Real Madrid taber sjældent på Calderón

  • realmadsen
  • realmadsen's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Ekspert bruger
  • Ekspert bruger
  • Mi unico estimulante es la camiseta blanca!
11 år 11 måneder siden #1 af realmadsen

Efter det noget utilfredsstillende 1-1 resultat i tirsdagens første kamp af den spanske Super Cup skulle man nok tro, at Atlético Madrid står med de bedste kort på hånden for at ende som samlet sejrsherre.

Men faktisk fortæller statistikkerne for det madrilenske El Derbi en ganske anden historie. Således har Real Madrid præsteret bedre i lokalopgørene, når man har optrådt som udehold og man skal helt tilbage til 1999 for at finde den seneste sejr til Rojiblanco på eget græs, hvor man slog bysbørnene fra nord med 3-1.

Real Madrid har vundet 13 af de seneste 15 sæsoners lokalderby på Calderón og sker det igen fredag aften, skal pokalen for tiende gang placeres i Bernabeus pokalskab. Derudover har man i to sæsoner, 99-2000 og 06-07, måtte nøjes med 1-1 og sker det igen, er der lagt op til en madrilensk midnatsgyser.

Carlo Ancelottis udvalgte har dog grund til at tro på en samlet sejr, da resultatet i de seneste ni Derbis vil være nok til at hæve pokalen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 11 måneder siden #2 af Salix7
Jeg har aldrig været specielt glad for artikler som denne, fordi jeg ikke kan lade være med at tænke tilbage på Copa del Rey finalen 2013! Der var alle vidst lidt for sikre på, at vi umuligt kunne tabe til dem, fordi vi ikke havde gjort det i godt 11 år - Når det er sagt så håber og tror jeg naturligvis 110% på, at vi vinder i morgen - ikke mindst på baggrund af, hvor dominerende vi var i første kamp!

"Noventa minuti en el Bernabéu son molto longo."

“Oh, extraordinary! They prayed for miracles and miracles arrived! … For the 17th time, this club of glitz and legend will go to the final of the European Cup.”

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 11 måneder siden #3 af raul7=kongen

Salix7 skrev: Jeg har aldrig været specielt glad for artikler som denne, fordi jeg ikke kan lade være med at tænke tilbage på Copa del Rey finalen 2013! Der var alle vidst lidt for sikre på, at vi umuligt kunne tabe til dem, fordi vi ikke havde gjort det i godt 11 år - Når det er sagt så håber og tror jeg naturligvis 110% på, at vi vinder i morgen - ikke mindst på baggrund af, hvor dominerende vi var i første kamp!


Nu er det jo statistik og vel ret væsentlig information at give videre.

Det sagt, så må vi da bestemt håbe at spillerne ved, at kampen ikke er vundet på forhånd. Det burde de dog også vide, det er trods alt blevet til en del drabelige dueller de seneste år.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 11 måneder siden #4 af Salix7
Naturligvis vil nogen mene, at det er vigtig viden, men sådan som Atletico har spillet i sidste sæson, så kan de foregående 10 år, som statistikken er hovedsageligt er bygget op på bare ikke bruges til ret meget i min optik.

Desværre formåede vi ikke at udnytte vores chancer godt nok i kampen, og så ender man desværre sjældent med at løfte trofæet ;)

"Noventa minuti en el Bernabéu son molto longo."

“Oh, extraordinary! They prayed for miracles and miracles arrived! … For the 17th time, this club of glitz and legend will go to the final of the European Cup.”

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum