Referat: Halvkedelige tre point

10 år 10 måneder siden #1 af Daniel

Benzema blev dagens mand i skysovs i en kamp, der manglede stor kvalitet

Granada ydede her til eftermiddag en sand mandfolkeindsats på Bernabéu og andalusierne kan se tilbage på en flot indsats, om end Real Madrid løb med sejren til sidst; den forudsete walkover blev det således ikke. Ja, Granada var i flere omgange, indledningsvist, tæt på at smække et ikke ufortjent føringsmål ind bag en ellers velspillende Keylor Navas.

Det eneste, der faktisk afholdte Granada fra et føringsmål, var en langsom linjedommer, der fejlagtigt underkendte El Arabis mål – man fristes næsten til at sige, at Real Madrid ikke har været helt uheldige med dommerne de seneste par kampe.

Real Madrid selv var da også tæt på at putte bolden i nettet i første halvleg. Således havde en tændt Ronaldo gode forsøg, ligesom Modric, Benzema og Isco ligeledes brændte et par store chancer.

Første halvleg var absolut ikke en dans på roser. Det var lidt som at se voice junior en lørdag aften – der var meget lidt kvalitet. De offensive idéer var få, og der var mange fejlafleveringer i det opbyggende spil, som flere gange var ved at udmønte sig i store chancer til Granada. Umiddelbart lykkedes Benitez ikke med sin 4-4-2 i første halvleg. Der manglede en traditionel opspilstation, i det Isco havde sit udgangspunkt i venstre side af banen.

Anden halvleg var ikke mere spændende end første halvleg. Real Madrid manglede nerve i spillet og virkede ikke til at gide og løbe de ekstra meter for at skabe kampen til egen fordel. Granada drillede stadig Real Madrids defensiv – en defensiv der på ingen måde virker mere stabil med Benitez, om end dette er spanierens varemærke. Nej, det var udelukkende pga. en storspillende Keylor Navas, at Benzema senere kunne bringe Real Madrid foran.

Føringsmålet blev sat ind efter flot forarbejde midt på banen, hvor Isco til sidste kunne sende bolden millimeter præcist ind til en helt fri Benzema, der nemt eksekverede til 1-0.

Dette blev kampens eneste mål i en halvkedelig affære, der en hvilken som helst anden dag sagtens kunne have endt i pointtab. Det naturligvis vigtigt at ”stjæle” tre point i en dårlig kamp, men spillet lader meget tilbage at ønske og det er en smule alarmerende. Det kan skyldes skaderne, men det må bare ikke være et problem i en klub af Real Madrids størrelse.

Real Madrid – Granada 1-0 (0-0)

1-0 Benzema (55’)

Real Madrid: Navas; Carvajal, Pepe, Varane, Marcelo; Kroos (Kovacic, 62’), Modric; Lucas, Isco (Casemiro, 85’), Ronaldo; Benzema (Cheryshev, 77’).

Gule kort: Isco

Granada: Fernández; Lopes, Lombán, Doria, Biraghi; Márquez, Krhin, Edgar (Lopez, 77’), Success (Ibáñez, 60’), Rochina (Rico, 67’); El Arabi.

Gule kort: Edgar, Márquez

Dommer: Juan Martínez Munuera, Krhin

Kampens spiller: Keylor Navas. Sikken målmand!

Kampens detalje: Den må tilfalde El Arabi – lækker hælaflevering.

Kampens badebold: Linjedommerens underkendelse af Granadas mål. Kom nu ind i kampen!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 10 måneder siden #2 af asp3200
Skræmmende niveau. Tyndt og ide forladt. Savner James
Følgende bruger(e) sagde tak: El Madridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 10 måneder siden #3 af Pelle
Besvaret af Pelle på emne Referat: Halvkedelige tre point
Med den indstilling og arrogante attitude, får vi ørene i maskinen ude mod Athletic. Jeg savner i den grad James og Bale.
Og så skal Marcelo bare smides i skammekrogen. Lad os køre Nacho på den venstre back i næste kamp. Marcelos kamp i dag er en skændsel mod alt, hvad der har med Real Madrid at gøre.

"Maybe they hate me because I'm too good."

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 10 måneder siden #4 af manson124
Hold nu op en utrolig skuffende indsats,mod et hold som man burde kunne slå 4,5,6-0 men nej sådan skulle det ikke være.
Er egentlig rimeligt ligeglad med hvilke spillere der er skadet,for det er bare en kamp hvor holdet skal få spillet til at flyde og i det hele taget vise meget mere.
Ide forladt var det i største dele af kampen med kun få overraskelses momenter.
Ronaldo,hvorfor i alverden skal han blive ved med at tage alle frispark når manden ikke har scoret fra nogle i uendelige tider,det er eddermame flovt at se på hvordan han gang på gang knap nok kan ramme målet på disse.
Keylor Navas var endnu engang en af de få der viste bare lidt format

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 10 måneder siden #5 af FranciscoISCO

manson124 skrev: Hold nu op en utrolig skuffende indsats,mod et hold som man burde kunne slå 4,5,6-0 men nej sådan skulle det ikke være.

Arhhh, lige præcis i dag så lyder den der med Ronaldo og hans frisparks-monopol måske lidt som en knækket plade :) Hvem skulle ellers have sparket?

Altid Real Madrid.
Følgende bruger(e) sagde tak: JimmyBroe, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 10 måneder siden #6 af Zyconith

manson124 skrev: Hold nu op en utrolig skuffende indsats,mod et hold som man burde kunne slå 4,5,6-0 men nej sådan skulle det ikke være.
Er egentlig rimeligt ligeglad med hvilke spillere der er skadet,for det er bare en kamp hvor holdet skal få spillet til at flyde og i det hele taget vise meget mere.
Ide forladt var det i største dele af kampen med kun få overraskelses momenter.
Ronaldo,hvorfor i alverden skal han blive ved med at tage alle frispark når manden ikke har scoret fra nogle i uendelige tider,det er eddermame flovt at se på hvordan han gang på gang knap nok kan ramme målet på disse.
Keylor Navas var endnu engang en af de få der viste bare lidt format

Gad vide om han kan formå at slå sin rekord på 56 frispark uden at score. Ville være imponerende. Stort 5-tal herfra til Ronaldo og monopolet.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos
Sidste redigering: 10 år 10 måneder siden ved Zyconith.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 10 måneder siden #7 af Sahinovic
Kampens detalje, hvis i spørger mig (-;

Florentino Pérez
Sidste redigering: 10 år 10 måneder siden ved Sahinovic.
Følgende bruger(e) sagde tak: Neye

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 10 måneder siden #8 af FranciscoISCO

Zyconith skrev:

manson124 skrev: Hold nu op en utrolig skuffende indsats,mod et hold som man burde kunne slå 4,5,6-0 men nej sådan skulle det ikke være.
Er egentlig rimeligt ligeglad med hvilke spillere der er skadet,for det er bare en kamp hvor holdet skal få spillet til at flyde og i det hele taget vise meget mere.
Ide forladt var det i største dele af kampen med kun få overraskelses momenter.
Ronaldo,hvorfor i alverden skal han blive ved med at tage alle frispark når manden ikke har scoret fra nogle i uendelige tider,det er eddermame flovt at se på hvordan han gang på gang knap nok kan ramme målet på disse.
Keylor Navas var endnu engang en af de få der viste bare lidt format

Gad vide om han kan formå at slå sin rekord på 56 frispark uden at score. Ville være imponerende. Stort 5-tal herfra til Ronaldo og monopolet.

Jamen jeg synes såmænd også, at det er latterligt, at han stadig sparker så mange frispark, når nu vi har Bale, James, og måske endda Ramos, som i en længere periode har set noget skarpere ud i denne disciplin... Men i lige netop dagens kamp, så håber jeg da, at du så problemstillingen ift. alternative skytter?

Altid Real Madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 10 måneder siden #9 af Zyconith
Helt sikkert, men måske kunne man afprøve alternativer, både ifht. hvorvidt at det er Ronaldo der skal skyde, igår kunne Marcelo, Modric og Isco alternativt forsøge sig, de har alle et godt spark, og man kunne afprøve alternativer til frisparket, så det ikke 90 % af gangene er et forsøg direkte på mål 25-30 meter ude.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos
Følgende bruger(e) sagde tak: FranciscoISCO

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 10 måneder siden #10 af FranciscoISCO

Zyconith skrev: Helt sikkert, men måske kunne man afprøve alternativer, både ifht. hvorvidt at det er Ronaldo der skal skyde, igår kunne Marcelo, Modric og Isco alternativt forsøge sig, de har alle et godt spark, og man kunne afprøve alternativer til frisparket, så det ikke 90 % af gangene er et forsøg direkte på mål 25-30 meter ude.

Er såmænd enig nok. Tænkte også lidt på nogle af dem du nævner, må jeg indrømme, yderligere har Kroos jo også en ganske veludviklet sparketeknik, mens Kovacic vist nok også har sparket et par stykker ind for Inter. Men de frispark vi fik i går, det var jo ene Ronaldo-distancer, om der skulle sparkes på dem, det kan vi så diskutere; Ronaldos seneste statistik på denne disciplin er måske et meget godt argument for, at man evt. kunne have ladet Kroos eller Modric slå den ind i feltet, fremfor at Ronaldo gang på gang skulle jage en skræk i livet på det arme publikum placeret på de øverste pladser af endetribunerne...

Men Ronaldos tidligere så opløftende frisparksstatisk, den sidder altså bare stadig lidt i mit baghovede, og jeg føler mig ikke helt klar til at begrave den, endnu. At han sparker så mange (han sparker jo heller ikke samtlige mere), dét er vel ikke kun et udtryk for en åndsforladt hierarkisk fordeling, men ligeså meget et behov - som ikke udelukkende kan være Ronaldos - for at få ham igang igen?

PS. Hvis han nu fx lavede 3 mål på frispark i en kamp, så vil han i øvrigt få et stort 5-tal af mig, hvis du skulle være i tvivl ;)

Altid Real Madrid.
Sidste redigering: 10 år 10 måneder siden ved FranciscoISCO.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum