Valencia sender mesterskabet til Barcelona
- realmadsen
-
Emne forfatter
- Offline
- Ekspert bruger
-
- Mi unico estimulante es la camiseta blanca!
Real Madrid havde alt at tabe inden startfløjtet til aftenens kamp. Barcelona havde netop vundet 2-0 over Real Sociedad og samtidig kunne der muligvis være tale om den "sidste" runde inden den truende strejke i spansk fodbold ville træde i kræft.
Derfor var det heller ikke optimalt, at dagens modstander var Valencia. Et hold der endnu har til gode at tabe til et hold fra den spanske hovedstad – det blev heller ikke tilfældet i aften.
Real Madrids indsats i kampen kan nok bedst betegnes som stolpe ud. Første gang efter knap et kvarter, hvor Bale smækkede et frispark fra kanten af feltet på sammenføjningen og bare fem minutter senere var Ronaldo millimeter præcis i sit hovedstød på den modsatte trekantssammenføjning. Sidste store chance i de første 45 minutter kom efter den halve time, hvor Bale endnu engang havde svung i støvlerne, men Alves i Valencia-målet diskede op med en klasseredning.
Valencia havde stor succes med et højt pres på midtbanen og det stressede særligt Kroos og de to backs, der flere gange kom i problemer frem ad banen. Bedre blev det ikke, da tyskeren efter 25 minutter måtte lade sig skifte ud med, hvad der lignede en forstrækning i baglåret. Ind kom Illarramendi og så var det for alvor op ad bakke.
En anden afgørende del af fodboldspillet som aftenens gæster havde held med, var at score på holdets chancer. To styks tilspillede de sig inden Clos Gomez' pausefløjt og to gange måtte Casillas hente læderet ud af nettet. Første gang efter knap 20 minutter, hvor Alcácer på akrobatisk vis sparkede Gayas indlæg i mål. En situation hvor Casillas måske skulle have vist mere frygtløshed og kastet sig frem i boldens bane.
Anden gang Bernabeus stadionspeaker måtte trykke på mål-til-udeholdet-knappen kom bare fem minutter senere. Pepe viste lidt af sine tidligere defensive dyder og blev den mindste i hovedstødsduellen med Fuego, der forholdsvis ubesværet kunne fordoble føringen. Alt håb om pokaler og konfettikanoner syntes meget langt væk.
Og så hjalp det ingenting, at Bale i halvlegens overtid blev væltet omkuld i det kriminelle felt. Ronaldo misbrugte den gyldne chance for et comeback på det skammeligste og Alves kunne løbe i omklædningsrummet som den helt store helt. Indtil videre var det mildest talt elendigt at se på.
Som man som minimum kunne forvente af en flok hvidklædte spillere, der tjener uhyggeligt meget mere end den gennemsnitlige tilskuer på Bernabeu, så kom Ancelottis spillere ud med bare antydningen af gejst og tro på tingene efter pausen. Det bar frugt efter ti minutter, hvor Pepe kom højest på et hjørnespark og sendte hjemmeholdet tilbage i kampen.
Herefter sad Real Madrid på det meste af spillet i en halvleg, der var langt mere fysisk betonet og intens end de første 45 minutter. Blandt andet viste Pepe eksempler på, hvad der tidligere gjorde ham til verdens mest frygtede fodboldspiller, da han gik hensynsløst ind i en tackling og fortjent modtog gult.
Valencia forsvarede sig dog bravt og var mest farlige på omstillinger. I målet havde de dog aftenens spiller på Bernabeu, Diego Alves, der diskede op med den ene pragtredning efter den anden. Særlig flot med et kvarter igen, da Ramos kom højest på et indlæg og Alves reddede på stregen.
Efter 84 minutter måtte den lille mand i målet dog give fortabt, da Isco efter et smart træk til højrebenet satte foden til kuglen og udplacerede Alves. Så var der for alvor lagt op til en stor comeback- aften på Bernabeu og hjemmeholdet fik da også adskillige chancer til det livgivende 3-2 mål.
Det kom desværre aldrig og selvom det endnu ikke er matematisk umuligt at hente mesterskabet, så skal der nok ske større mirakler end Danmarks EM-triumf i 1992 for at det kommer til at ske.
Kampfakta: 2-2 (0-2) 0-1 Alcácer (19'), 0-2 Fuego (25'), 1-2 Pepe (55'), 2-2 Isco (84')
Gule kort: Gaya, Arbeloa, Chicharito, Pepe, Fuego, Parejo
Røde kort: 0
Dommer: Clos Gómez
Real Madrid: Casillas – Arbeloa (Carvajal 46') – Pepe – Sergio Ramos – Coentrao (Marcelo 46') – James – Kroos (Illarra 25') – Isco – Bale – Chicharito – Cristiano Ronaldo
Valencia: Alves – Otamendi – Mustafi – Barragán – Gomes (De Paul 78') – Fuego – Parejo – Piatti (Orbán 89') – Alcácer (Negredo 69') – Feghouli
Kampens spiller: Chicharito for at vise kampgejst og tro på tingene / Diego Alves i Valencia-målet for måske at spille sit livs kamp.
Kampens badebold: Real Madrids indstilling. I en kamp af så stor betydning er det bare ikke godt nok, at man først kommer i gang med at spille fodbold når stillingen er 0-2. Indstillingen var slet ikke et mesterhold værdigt.
Kampens detalje: Så i det? Illarramendi havde faktisk et halvfarligt forsøg på mål i aftenens kamp.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- FigoJensen
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Inspektøren
- Gæst
-
FigoJensen skrev: Til grin at gå ind til en kamp med sådan en indstilling. Det var nøjagtig hvad vi så i tirsdags også. Jeg har skrevet det før, jeg skriver det gerne igen: Fyr Ancelotti! Han formår overhovedet ikke at påvirke holdet, og han ser jo nærmest også ligeglad ud til tider.
"Sådan en instilling"...
Nej, det var ikke årsagen til, at vi tabte. Vi tabte pga. manglende effektivitet af foran deres mål og en fremragende Diego Alves. Instillingen var der som sådan ikke noget galt med. Jeg syntes faktisk at samtlige spillere virkede motiverede. Ja, selv CR7 arbejde defensivt til tider og opfordrede sine medspillere til at presse højere op på banen.
Men utrolig dumt af Ancelotti til gengæld at starte med Arbeloa og Coentrao i så afgørende og vigtig kamp, som denne jo var. Heldigvis blev reservene udskiftet i anden halvleg. Desværre havde Valencia på det tidspunkt fået de mål som de skulle bruge, for at sikre minimum et ét points forspring til Sevilla med to runder tilbage i kampen om den vigtige fjerde plads.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Kassow-Rossing
-
- Offline
- Bruger er blokkeret
-
Inspektøren skrev: Men utrolig dumt af Ancelotti til gengæld at starte med Arbeloa og Coentrao i så afgørende og vigtig kamp, som denne jo var.
Så er det også svært at være Ancelotti. Havde han startet med Carvajal og Marcelo, havde vi bebrejdet ham for ikke at lytte til kritikken efter de to sidste kampes skuffelser på højre og venstre back positionerne.
Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- FigoJensen
- Gæst
-
Inspektøren skrev:
FigoJensen skrev: Til grin at gå ind til en kamp med sådan en indstilling. Det var nøjagtig hvad vi så i tirsdags også. Jeg har skrevet det før, jeg skriver det gerne igen: Fyr Ancelotti! Han formår overhovedet ikke at påvirke holdet, og han ser jo nærmest også ligeglad ud til tider.
"Sådan en instilling"...
Nej, det var ikke årsagen til, at vi tabte. Vi tabte pga. manglende effektivitet af foran deres mål og en fremragende Diego Alves. Instillingen var der som sådan ikke noget galt med. Jeg syntes faktisk at samtlige spillere virkede motiverede. Ja, selv CR7 arbejde defensivt til tider og opfordrede sine medspillere til at presse højere op på banen.
Men utrolig dumt af Ancelotti til gengæld at starte med Arbeloa og Coentrao i så afgørende og vigtig kamp, som denne jo var. Heldigvis blev reservene udskiftet i anden halvleg. Desværre havde Valencia på det tidspunkt fået de mål som de skulle bruge, for at sikre minimum et ét points forspring til Sevilla med to runder tilbage i kampen om den vigtige fjerde plads.
Den mentale tilgang til kampene er mangelfuld! Hvorfor er angriberne uskarpe - fordi de mentalt har tankerne et andet sted. Hvorfor dækker forsvaret ikke ordentligt op, når det for alvor gælder, fordi de mentalt har tankerne et andet sted. Jeg føler på ingen måde, at Ancelotti formår at få holdet til at holde fokus på den enkelte opgave fra første minut. Det kan da godt være spillerne presser lidt i perioder, men kigger man kampen igennem igen, så er faktum bare, at det lynhurtigt bliver til et halvfesent presspil som overhovedet ikke fungerer, der er ingen bevægelse hos nogen spillere stort set og vilje er der heller ikke overflod af. Valencia kombinerer sig legende let forbi Real spillerne, fordi de står som en flok kegler. Der er overhovedet ingen plan i spillet andet at en enkelt spiller fører den ud på kanten, og der så slås det ene skod indlæg efter det andet. Forsvarsmæssigt er der slet ikke balance på holdet, hvor der står 5 spiller oppe foran og glor på Valencia spiller sig til mål og chancer... Der er ingen kombinationer eller løbemønstre som fungerer overhovedet, ingen flow på noget tidspunkt. Når der ikke er en plan for fodboldspillet, så er det for mig at se kørt af sporet, og så må det være tid til noget nyt. Hvis man bare kunne se, hvad pokker de ville frem til, men det kan man ikke, for det hænger slet ikke sammen. Der spilles på intet tidspunkt som et hold, og det er alfa omega for at vinde titler.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Inspektøren
- Gæst
-
Den eneste grund til, at I nævner ham som kandidat, er fordi, at I tror han kan lave "en Guardiola".
Inden Guardiola blev valgt som træner for Barcelona i 2008, var det fuldstændig uhørt, at en ledelse ville vælge en tidligere legendarisk spiller for sin klub, som træner, på trods af, at vedkommende reelt intet erfaring havde som træner, udover et par ungdomshold hér og der.
AC Milan har så siden forsøgt sig med samme tankegang. Det har til gengæld gået ad helvedes til. Seedorf og Inzaghi havde/har måske det bedste mandskab til rådighed, men det har især været deres trænerevner eller mangel på samme der har kostet dem point mod flere bundhold, hvorfor de ikke en gang er i betragtning til Europa pladserne.
Real Madrid CF er verdens mest mægtigste klub. Det ville være fuldstændig vanvittigt, at håbe på, at en Zidane kan lave det samme som Guardiola. Ikke nok med, Barcelona var heldige med Guardiola, for det var fandme noget at et sats, at vælge en uerfaren træner, som manager for ens klub, så var Guardiola også meget mere succesfuld som træner for Barcelonas B-hold end Zidane er det med vores ditto. Det er ikke en gang sikker, at de rykker op til den anden bedste række!
Jeg kan tage fejl. Chancen er der. Men sandsynligheden for, at det ville gå i vasken er endnu større. Zidane skulle i mine øjne have fået noget erfaring, ved f.eks. at starte hos Bourdeux og så vise, om han rent faktisk har sine trænerevner på plads og, at vi ikke bare satser, for det har vi ikke tid til, med det talent og de ambitioner, som vi har.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- FigoJensen
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Inspektøren
- Gæst
-
Kassow-Rossing skrev:
Inspektøren skrev: Men utrolig dumt af Ancelotti til gengæld at starte med Arbeloa og Coentrao i så afgørende og vigtig kamp, som denne jo var.
Så er det også svært at være Ancelotti. Havde han startet med Carvajal og Marcelo, havde vi bebrejdet ham for ikke at lytte til kritikken efter de to sidste kampes skuffelser på højre og venstre back positionerne.
Selvom Carvajal blev heftigt kritiseret efter hans elendige kamp mod Juventus, så betyder det ikke, at Arbeloa automatisk er et bedre valg. Manden blev i flere omgange, fuldstændig sat på plads af en fremragende Gaya. Gaya er utrolig dygtig offensivt. En fremragende hurtig og eksplosiv back. Sådan en spiller, skal du fandme ikke sætte Arbeloa op i mod.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Johnson
- Gæst
-
Jeg tror det er åbenlyst, at grunden til at Guardiola, Klopp og Simeone har fået så stor succes er, at det er lykkes for dem at prioritere løb uden bold. Det hold der løber mest og presser hårdest på vil oftest vinde. Hvis man så også tilføjer en hulens masse talent opnår man store resultater.
Derfor er det også en nærliggende tanke, at det ville fantastisk med en træner I Real Madrid der prioriterer løb uden bold, men forudsætningen for, at det skal lykkes er, at træneren selv kan vælge hvilke spillere der skal være i truppen og på banen. En træner i Real Madrid kan ikke selv vælge sine spillere og jeg tror ikke, at en Real Madrid præsident nogensinde har haft en spillers løbevillighed som højeste prioritet når der skulle købes spillere.
Carlo er den bedste træner fordi han kan få de store egoer til indimellem at spille sammen som et hold. Ikke i alle kampe, men i de største kampe. Spillerne kan lide Carlo og de spiller for ham, men selvfølgelig vil Real madrid altid være tegnet af de store egoer der kun sjældent vil ofre sig fuldstændig for holdet. Det er ikke så charmerende , men sådan en klub er Real Madrid. I stedet kan man glæde sig over de fantastiske individuelle færdigheder, der er på holdet og de sjældne øjeblikke hvor alt på spontan vis går op i en højere enhed. Der er indimellem dage hvor alle de store individualister spiller på de samme tangenter, når det sker findes fodbold ikke smukkere.
Men at tale om at hente Klopp eller ligende typer ind som skal få Real Madrid til at være en klub hvor spillerne først og fremmest bliver holdspillere er meningsløst i en klub som Real Madrid
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Storken
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Florentino Pérez
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Storken skrev: I kan hente Bielsa. Han har ikke særlig lang snor i den sydfranske havneby, hvor Marseille er gået helt ned i slutningen af sæsonen. Han er på ingen måde en langsigtet løsningen, men I ville få nogle løb uden bold :)
Bielsa i Madrid = danger zone. På godt og ondt ;-)
I hvert fald et interessant scenarie. Bernabeu er ligefrem heller ikke fan af den stillestående omgang fodbold som Ancelotti's spillere ofte præsterer. Hver gang den gode Chicarito jagter en bold i vildskab jubles der til gengæld.
Ikke den største skuffelse i dag, da det var meget sandsynligt at barca ville ende med mesterskabet. Jeg ville omvendt få en meget dårlig sommerferie, hvis ikke vi formår at komme videre til finalen. Ser mildt sagt meget frem til onsdag...
Hala Madrid.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
