Optakt Valencia - Real Madrid
- Siempre Madrid
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
Real Madrid har mere end det ene ben i semifinalen i Copa del Rey, når holdet i aften spiller returkamp mod Valencia.
José Mourinhos tropper har nemlig en føring på 2-0 med ind til denne kamp og det vil være aldeles uhørt, hvis det forspring sættes over styr mod et hold, som man begravede levende i weekenden med 45 minutters opvisning i effektivitet, som gav føringen på 5-0, som også blev slutresultatet.
Real Madrid ventes ikke at foretage de store udskiftninger på holdet, bortset fra at Benzema får chancen fra start på beskostning af Gonzalo Higuaín og med Ricardo Carvalho i centerforsvaret i stedet for Raúl Albiol, som ellers var storspillende i weekenden.
Op mod 10.000 Valencia-fans forlod Mestalla i pausen i weekenden og der bliver heller ikke udsolgt til aftenens kamp, men de som møder op, vil givetvis få et Valencia-hold at se, som vil forsøge at vaske blamagen af sig og gøre et heroisk forsøg på at bringe sig videre i turneringen.
Chancerne er dog blevet yderligere forringet af Roberto Soldados afbud, for selv om han ikke har gjort det store væsen af sig i de to seneste kampe, så er han dog farligste mand på Valencia-mandskabet, som i stedet må ty til Nelson Valdez, mens man fortsat har spillere som Piatti og Jonas.
Real Madrids forventede hold: Casillas, Arbeloa, Varane, Carvalho, Coentrao, Khedira, Xabi Alonso, Özil, Di María, Cristiano Ronaldo, Benzema.
Valencias forventede hold: Guaita, Guaradado, Costa, Ramo, Pereira, Costa, Banega, Bernat, Jonas, Piatti, Valdez.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
