Nulløsning på El Molínon

10 år 11 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Sæsonen 2015/16 blev for Real Madrids vedkommende skudt i gang søndag aften på det legendariske El Molinón i Gijón, hvor nyoprykkede Sporting tog imod.

Det var naturligvis med forventningen om en sejr, men også med en vis spændt forventning til, hvor langt Rafa Benítez er kommet med sit projekt, som i optakten har set stærkt ud defensivt, men som derimod har haltet lidt mere offensivt.

Sådan blev første halvleg også indledt, men i manglen på bedre kunne man sidde og nyde Real Madrids nye tiltag med at starte generobringen af bolden højt på banen og straks efter at man har mistet den. Det skete med en forsvarskæde, som ofte var placeret lige omkring midterlinjen og det gav flere gode tilløb til scoringsmuligheder.

Alligevel var det Sporting Gijón, som fik den første store chance, da Sanabria headede bolden på overliggeren, hvorfra den ramte mållinjen med akkurat et par syninger og derfor ikke blev anerkendt som mål. Sekunder efter var den gal i den anden ende af banen, hvor Cristiano Ronaldo blev revet omkuld i straffesparksfeltet, men her forblev dommerens fløjte tavs.

Mere var der ikke i æsken med begivenheder i første halvleg, som nyoprykkerne kunne være mest tilfredse med. Og de kunne være bragt i ekstase straks i anden halvleg, da Carmona headede tæt forbi mål.

Rafa Benítez viste rettidig omhu på sidelinjen og foretog sin første udskiftning allerede i det 55. minut, da en ikke særligt synlig Jesé blev taget ud i stedet for James og det gav med det samme Real Madrid en smule mere pondus i offensiven, fordi man kunne skrue op for hastigheden og trykke mere på.

Der blev også debut til nyerhvervelsen Kovacic, som 20 minutter før tid afløste en godt kæmpende Isco, men kroaten nåede ikke at vise sine kvaliteter i en hektisk afslutning, hvor Real Madrid konstant kredsede omkring Sporting Gijóns mål uden at blive afgørende farlige og dermed fortsætter takterne fra sæsonoptakten, for defensivt er der i det store og hele ikke en finger at sætte på Real Madrids indsats, men offensivt skal der bydes ind med lidt mere fra hele flokken af de forreste folk.

Kampfakta:

Sporting Gijón – Real Madrid 0-0 (0-0)

Tilskuere: 25.885

Dommer: Javier Estrada Fernández

Gule kort: Cases, Carmona, Álvarez (Sporting Gijón)

Røde kort: Ingen.

Real Madrids startopstilling: Navas, Danilo (Carvajal, 83. min.), Ramos, Varane, Marcelo, Modric, Kroos, Isco (Kovacic, 71. min.), Bale, Cristiano Ronaldo, Jesé (James, 55, min.).

Sporting Gijón: Cuéllar, Lora, Hernández, Bernardo, López, Álvarez, Cases, Carmona (Rachid, 85. min.), Sanabria, Jony (Menéndez, 76. min.), Guerrero (Muñiz, 71. min.).

Kampens spiller: Sergio Ramos. Anførerbindet klæder ham og han gik igen i dag forrest, endda med en disciplineret indsats.

Kampens badebold: Jesé. I Real Madrid er chancer ikke noget man får, men noget man tager. Det gjorde han bestemt ikke denne aften, hvor han kunne have skrevet sig ind som værdig afløser ved Benzema-fravær. Der er en uge endnu af transfervinduet!

Kampens detalje: Real Madrids høje genpres fungerer rigtig godt.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #2 af Sahinovic
Besvaret af Sahinovic på emne Nulløsning på El Molínon
Den sidste aflevering og det sidste dybdeløb inde i boksen manglede idag, det kommer vel forhåbentligt når vi får Benzema tilbage.

Der er dog to situationer hvor jeg ikke helt kan forstå, hvorfor Toni Kroos gør som han nu engang gør. Han står cirka 15 meter uden for mållinjen, spiller bolden i løb til en stillestående Isco, som naturligvis forventer at Kroos tager løbet videre ind i boksen, så det bliver en ''et-to'' situation, men i stedet vælger Kroos at løbe tilbage mod midten? Præcis samme situation opstår, bare med Bale som også lægger en fin aflevering inde i boksen, med en forventning om at Kroos selvfølgelig løber ind, men igen vælger han at løbe tilbage. Toni Kroos har gjort det godt i sin Real Madrid tid, men jeg forventer mere og der skal altså ske noget mere - når han får muligheden – i stedet for bare konstant at spille på det sikre.

En anden ting som stadig er tragikomisk for mig, er at jeg stadig ser Ronaldo sparke frispark, og begge gange ryger den ikke engang over muren? Udover dette så har han en konstant trang til at vifte med armene når spillerne ikke spiller bolden til ham, selvom han står i en dårligere position.

Pre-season er slut og træningskampe undskyldninger kan vi desværre ikke bruge mere, der skal simpelthen intet mindre end tre point på kontoen i dag, men i stedet er det faktisk ny oprykkede Sporting Gijón som er tættest på at skrabe disse tre point hjem. Det er dog kun de sidste detaljer vi mangler før vi bliver rigtige farlige, så jeg er selvfølgelig stadig fortrøstningsfuld, glæder mig i hvert fald allerede til næste kamp, da jeg trods alt ser kæmpe potentiale i holdet med Benítez ved roret.

Florentino Pérez
Sidste redigering: 10 år 11 måneder siden ved Sahinovic.
Følgende bruger(e) sagde tak: Fondo_Sur, Neye

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #3 af Zyconith
Besvaret af Zyconith på emne Nulløsning på El Molínon
Det går nu nok al sammen. Spillerne viste en god attitude og reagerede fint efter halvlegen. Mon ikke vi kommer til at se en mere afstemt offensiv og præcision i afslutningerne fremover.

Et fortjent resultat for begge parter og med en imponerende defensiv indsats af Gijon!

Dommer Estrada skulle dog overveje et smut forbi optikeren.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos
Følgende bruger(e) sagde tak: Fondo_Sur

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • AvatarEyes
  • Gæst
  • Gæst
10 år 11 måneder siden #4 af AvatarEyes
Besvaret af AvatarEyes på emne Nulløsning på El Molínon
Så desværre kun 2. halvleg (og så på min telefon...). Hvad jeg fik ud af det: Ronaldo (atter) hæmsko, og skuffende. Isco's niveau går kun én vej og det er opad. Bale fungerede godt centralt. Vanvittigt hurtigt vi kan flytte bolden mellem kæderne (bravo Benitez/velkommen tilbage Modric).

Vi manglede kun målet :l

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Par nummer 7
  • Gæst
  • Gæst
10 år 11 måneder siden #5 af Par nummer 7
Besvaret af Par nummer 7 på emne Nulløsning på El Molínon
Ingen kritik af Benitez, kun af spillerne. De bør alle få dumpekarakter synes jeg. Vågn op, sæsonen er i gang !

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #6 af Administrationen

Par nummer 7 skrev: Ingen kritik af Benitez, kun af spillerne. De bør alle få dumpekarakter synes jeg. Vågn op, sæsonen er i gang !


Det var da alligevel en meget saglig tilgang til debatten. Mon ikke du skal oppe niveauet lidt fremover, hvis dine bidrag skal blive en succes.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum