Let sejr over Tottenham

10 år 11 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Real Madrid spillede sig let i finalen i Audi Cup i går, da Tottenham blev besejret med 2-0 og i aften møder man så Bayern München i et opgør, som nok kommer til at give lidt mere sved på panden.

 

På trods af, at Tottenham indleder sæsonen i den kommende weekend, var Real Madrids overlegenhed i alle spillets facetter skræmmende tydelig og bortset fra fem minutter i starten af kampen, var der ikke meget at komme efter for London-klubben.

 

Rafa Benítez kunne fra bænken se sit mandskab spille en god kamp og det var især glædeligt at se, at Isco og James sagtens kan fungere sammen på banen, som for eksempel efter en god halv times spil, hvor Isco lagde en perfekt aflevering ind i hovedet på en helt udækket James, som let kunne bringe Real Madrid foran.

 

Der var også plusser i bogen til Jesé, som var placeret helt i front og den unge spanier kvitterede med stor løbevillighed, gode evner til at finde hullerne i Tottenhams forsvar og et par gode afslutninger, som desværre ikke udmøntede sig i scoringer.

 

I anden halvleg blev der debut til europamestrene Asensio og Mayoral, samt flere af de andre unge spillere, men det gav ikke Tottenham flere muligheder for at komme ind i kampen og da Michel Vorm i Tottenham-målet var så venlig at lade Gareth Bales skud passere, så var Real Madrids vej i finalen banet.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #2 af DarioGomez
Besvaret af DarioGomez på emne Let sejr over Tottenham
Ak ja, og så på 35 års-dagen for Bestia Negra! ÆV!

Som udgangspunkt gider jeg ikke beskæftige mig med klubber, der har færre end 35 nationale mesterskaber ...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #3 af Siempre Madrid

DarioGomez skrev: Ak ja, og så på 35 års-dagen for Bestia Negra! ÆV!


Ja, vi skal ikke have et nyt nederlag på 9-1. Men som træner Vujadin Boskov sagde: Hellere et nederlag på 9 mål end 9 nederlag på 1 mål.

Men hvorfor ikke bare vinde 4-0 igen.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum