Khedira er blevet nøglespiller

13 år 6 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Sami Khedira er normalt ikke en af de spillere, man lægger mest mærke til på banen, men i sin tredie sæson i klubben er han alligevel ved at tilspille sig en markant rolle og det går ikke ubemærket hen i trænerstaben. Her siger assistent-træner, Aitor Karanka:

 

- Det er en fornøjelse at se Khedira spille, hvordan han erobrer bolde og går med i angrebene. Måske ser publikum det ikke, men vi kender det arbejde han udfører og det er en fornøjelse at se, hvad han giver defensivt og offensivt. Han er i storform i øjeblikket.

 

Men på Estadio Santiago Bernabéu er man ved at få øjnene op for tyskerens kvaliteter og i tirsdagens Copa del Rey-kamp mod Valencia, oplevede han at få stående ovationer fra publikum, som hyldede ham for sin fantastiske kamp med oplæg til Benzemas scoring.

 

Det var samtidig sæsonens fjerde assist og det er allerede ny rekord for ham i Real Madrid, hvor han i sine to første sæsoner nåede henholdsvis 2 og 3 assists.

 

I Real Madrid er han nu ved at finde ind i samme rolle, som han har på det tyske landshold, hvor ingen stiller spørgsmålstegn ved hans tilstedeværelse og samtidig er han ved at slippe af med de mange skader, som tidligere har holdt ham ude i længere tid.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum