Optakt: Opgør mellem to forskellige verdener
- Siempre Madrid
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
For første gang i historien skal lille Eibar op mod mægtige Real Madrid i La Liga-sammenhæng og det har fået den lille by med 27.000 indbyggere (eller omtrent en langside på Estadio Santiago Bernabéu) til at stå på den anden ende.
Derfor vil intime Irupúa være fyldt til bristepunktet med sine 6000 siddepladser og hertil skal lægges de tilskuere, som vil følge med fra altanerne fra højhusene ved siden af det lille stadion.
Eibar-træner Garitano siger det meget godt: "At snakke om budgetter er at begynde at tabe kampen". Og der er da også himmelvid forskel på de to klubber, selv om Eibar har 4-doblet deres budget til denne sæson til 15,6 millioner €, mens Real Madrids budget er på 530 millioner € og ser man på målscoren, så har Eibar samlet set scoret 5 mål færre end Cristiano Ronaldo har scoret alene.
Ud fra ovenstående bør Eibar ikke blive et problem for Real Madrid i aftenens kamp, men det skønne ved fodbold er, at ikke alt kan gøres op i svimlende budgetter og Eibar har da faktisk også gjort det over al forventning indtil nu i debut-sæsonen, hvor man foreløbig har skrabet 13 points sammen.
Derfor kan man også forvente, at Eibar-spillerne vil tage dagens udfordring op med rank ryg og gøre det til en festdag for hele byen ved at byde giganterne fra Real Madrid op til kamp og efter to oprykninger i streg kender Eibar alt til at skulle kæmpe for sagerne. Og at det bliver en uforglemmelig da for Eibar bevises af, at der fra balkonerne vil hænge kæmpe-bannere, mens byens fodgængerfelter vil være malet i klubbens Blaugrana-farver, mens der vil være to store spise-arrangementer i byen inden kampen. Herudover har bageriet Antxon bebudet, at man vil lave en gigantisk kage på 100 kg. Den er naturligvis med marengs (Merengues, Real Madrids kælenavn, red.). Den vil være 12 meter lang og en halv meter bred og er også i klubbens farver og med teksten "Nos comemos los merengues, aupa Eibar" (Vi spiser "Los merengues", heja Eibar). Kagen skæres ud i 2400 stykker. Velbekomme.
Festdagen har vakt opsigt selv i Kina, hvor internetportalen Tuhu for denne ene kamp har købt sponsor-rettighederne til bukserne på Eibar-spilledragten.
Real Madrid har efter en famlende start fundet rytmen og kørt al modstand over, men til aftenens kamp må man som bekendt undvære Luka Modric, som har været imponerende i samarbejdet med Toni Kroos og det bliver spændende at se om afløseren Sami Khedira kan udfylde rollen eller om ændringen vil kaste grus i en ellers velsmurt maskine.
Real Madrid har tidligere været til at ryste på små intime stadions, hvor hjemmeholdets spillere vil være villige til at løbe solen sort og derfor skal man ikke bare tage en sejr for givet, men kan Carlo Ancelottis tropper få overtaget i kampen med det samme og vise samme takter som hidtil i sæsonen, kan det blive en for stor mundfuld for Eibars ellers kampvillige tropper.
Kampen starter kl. 18.00 og det bliver et opgør mellem to vidt forskellige verdener, men det er umuligt ikke at have sympati for en klub som Eibar, selv om vi alle håber og forventer, at de ikke får noget med hjem fra aftenens opgør.
Real Madrids forventede hold: Casillas, Carvajal, Ramos, Pepe, Marcelo, Khedira, Kroos, James, Bale, Cristiano Ronaldo, Benzema.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Inspektøren
- Gæst
-
www.marca.com/2014/11/22/futbol/equipos/eibar/1416653675.html
hehe
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
