Stor interesse i Benzema

11 år 3 uger siden #1 af Administrationen

Rafa Benitez’ ankomst i Madrid og dertilhørende nye planer med truppen skaber selvsagt en del usikkerhed.

En af de spillere, der skal man tro medieskriverierne, kan befinde sig på vippen er Karim Benzema, men det behøver dog ikke holde franskmanden søvnløs.

Arsenal, Manchester City og Paris SG følger nemlig Benzemas situation meget tæt og meldes alle parate til at smide store summer efter frontløberen, der dog stadig agtes som en væsentlig del af Real Madrids trup.

Og med en alder på 27, og en kontrakt, der først udløber i 2019, så skal der da formentlig også en større pose penge på bordet for at overtale Florentino Perez til et salg.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 3 uger siden #2 af NDR
Besvaret af NDR på emne Stor interesse i Benzema
Benzema ønsker at blive i Madrid, og Perez er vel heller ikke særlig lun på at sælge ham, og så har jeg også på fornemmelsen at C7 ville blive meget utilfreds.....Hvordan gik det med hans knæ??? jeg synes ikke vi har hørt noget til det, og så vidt jeg husker, så blev der nævnt noget om en mulig knæoperation?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum