Optakt: Dampen skal holdes oppe
Det er vigtigt at have midtvejsmål for at opretholde en vis form for motivation internt i truppen; dem har Real Madrid selvfølgelig også, personificeret i henholdsvis Casillas og Ancelotti vise ord. Disse vigtige personligheder har begge været ude at ytre, at målet inden den korte vinterpause er, at Real Madrid skal indtage førstepladsen i La Liga. Det er selv sagt ikke umuligt, da Real Madrid på nuværende tidspunkt kun er et enkelt point efter Barcelona og Sevilla, der pt. topper tabellen med 22 point mod Real Madrids 21 ditto.
Men benene siger mere end tusind ord.
Så når Real Madrid i morgen eftermiddag gæster Granada på Los Cármenes, skal Ancelottis elleve udvalgte ud at bevise, at enheden er klar til at kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne for at hive alle tre point med hjem til Madrid; nemt bliver det ikke. For Granada har gennem de senere år notorisk været en lidt ubehagelig oplevelse for Real Madrid på egen grund, om end statistikken er med madrilienerne. Sejrene har ofte været hårdt tilkæmpet og smalle, senest i fjor, hvor Benzemas scoring i kampens 10. minut forblev kampens eneste.
Real Madrid er inde i en skræmmende stime, hvor Kongeklubben simpelthen har fejet al modstand af banen, og senest fik man selveste Barcelona til at ligne træningskegler på Bernabéu, hvor katalanerne blev sendt hjem med et 3-1 nederlag, der sagtens kunne være endt i tenniscifre. Derfor ville alt andet end tre point også være en katastrofe af dimensioner, og Ancelotti har da også udtalt, at opstillingen mod Granada ikke kommer til at bære præg af tirsdagens kamp mod Liverpool i Champions League, hvorfor man godt kan forvente stærkeste opstilling.
Bale er endnu ikke sin muskelskade kvit, ligesom Coentrão og Jesé ligeledes er på skadeslisten. Det har man lært at leve med på det seneste, hvor eksempelvis Real Madrids lille spanske troldmand, Isco, har vist prøver på sit enorme talent i fraværet af førstnævnte. Værre er det, at Ancelotti på dagens pressemøde fortalte, at Modric og Pepe begge er tvivlsomme til morgendagens kamp, men med Varanes autoritære præstation mod Cornellã i midtugen in mente, så er Real Madrid dækket fint ind i midterforsvaret. Skulle Modric se kampen fra tribunerne i morgen, så står såvel den tysker panservogn Khedira til rådighed, som spilfordeleren Illarramendi.
Ancelotti har med andre ord nok materiale at vælge mellem.
Italieneren var ligeledes ude at rose Caparrós' mandskab, som han ikke ønsker at undervurdere, og med erindringen om, hvad der kan gå galt hvis ikke motivationen er intakt, var det formentlig også et meget klogt træk fra Real Madrids karismatiske træner. Og mon ikke Real Madrids nye tyske midtbanedirigent nok skal få orkestreret sit mandskab sikkert gennem Los Cármenes formåede heksekeddel.
Morgendagens eftermiddagsforestilling fløjtes i gang kl. 16:00 dansk tid, og kan følges på Canal 9, hvor madridista.dk vanen tro, er parat på vores respektive sociale medier med diverse opdateringer om kampen.
Real Madrids forventede startopstilling: Casillas; Carvajal, Pepe, Ramos, Marcelo; Modric, Kroos, Isco; James, Ronaldo og Benzema.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
BBB skrev: Kommentatoren på Canal9 mente ikke at Arbeloa skulle have frispark efter to hænder i brystet. Er det kun mig, som mener, at han bør kigge fodboldreglerne igennem?!
Jeg hørte det som, at Arbeloa skulle have frispark ifølge kommentatoren? Dog er jeg personligt uenig i det. Han fumler i bolden, og er selv ude af balance da hændelsen sker. I balance, så havde han ikke været faldet, og derfor mener jeg ikke der er frispark.
No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
