Madridista.dk mener

  • realmadsen
  • realmadsen's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Ekspert bruger
  • Ekspert bruger
  • Mi unico estimulante es la camiseta blanca!
11 år 4 måneder siden #1 af realmadsen
Madridista.dk mener blev oprettet af realmadsen

Vi har tabt på forhånd! Missionen må være at undgå en ydmygelse. Real Madrid har ingen chance for at vinde mesterskabet i år. Cristiano Ronaldo er færdig på topplan. Uduelige Gareth Bale skal sælges – nu!

Antallet af bombastiske udsagn er direkte proportionalt med antallet af rullende øjne fra undertegnede. For ikke blot er det decideret usagligt, men også modstridende med hele Real Madrids fundament. Vi var ikke blevet til verdens mægtigste klub, hvis ledelsen bestod af underkuede danske, 'fodboldeksperter' med dommedagsprofetier og smarte one-liners – tværtimod.

For grunden til, at vores klub er, hvor den er, skyldes, at spillere, ledelse og fans har haft troen på succes, selv når tingene, så allermest komplicerede ud.

Så kald mig bare hovski-snovski, udansk eller virkelighedsfjern, men jeg er ikke i tvivl. Vi bliver mestre i indeværende sæson, og vi tager første skridt søndag aften.

Og hvad bygger jeg så det på? For Real Madrid har på det seneste – og det medgiver jeg gerne – spillet som en pose daggamle Doritos, alt i mens Barcelona – hvilket jeg også gerne bakker op om – har leveret langt over evne.

Så kigger man udelukkende på indeværende form, så ligner opgaven en klassisk Uriaspost.

Men – for der er et kæmpe men – disse, fodboldverdenens største opgør, lever nemlig sit eget liv, hvor en genialitet, et sandt arbejdsraseri eller en overjordisk målmand afgør forskellen på succes og fiasko.

Det er de færreste El Clásico, der afgøres på, at det ene hold er et bedre mandskab end det andet – for ærlig talt – forskellen i spillermateriale de to klubber i mellem er lig nul.

På samtlige pladser er begge hold head-to-head verdensklasse, og en ting må begge lejre trods alt kunne blive enige om: Det er – måske, med understregning og fed tekst, - kun Bayern München, der for alvor kan prale af at være besat i samme grad på pladserne.

Med andre ord er det ikke klubbernes grundlæggende kvalitet, der er udslagsgivende, det er ikke kampform, det er viljen og de funklende øjeblikke, der bliver afgørende.

Og netop de parametre har Real Madrid lige så gode muligheder for at vinde kampen søndag aften, som Barcelona har det.

Naturligvis er det en bet at skulle undvære James Rodríguez, men hvis Bale kan bygge videre på opgøret mod Levante, så vil vi givetvist ikke mangle colombianeren synderligt, og med en udhvilet Kroos, en tilbagekommen Modric, en frisk Ramos og en ligeså frisk Pepe, så er det svært at finde de helt store negativer frem. Cristiano

Ronaldo skriger de igen. Tastatur-terroristerne, der gerne vil have mening om tingene. Oftest i pausen mellem konfirmationsundervisningen og udvidet svømning. Ikke fordi de mener det, men fordi det lyder smart.

Og ja, den kære portugiser har de seneste uger lignet en fuld mand på en stjålen cykel, hvis baghjul er punkteret og forhjulet fraværende, men er der en mand, der lever for de store opgør, og som i den grad kan trække sig op ved nakkehårene, så er det netop Cristiano Ronaldo.

Hævngerrigheden, egoismen og vindermentaliteten er netop de dyder, der gør, at vi roligt kan hænge vores hat på, at han – igen – får Dani Alves til at ligne en motionscyklist i et Formel 1-felt, og trækker det længste strå overfor Barcelonas defensiv.

Det har han gjort så mange gange før, og det gør han nok igen. Jeg er helt rolig.

Du bør være det samme, kære madridista, vi er uden sammenligning fodboldhistoriens største klub; og det er i kampe som den på søndag, vi understreger, hvorfor det forholder sig sådan.

Hala Madrid!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Inspektøren
  • Gæst
  • Gæst
11 år 4 måneder siden #2 af Inspektøren
Besvaret af Inspektøren på emne Madridista.dk mener
Udmærket indspark til søndagens brag.

"Hævngerrigheden, egoismen og vindermentaliteten er netop de dyder, der gør, at vi roligt kan hænge vores hat på, at han (CR7) – igen – får Dani Alves til at ligne en motionscyklist i et Formel 1-felt, og trækker det længste strå overfor Barcelonas defensiv."

:


Det virker i øvrigt til, at jeg er mere meget merer optimistisk end du er, Oscar Gomez. :)

Jeg mener ikke, at begge hold har lige muligheder for at vinde. Spørger du mig, så ender vi med en sejr, når klokken er ca. 23:00, søndag aften.

Barcelona spillede godt mod City, MEN! Vi så også hvordan deres defensiv blev udstillet. Vores mandskab, på den anden side, er stærke på samtlige pladser og tager spillerne sig sammen, så tager vi også sejren. Det er et spørgsmål om, hvor motiveret spillerne er og om de kan se Barcas defensive mangler.

Vi lader barcelona have bolden og så tager vi dem på omstillingerne.

Og vil man gerne neutralisere Messi på den højrekanten, så kører med en højrefodet venstreback: Carvajal eller Arbeloa. Vi husker allesammen, hvordan Zanetti formået det i Champions League semi-finalen 2009/2010 på Camp Nou.

Dødbolde er vi langt stærkere end dem, hvorfor vi SKAL undgå at få et mål imod og burde være i stand til at lave minimum en enkel pind.

2-4 til os, er mit endelig bud på et resultat.
Sidste redigering: 11 år 4 måneder siden ved Inspektøren.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 4 måneder siden #3 af Pelle
Besvaret af Pelle på emne Madridista.dk mener
Hahaha ja, lad os forsøge med Arbeloa mod Messi på højrekanten - det kan kun gå godt! Det mest tåbelige jeg nogensinde har læst herinde - og det siger endda ikke så lidt!

Fint Madridista.dk mener-indlæg - dejligt med noget positivitet i denne tid.

Men skal vi være helt ærlige overfor hinanden, så er vores BBC i øjeblikket ikke i nærheden af Barcas MSN. Det forholder sig desværre sådan, at især Messi gør hvad han lyster i samtlige kampe p.t. - og det har han gjort længe. Jeg er for alvor urolig for, at han kommer til at lege kispus med vores forsvar (Marcelo/Coentrao) og at vi får en grov, grov ydmygelse på Nou Camp.

Når det så er sagt, så skal vi nok få chancen. Jeg tror især det bliver på omstillinger, hvor vi skal udnytte farten i front. Som jeg har skrevet før, så glæder jeg mig til at se håbløst usympatiske Jordi Alba blive løbet over ende af det Walisiske lyn!

"Maybe they hate me because I'm too good."
Følgende bruger(e) sagde tak: SR4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 4 måneder siden #4 af asp3200
Besvaret af asp3200 på emne Madridista.dk mener
Pengene bliver sat på Barcelona, det ændre en kamp mod Manchester City ikke på, de tog sig også en stor slapper i anden halvleg. Så de har masser af kræfter.

Vores spil har ikke rykket sig siden december desværre. Håber på en god indsats dog hvor de gider løbe lidt mere end 8 km per mand denne gang...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 4 måneder siden #5 af r-mb-q
Besvaret af r-mb-q på emne Madridista.dk mener

Pelle skrev: Hahaha ja, lad os forsøge med Arbeloa mod Messi på højrekanten - det kan kun gå godt! Det mest tåbelige jeg nogensinde har læst herinde - og det siger endda ikke så lidt!

Fint Madridista.dk mener-indlæg - dejligt med noget positivitet i denne tid.

Men skal vi være helt ærlige overfor hinanden, så er vores BBC i øjeblikket ikke i nærheden af Barcas MSN. Det forholder sig desværre sådan, at især Messi gør hvad han lyster i samtlige kampe p.t. - og det har han gjort længe. Jeg er for alvor urolig for, at han kommer til at lege kispus med vores forsvar (Marcelo/Coentrao) og at vi får en grov, grov ydmygelse på Nou Camp.

Når det så er sagt, så skal vi nok få chancen. Jeg tror især det bliver på omstillinger, hvor vi skal udnytte farten i front. Som jeg har skrevet før, så glæder jeg mig til at se håbløst usympatiske Jordi Alba blive løbet over ende af det Walisiske lyn!



Tænker at det bliver det samme med Ronaldo når alves er med fremme ....

Soy un Madridista! Hoy, Mañana, Siempre

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 4 måneder siden #6 af real89
Besvaret af real89 på emne Madridista.dk mener
Godt og dejlig optimistisk skrevet..lige det vi har brug for..
Der er alt for meget negativitet omkring holdet, der flurær i alle danske madrid fan sites, og det er pisse ærgeligt, specielt i disse dage op til en super vigtig kamp.
Jeg satser kraftigt på en kanon kamp med masse af gå på mod, og fight til det sidste for trøjen, for æren, for holdet og FOR SEJREN..
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 4 måneder siden #7 af Madridnation.
Besvaret af Madridnation. på emne Madridista.dk mener
Se det fra den lyse side - vores spil kan kun forbedres på søndag

Derudover er det måske godt at barca bliver nævnt som favorit på søndag, det tager lidt mere af presset når vi er "underdogs".

Iker Casillas “Todo el mundo sabe que soy Madridista de corazón, blanco hasta la muerte.” (The whole world knows that I am a Madridista by heart; White until the death).

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 4 måneder siden #8 af Madridista hasta la muerte
Det er for mig en smule underligt at skrive, at det ikke er kvaliteten i head to head, som afgør det, og at man ikke kan bruge tidligere kampe til noget, for derefter at skrive, at Ronaldo er bedre end Alves, og at han har gjort ham rundtosset før.

Det er faktisk mærkeligt. Men det er da meget fint, at du hæfter dig ved, at vores store chance opstår i tilfældigheder, for det er for mig at se ikke synderligt optimistisk.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Bindslev
  • Gæst
  • Gæst
11 år 4 måneder siden #9 af Bindslev
Besvaret af Bindslev på emne Madridista.dk mener
FANTASTISK ARTIKEL!!

Dejligt med et frisk synspunkt uden alle de negative klicheer

Jeg mener også Carlo Ancelotti skal træde i karakter, han har jo kaldt folk sammen en dag før planlagt.

Barcelona kan påtage sig favoritværdigheden, det kommer til at passe os fint.... BOOM BOOOM 0-2 til de hvide!!!

GOD KAMP MADRIDISTAS

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum