Referat: Overlegenhed er en underdrivelse

11 år 9 måneder siden #1 af Daniel

Nok havde Liverpool i kampens indledning fine tendenser i deres boldomgang, men farlige blev de aldrig – det var generelt lettere panisk det Liverpool-spillerne foretog sig denne Champions League-aften på Anfield Road. Real Madrid var simpelthen en for stor mundfuld for Jan Mølbys kæledægge.

Liverpool havde ganske få – farlige – chancer, og det var alt i alt en nem dag på kontoret for Ancelotti og co.

Real Madrid skilte ganske enkelt Beatles-byens fodboldstolthed i atomer.

Den spanske hovedstadsklub dementerede flere gange i kampens forløb, at de blot er et omstillingshold. Nej, dette Real Madrid-mandskab rummer meget mere. Med Modric, Isco og Kroos på den centrale midtbane til at styre begivenhederne, samt Benzema og James længere fremme, er Ancelottis mandskab ligeledes blevet en magtfaktor på den internationale scene i pasningsspillet.

Disse fem spillere binder spillet sammen på en helt enestående facon, der pt. er noget af det flotteste på den europæiske fodboldscene.

Real Madrids spillemæssige overtag blev i midten af første halvleg omsat til føring, efter et par genialiteter fra James og Ronaldo. Colombianerens oplæg til Ronaldo, hvor han vipper den over Liverpool-forsvaret, var en lektion i teknik fra allerøverste hylde. Ronaldos afslutning var ligeledes teknisk flot udført – afslutningen kom bag på såvel forsvaret som Mignolet, og Ronaldo er  dermed kun ét mål fra at tangere Raúls 71 mål i Champions League-regi.

En anden elegantier på Real Madrids mandskab denne aften, var Isco. Spanieren havde igen fået snøret støvlerne korrekt, og var kampen igennem fuldstændig mageløs og overlegen på midtbanen – han bliver bedre og bedre for hver kamp. Således gik det meste af Real Madrids opbyggende spil gennem det unge offensive es, der både viste prøver på sine overlegne driblinger og fantastiske overblik kampen igennem, ligesom spanierens taktiske forståelse, kamp for kamp, har en opadgående formkurve.

Små syv minutter efter Ronaldos føringsmål ville Benzema også lege med. Altid velspillende Kroos smed en aflevering mod fjerneste stolpe. Derfra kunne Benzema på flotteste vis heade bolden mod det lange hjørne og ind bag en paralyseret Liverpool-keeper.

Benzemas målhøst denne onsdag aften stoppede ikke her.

Nej, franskmanden ville mere, og godt ti minutter efter sin første scoring, fordoblede Madrid-angriberen sin målhøst, da han scorede efter lidt klumpspil i Liverpool-feltet. Pepe fik bugseret bolden ind til franskmanden, der nemt kunne sparke bolden i kassen.

Det eneste lille malurt i denne aftens fine bægre er måske, at Ancelotti ikke valgte at spare et par af sine profiler en smule før i anden halvleg. Men fred være det. Nemme tre point. Næste stop: El Clasico!

0-3 (0-3):Ronaldo (23’), Benzema (30’, 41’)

Dommer:Nicola Rizzoli

Gule kort:Kroos (35’)

Real Madrid: Casillas; Arbeloa, Varane, Pepe, Marcelo (Nacho, 85’); Isco, Kroos (Illarramendi, 81’), Modric; James, Benzema, Cristiano Ronaldo (Khedira, 75’)

Liverpool: Mignolet; Johnson, Lovren, Skrtel, Moreno; Gerrard, Allen, Henderson (Can, 67’); Coutinho (Markovic, 68’), Sterling, Balotelli (Lallana, 46’)

Kampens spiller:Isco. Den lille elegantier er for alvor ved at stemple ind; svær at forbigå, selv ved Bales tilbagevenden.

Kampens badebold:Liverpool-spilleren står i kø for at gribe badebolden, men Balotelli napper den. Magen til elendighed skal man lede længe efter. Frisuren matcher absolut italienerens middelmådige spil på grønsværen.

Kampens detalje:James’ Laudrup-lignende aflevering til verdens bedste fodboldspiller, der resulterede i aftenens første mål. Bare wow! 

Følgende bruger(e) sagde tak: Chamartin

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 9 måneder siden #2 af BBB
I statistikkerne vil Cristianos mål gå for at være et tap-in. En enkelt berøring inde i feltet, som sender bolden i mål.

Jeg ved ikke, om det er sjovt eller skræmmende.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 9 måneder siden #3 af Daniel

BBB skrev: I statistikkerne vil Cristianos mål gå for at være et tap-in. En enkelt berøring inde i feltet, som sender bolden i mål.

Jeg ved ikke, om det er sjovt eller skræmmende.


Ja, Ronaldo kan lave tap-ins i alle udformninger :-)

Men folks vildledende i denne tap-in debat jf. Ronaldos mål, kommer sig nok af, portugiseren kan få alle sine mål til at se nemme ud. Jeg kan godt forstå, at folk ikke kan skelne...... eller noget.
Følgende bruger(e) sagde tak: Siempre Madrid, M_linding, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 9 måneder siden #4 af Raul7-2880
Generel en god kamp men samtidge var Liverpool bar' elendige. Dog var jeg bestemt ikke imponerede over de første 10-15 min. hvor et hold som har bedre niveau end Liverpool (BARCA!), sagtens kunne score et mål eller to. Håber at enten Pepe, Khedira eller Illara starter inde for at styrke det defensive, for vi kommer til at mangle en ægte 6'er mod et mandskab med spillere som: Iniesta, Neymar, Messi og Suarez.
Håber Bale er klar, han bliver vigtig i omstillingerne. Virkelig træls at Coentrao ikke er helt fit, klart at foretrække i de store kampe istedet for Marcelo.
Håber på denne starts-11'er:
Casillas
Carvajal--Varane--Ramos--Marcelo(Coentrao)
--Pepe--
Kroos--Modric
Bale--Ronaldo
--Benzema--
Sidste redigering: 11 år 9 måneder siden ved Raul7-2880.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 9 måneder siden #5 af mohbar
Ville da hellere se James i starteren. Han har da (de seneste kampe) både lagt op og scoret mål. Og Isco burde vel også stå foran Bale.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 9 måneder siden #6 af raul7=kongen

Raul7-2880 skrev: Generel en god kamp men samtidge var Liverpool bar' elendige. Dog var jeg bestemt ikke imponerede over de første 10-15 min. hvor et hold som har bedre niveau end Liverpool (BARCA!), sagtens kunne score et mål eller to. Håber at enten Pepe, Khedira eller Illara starter inde for at styrke det defensive, for vi kommer til at mangle en ægte 6'er mod et mandskab med spillere som: Iniesta, Neymar, Messi og Suarez.
Håber Bale er klar, han bliver vigtig i omstillingerne. Virkelig træls at Coentrao ikke er helt fit, klart at foretrække i de store kampe istedet for Marcelo.
Håber på denne starts-11'er:
Casillas
Carvajal--Varane--Ramos--Marcelo(Coentrao)
--Pepe--
Kroos--Modric
Bale--Ronaldo
--Benzema--


Skal vi ikke droppe den der evige snak om Pepe eller Ramos som defensiv midtbane? Den bliver ikke aktuel, de er ude af position, begge er for dårlige i deres boldforståelse, pasningsspil og for dårlige bindeled mellem forsvar og midtbane. Derudover er det ikke holdbart på sigt, ligesom Ancelotti ikke har antydet, at han vil benytte det - simpelthen fordi balancen forsvinder.

Mon ikke det er stensikkert, at vi stiller op på samme måde lørdag, som vi gjorde i går.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, Dios, ZizouMo, MMM, Chamartin

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 9 måneder siden #7 af M_linding

raul7=kongen skrev:

Raul7-2880 skrev: Generel en god kamp men samtidge var Liverpool bar' elendige. Dog var jeg bestemt ikke imponerede over de første 10-15 min. hvor et hold som har bedre niveau end Liverpool (BARCA!), sagtens kunne score et mål eller to. Håber at enten Pepe, Khedira eller Illara starter inde for at styrke det defensive, for vi kommer til at mangle en ægte 6'er mod et mandskab med spillere som: Iniesta, Neymar, Messi og Suarez.
Håber Bale er klar, han bliver vigtig i omstillingerne. Virkelig træls at Coentrao ikke er helt fit, klart at foretrække i de store kampe istedet for Marcelo.
Håber på denne starts-11'er:
Casillas
Carvajal--Varane--Ramos--Marcelo(Coentrao)
--Pepe--
Kroos--Modric
Bale--Ronaldo
--Benzema--


Skal vi ikke droppe den der evige snak om Pepe eller Ramos som defensiv midtbane? Den bliver ikke aktuel, de er ude af position, begge er for dårlige i deres boldforståelse, pasningsspil og for dårlige bindeled mellem forsvar og midtbane. Derudover er det ikke holdbart på sigt, ligesom Ancelotti ikke har antydet, at han vil benytte det - simpelthen fordi balancen forsvinder.

Mon ikke det er stensikkert, at vi stiller op på samme måde lørdag, som vi gjorde i går.


Jeg vil endda sige, at jeg ikke kan se hvorfor man skulle lave noget om på holdet, efter det vi har set de sidste to kampe. (Okay: Carvajal fremfor Arbeloa)

Igår stillede Liverpool med en stærk, dynamisk og hårdtarbejdende midtbane - hvilket jeg frygtede kunne gøre det svært for Kroos, Modric og Isco. Men efter 10-15 minutter fandt de rytmen, og kunne både spille sig ud af Liverpools aggressive pres og generobrer bolde... Der skal ikke laves noget om; det her hold er klar til Barceona;)
Følgende bruger(e) sagde tak: ZizouMo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • CR7Seb
  • Gæst
  • Gæst
11 år 9 måneder siden #8 af CR7Seb
Besvaret af CR7Seb på emne Referat: Overlegenhed er en underdrivelse
Som jeg ser det, så skal Bale tilbage!!
Han kan virkelig gøre ondt på Barca og være en afgørende faktor for kampen...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • JJ-86
  • Gæst
  • Gæst
11 år 9 måneder siden #9 af JJ-86
Besvaret af JJ-86 på emne Referat: Overlegenhed er en underdrivelse

CR7Seb skrev: Som jeg ser det, så skal Bale tilbage!!
Han kan virkelig gøre ondt på Barca og være en afgørende faktor for kampen...


Vi har også bevist, at vi kan spille uden Bale, som f.eks. i går.
Men selvfølgelig er det ærgerligt at han ikke er med på lørdag, så Ancelotti har flere brikker at flytte rundt med.

Derudover skal vi ikke spille med hverken Pepe eller Ramos som defensiv midtbane, som raul7=kongen nævner. Vi skal ikke tilpasse Barcelona, men snare spille vores eget spil. Jeg er dog sikker på at startopstillingen meget vel kan ligne den vi så på Anfield i går. Ændringer vil være Ramos og evt.Carvajal.

Jeg tror næppe Illaramendi starter inde, selvom man gerne vil have en defensiv midtbanespiller. Det vil sende Isco eller James på bænken. Hvad synes I Madridistas? Er der behov for en decideret defensiv midtbane spiller mod Barcelona? Eller er vores midtbane fra kampen i går stærk nok til udfordringen på lørdag?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 9 måneder siden #10 af FranciscoISCO
@Daniel

Præcis. De der 'beskylder' Ronaldo for at lave nemme mål bør jo i virkeligheden rose ham for at få dem til at se nemme ud. Det er jo ikke fordi at Ronaldo i slutningen af vores angreb dumper ned fra himmelen og heldigvis lander det helt rigtige sted. Som oftest er han jo ikke bare afslutteren (taperen) men ligeså meget ham som starter og sætter fart i angrebene, i særdeleshed ved at være decideret fremragende til at 'pingponge' (/1-2 spil) med sine medspillere - denne evne bidrager også med at vores omstillingers hastighed af og til er hurtigere end lysets. Der er en grund til at han får en fri rolle og aldrig placeres som decideret boksspiller - at hentyde til en sammenligning med Inzaghi-, Jon-, Chicarito-typen (osv.) er meget uheldig.

@raul7=kongen

Enig i at Pepe/Ramos ikke er midtbane materiale - bare drop det! Som sabotører måske, men den tid er vi heldigvis ovre.

JJ-86

Jeg tror heller ikke vi stiller med en decideret 6'er. Jeg tror at konstellationen vi så igår, bliver den samme i El Clasico og jeg har en forhåbning og en tro på at den er stærk nok. Den vil i hvert fald minde meget om det vi så seneste vi mødte Barca og vha. en fremragende arbejdsindsats fra hele midtbanen gik det jo meget godt dengang. Da hed den Isco-Xabi-Modric-Di Maria hvor Xabi og sidste nævnte så byttes ud med Kroos og James, bliver det sådan vi stiller i weekenden. Forudsætningen for at vi skal kunne lykkes med en, på papiret, så vovet opstilling mod et hold som Barca, bliver til gengæld også at vi levere samme iver og effektive aggression i genpresset, samt dygtige tilbageløb fra kanterne, som vi gjorde da vi slog dem i Cuppen. Vi har helt enkelt brug for en stærk kollektiv indsats!

Altid Real Madrid.
Følgende bruger(e) sagde tak: SR4, JJ-86

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 9 måneder siden #11 af FranciscoISCO
... Ift. vores hold sidst vi mødte Barca og vores potentielle dennegang så kan de to godt komme til at ligne hinanden ret så meget, hvis vi altså ender med at vælge overnævnte bud på en midtbane konstellation men også fordi vi den her gang også kun har én af vores hurtig(ste)løbere klar. Dengang var det kun Bale som blev klar og i denne weekend bliver vores eneste fysiske pragteksemplar på banen så Ronaldo - det er i hvert fald i den retning alle pile peger hen. Dengang gik det meget godt med kun Bale og nu er det altså Ronaldo vi har klar ;)

Og så lige til noget helt andet - jeg er en smule bekymret for den korte pause vores hold har fået mellem kampen i går og så El Clasico i overmorgen, hvor meget ligger I selv i det?

Altid Real Madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 9 måneder siden #12 af SR4

FranciscoISCO skrev: ... Ift. vores hold sidst vi mødte Barca og vores potentielle dennegang så kan de to godt komme til at ligne hinanden ret så meget, hvis vi altså ender med at vælge overnævnte bud på en midtbane konstellation men også fordi vi den her gang også kun har én af vores hurtig(ste)løbere klar. Dengang var det kun Bale som blev klar og i denne weekend bliver vores eneste fysiske pragteksemplar på banen så Ronaldo - det er i hvert fald i den retning alle pile peger hen. Dengang gik det meget godt med kun Bale og nu er det altså Ronaldo vi har klar ;)

Og så lige til noget helt andet - jeg er en smule bekymret for den korte pause vores hold har fået mellem kampen i går og så El Clasico i overmorgen, hvor meget ligger I selv i det?


I anden halvleg tog de det meget roligt så meget fysisk overbelastet burde de ikke være
Ronaldo fik et lille hvil og han behøver sjældent mere end det og så startede både Ramos og Carvajal ude. Og Varane har ikke fået så meget spilletid så han burde stadig være god fysisk og det samme gælder Isco.
Tror ikke det bliver det store problem.
Følgende bruger(e) sagde tak: FranciscoISCO

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum