til sæsonen, så det forventes, at der i endnu højere grad end i sidste sæson, bliver fokus på organisationen hos udeholdet.
Real Madrids forventede hold: Casillas; Carvajal, Ramos, Pepe, Coentrao; Xabi Alonso; Kroos, Modric; Bale, Cristiano Ronaldo, Benzema
Atletico Madrids forventede hold: Moya; Siqueira, Godin, Miranda, Juanfran; Suarez, Gabi, Koke, Turen, Garcia; Mandzukic
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- madrid2000
-
- Offline
- Platin bruger
-
Vi spiller alt for langsomt. De 3 midtbanetyper ligner for meget hinanden. Får nu Di Maria ind, så vi får noget fart på midtbanen.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
