Referat: Real Madrid stensikkert videre

Der var både græstæppe og opbakning som til en rigtig VM-finale. Til gengæld manglede der et par procenter i både koncentration og godt spil før det blev rigtig godt inden for stregerne. Dertil var tidspunktet i årets kampkalender og den reelle modstand fra aftenens mexicanske modstander simpelthen for dårlig.

Real Madrid lagde ganske godt fra start og i kampens første kvarter må 95 % af spillet have foregået omkring Cruz Azul's felt. Kun Rojas i den mexicanske højreside voldte til tider en svagt spillende Marcelo problemer og slog et par indlæg, der dog ikke voldte Casillas de store problemer i feltet.

Den madrilenske offensiv var nok engang særdeles farlige på de hurtige omstillinger og kun et klodset frispark fra mexicanernes Pinto kunne agere mellemstation inden scoringen til 0-1 var en realitet.

Toni Kroos slog en sukkerbold af et frispark i feltet, hvor Ramos steg op blandt et særdeles passivt og klejnt mexicansk midterforsvar og ganske fortjent headede bolden i nettet.

Kun i et par minutter omkring den halve time lettede mexicanerne en smule på deres sombreros og spillede sig frem til et par halvstore chancer, men aldrig noget der for alvor fik pulsen i vejret på Casillas.

Til gengæld kunne han så klappe en smule i de handskebeklædte hænder blot fem minutter senere, da Benzema fordoblede føringen. Igen kom oplægget fra en stærkt spillende Carvajal.

Casillas fik dog mulighed for både at hæve stemme og puls i halvlegens sidste fem minutter, hvor først Ramos begik et klodset straffe, hvilket San Iker naturligvis parerede.

Efterfølgende måtte han så bøvle med en håbløs tilbageaflevering fra Illarramendi, men igen var han sikkerheden selv. Og således vækket til live igen kunne Casillas sørge for et stort rundt mexicansk nul ved pauseteen.

Med kampen nok engang afgjort ved pausen, kunne man forvente at Ancelotti havde sagt ro på i omklædningsrummet. Og Real Madrid gik da ganske givet også et gear eller to ned, men man behøvede heller ikke mere. Til det havde Cruz Azul simpelthen ikke mere at byde ind med.

Bare et enkelt stolpeskud af Barrera, der egentlig havde fortjent en bedre skæbne, efter 66 minutter var, hvad denne skribent kunne notere sig på blokken i anden halvleg.

Heldigvis havde den madrilenske offensiv lyst og plads til at vise sig frem. Først med Bales 0-3 scoring, der bør skrives ind i fodboldens ABC under afsnittet " Hvordan man scorer et perfekt mål efter en omstilling".

Isco lukkede aftenens målscoring med et par lækre driblinger og en hurtig afslutning til resultatet 0-4.

Dermed er man stensikkert videre og det endda med fornemmelsen af, at man sagtens kunne have skruet yderligere et gear eller to op. En god fornemmelse frem mod lørdagens finale.

Kampdata: 0-4 (0-2): 0-1 Ramos (15'), 0-2 Benzema (36'), 0-3 Bale (50'), 0-4 (72')

Dommer: Enrique Osses

Gule kort: Ramos (40')

Real Madrid: Casillas – Carvajal – Pepe – Ramos (Varane 64') – Marcelo – Illarramendi – Kroos (Khedira 73') – Isco (Jesé 76') – Bale – Benzema - Ronaldo

Cruz Azul: Corona – Flores – Maza – Dominguez – Pinto – Bernadello – Torrado – Fórmica – Gimenez (Fabian 65') – Rojas (Valadez 76') – Pavone (Barrera 65')

Kampens spiller: Isco. En solid og velspillende indsats på midtbanen kronet med en flot scoring i anden halvleg.

Kampens detalje: Casillas' redning af straffespark – og så for anden kamp i streg. Hvem sagde den mand var færdig og udbrændt? (Indrømmet – havde Ronaldos Rabona-afslutning efter knap en time gået i mål, var den havnet øverst)

Kampens badebold: Marcelo. En rigtig dårlig indsats, hvor brasilianeren igen og igen let blev sat af og tillod Cruz Azul højreside at slå flere farlige indlæg.