Varane: Jeg bad Zidane om at ringe lidt senere

Raphael Varane er blevet interviewet til France Football om sit skifte til Real Madrid og om livet i verdens største klub.

Madridista.dk har oversat det til jer:

Husker du den dag i maj 2011, hvor du fik Zidane i røret?
- Jeg var midt i min "baccalauréat" (svarer til dansk afgangseksamen i gymnasiet, red.) og telefonen kimede hele tiden omkring mit skifte. Min mor sagde, at jeg sandsynligvis var inde i mit livs mest travle øjeblik, men også det mest vigtige. Som 18-årig har man ikke erfaring med at håndtere den slags situationer. Mellem alle opkaldene var det Zidane, som ville fortælle om Real Madrids interesse, som jeg ikke kendte til på det tidspunkt og da det var ved at blive aften og jeg var træt, lod jeg ham ikke tale ret meget. Uden at tænke ret meget over det, bad jeg ham om at ringe lidt senere. Da jeg lagde på, sagde min bror Anthony, at jeg var skør. Heldigvis kunne vi snakke meget mere sammen lidt senere.

Har du snakket med ham sidenhen om hændelsen?
- Nej, for jeg erkender at det var en smule pinligt.

Har du heller aldrig snakket med ham om den første træning i Real Madrid, hvor du sendte lange afleveringer til ham for at få lov til at se hans berømte bold-kontrol?
- Jeg ville med mine egne øjne se de berømte bold-kontroller fra Zidane og det opnåede jeg. Men nej, jeg har aldrig snakket med ham om det heller.

Tre år senere er du CL-vinder og integreret i Real Madrid. Har du gjort dig nogen tanker om, at dit live er ændret?
- Da jeg skiftede til Real Madrid gjorde jeg mig ikke nogen tanker om det, men da jeg så 60 journalister i Barajas Lufthavnen på ankomst-dagen, forstod jeg hurtigt, at ændringen ville blive brutal. Herfra ville intet blive som før. Det havde jeg ikke forventet. Når du er 18 år, ser du ikke den slags klar. Jeg var ikke klar til at leve på den måde. For at være ærlig, så har jeg manglet tid til at vænne mig til konsekvenserne af mit valg. Ligesom jeg skulle forberede mig på at træde ind i omklædningsrummet til alle stjernerne, skræmte det mig en smule med al den opmærksomhed.

Da du var i la Gaillette (Lens´ træningsanlæg, red.), hvordan var livet som professionel spiller i forhold til det, du drømte om?
- Alt har overvundet mine forventninger. Jeg har snakket meget om dette emne med min barndomsven, Mathieu, som jeg delte lejlighed med i la Gaillette. Jeg kan huske, at han som 15-årig sagde: "Den professionelle verden er hård, ikke? At blive professionel ser svært ud. Hvis du opnår det som 19-årig, vil det være godt". I sidste ende kom jeg til at spille som professionel som 17-årig og som 19-årig i Real Madrid. Jeg havde aldrig forestillet mig den karriere. Jeg har aldrig været den dreng, som så mig selv som professionel. Jeg tænkte det ikke før sent, omkring 16 års alderen. Før det koncentrerede jeg mig om at nyde at spille fodbold og være sammen med mine holdkammerater. Jeg har aldrig været overmodig eller følt pres. Der er mange unge, som drømmer om en smuk karriere, men jeg var glad for hvordan det var i Lens.

I din debut for Real Madrid måtte du kontrollere dig for ikke at ligne en fan mellem de store spillere?
- Frem for alt havde jeg øjnene åbne for at lære. Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke kunne tillade mig at bede om mine holdkammeraters trøjer. Jeg måtte også vise, at jeg ikke følte mig nederst i hele verden og at jeg havde niveau til at være en del af denne gruppe. Jeg vidste også, at jeg ikke kunne slappe af bare et øjeblik. Jeg ønskede ikke at lade mig rive med. Jeg var helt klar og fuldt koncentreret. På et tidspunkt tillod jeg mig at tage en lille slapper, bare i nogle sekunder, og Kaká snød mig fuldstændigt. Med største lethed endda.....Da sagde jeg til mig selv: "OK, det høje niveau er det her. Du skal være klar hele tiden. Hvis ikke, bliver du skuffet". Jeg lærte hurtigt og nu, hvis jeg ønsker en trøje, er det lettere.

Når man er 21 år gammel, spiller i Real Madrid, har vundet CL og har deltaget i VM, er der så nogen vilde drømme tilbage?
- Jeg ved ikke om de er vilde, men VM og EM vil jeg rigtig gerne være med i. Ikke for at spille dem, men for at vinde dem, for når du er på det franske landshold eller i Real Madrid, er det vigtige ikke at deltage, men at nå finalen. Og af sejre bliver man ikke træt. Hverken som 20-årig, 25-årig eller 30-årig.

Når man er ung spiller i Real Madrid, hvor tænker man så at det kan bære hen?
- Fodbold har aldrig været en besættelse for mig. Ikke engang da jeg kom til Real Madrid. Derfor står jeg ikke op hver morgen og tænker som en skør at jeg heller give alt til træning eller kamp. Det, som jeg holder øje med er de fremskridt, som jeg har: I min genoptræning, i træningerne, i de tekniske øvelser...Jeg har en meget perfektionistisk side. Min mor har fortalt mig, at da jeg var lille og havde lavet lektier, overraskede det hende, hvor samvittighedsfuldt at jeg havde lavet det. Det tror jeg, at jeg har fastholdt en smule af.