Valencia fik en håndfuld
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
De glæder sig sikkert allerede til onsdag. Madrid spillerne.
For der gæster Los Blancos nemlig igen Mestalla, og hvis denne søndag aften på nogen måde figurerer som forvarsel for midtugens returkamp i La Liga, så er der meget at glæde os til.
Det tog blot Real Madrid 45 minutter at chokere velsagtens hele det internationale fodboldsamfund. Ved pausen førte de til lejligheden sortklædte gæster nemlig med rystende 5-0. Vi tager den lige igen:
5-0 var man foran ved halv-tid mod Valencia. Altså ikke et eller andet obskurt bundhold, men titel-drømmerne og Champions League-deltagerne fra appelsinbyen, der plejer at kunne volde de fleste store hold problemer. Men i aften blev de ydmyget mere end deltagerne i et afsnit af ’De unge mødre’.
Og så betød det altså ikke en døjt, at anden halvleg blev en ren hyggeudflugt i forhold. Her holdt man sig nemlig fra at score, men det da Valencia samtidig ikke magtede at pynte på resultatet, og så endte kampen med de 5-0. Udover den fine sejr kan Mourinho glæde sig over, at Varane spillede med stor ro i det centrale forsvar, og at Khedira for Gud ved hvilken kamp i træk viste store styrker.
Der var med andre ord flere overbevisende signaler om, at Real Madrid måske ikke så dårlige som sæsonen hidtil har signaleret.
De fem scoringer faldt ved to gange to mål af Cristiano Ronaldo og di María. Men det var Higuaín som fik lov til at åbne op for godteposen. Han stod det rette sted efter en prøvesmag på det, som Real Madrid gør bedst af alle i verden; at straffe modstandernes fejl med et lynhurtigt kontramål. Med scoringen fik Real Madrids nummer 20 gjort op med den enorme chance, han brændte et par minutter forud for føringsmålet.
Et af de store samtaleemner op til kampen handlede om, hvorvidt Cristiano Ronaldo ville blive straffet med en udskifterplads for sine mishagsytringer mod træner José Mourinho. Det blev han ikke. Heldigvis. For på seks minutter viste verdens bedste portugiser, hvor god han faktisk er, når han er allerbedst:
Først fik han to styks hvidblusede spillere til at ligne fedladne serie-5 backs, inden han køligt forærede bolden til di María, der let kunne notere sig som målscorer, og umiddelbart herefter legede Cristiano igen med hjemmeholdets forsvar, og så stod der 3-0. Let. Let. Endnu lettere blev det efter 41 minutter, hvor nummer syv havde sidste fod på et fint spillet angreb, der sluttede med en fornemt centret assist fra Mesut Özil.
Og så kunne di María gøre første halvlegs-ydmygelsen komplet, da han vekslede en friløber til 5-0 med en flad afslutning, som keeper Diego Alves blot kunne sprælle forgæves efter.
Med den overlegne sejr har Real Madrid i den grad krammet på Valencia, der nu har tabt fire hjemmekampe i træk mod hovedstadsklubben. Den stime kan snildt blive til fem, når Mourinhos mandskab onsdag igen kommer på besøg: Denne gang for at spille returkamp i Copa del Rey.
Valencia – Real Madrid 0-5 (0-5)
0-1 Higuaín (9. min.), 0-2 di María (35. min.), 0-3 Cristiano Ronaldo (36. min.), 0-4 Cristiano Ronaldo (41. min.), 0-5 di María (45. min.)
Advarsler:
Valencia: Jonas, Banega, Gago
Real Madrid: Arbeloa, Coentrão, Essien
Dommer: Texeira Vitienes
Valencia: Diego Alves – Guardado, Ruiz, Rami, Ricardo Costa – Tino Costa, Gago (45. min., Banega) – Jonas, Banega, Piatti (74. min., Bernat) – Soldado (66. min., Valdez)
Real Madrid: Casillas – Coentrão, Albiol, Varane, Arbeloa – Xabi Alonso (58. min., Essien), Khedira (75. min., Callejón) – Cristiano, Özil (67. min., Modric), di María – Higuaín
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- figo2000
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Saforcada
- Gæst
-
Det giver et virkelig sørgeligt billede af os fans, når en side som madridista.dk uploader den slags artikler
Samtidig så er det jo ikke sandt, at man skriver resultatet viser, at vi ikke har været så ringe endda denne sæson. For når en 5-0 sejr over et kriseramt Valencia mandskab skal blæsses op på denne måde, så indikerer det netop, at man er desperat efter den mindste optur.
Ja det var flot og fantastisk, at man formåede at score 5 mål på 1 halvleg. Men retorikken i referatet er barnligt på grænsende til skammeligt, hvis man vil tages seriøst som fanside. Men det kan jo være, at dette ikke er hjemmesidens mål? for i så fald er den da meget sjov...
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Casper HN
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
