Mourinho: Vi vinder ikke mesterskabet

13 år 6 måneder siden #1 af Siempre Madrid

José Mourinho er blevet interviewet til radio-programmer Luis Attaque på Radio Montecarlo. Programmet præsenteres af den tidligere træner, Luis Fernández og det er der kommet følgende ud af:

 

Mourinho blev bedt om at fortælle om sine erfaringer med de fire forskellige ligaer, som han har optrådt i:

 

- Alt er anderledes. Kampene er anderledes. Pressen er anderledes. Måden at være professionel på er anderledes. Spillernes forhold til træneren er anderledes, måden at se på træneren på er anderledes, spillernes forhold til pressen er anderledes. Alt er anderledes.

 

Han er dog glad for at have fået den oplevelse at bo og arbejde i fire forskellige lande:

 

- Jeg kan godt lide fodbold, men jeg elsker min familie endnu mere. Det er en fantastisk erfaring for en familie. Opbygningen af en familie ved at bo i fire forskellige lande og give min dreng og min familie muligheden for at kende forskellige lande og kulturer, er utrolig. De er åbne for forandringer. For en træner er det let. Han har en klub, spillere, mål, hvad enten det er Spanien, Israel eller et hvilket som helst andet sted. For familien er det svært, hvis der mangler åbenhed. Jeg fortæller dig, at jeg er en meget,  meget, meget rig træner med den erfaring jeg har ved at have arbejdet i komplet forskellige lande.

 

Karrieren begyndte i Portugal:

 

- Det er mit hjem. Efter min erfaring i Porto, ønskede jeg at prøve noget andet. Det var tid til at rejse i 2004. Jeg vender tilbage en dag. Jeg vil gerne være landstræner. Jeg vil gerne have den oplevelse at være med til et Verdensmesterskab eller et Europamesterskab. Jeg var tæt på at gøre det med England i 2007/08, men for mig er Portugal landsholdet.

 

Om tiden i Italien:

 

- Det er taktikkens land. Det var en oplevelse, som jeg måtte have. Jeg kom til en klub, Inter, som er mere end en klub. Det er en familie, som man aldrig oplever det i fodbold mere. Det er familien Morattis klub. Det er en ekstraordinær gruppe og for mig var det to utrolige år, såvel sportsligt som personligt. Vi fik El Triplete (Scudetto, Copa de Italia og Champions League). Inter er også mit hjem.

 

Og så kom han til Real Madrid:

 

- Det er anderledes, med positive og negative ting, som i enhver anden klub. Det er en stratosfærisk dimension. Jeg er glad for at være kommet hertil. At have fået muligheden for at vinde de spanske turneringer. Jeg er glad for denne erfaring.

 

Der har været en del polemik i klubben, men Mourinho siger:

 

- Jeg har aldrig haft en sæson, uden at der har været noget at fejre. Jeg arbejder og afventer roligt afslutningen på sæsonen. Alle søger polemik hver eneste dag, men i min verden er alle resultater positive hver sæson.

 

Champions League lurer i horisonten:

 

- Det er et mål, men det må ikke blive en besættelse. Andre klubber har chancen for at vinde denne turnering. Denne sæson, hvor vi ikke vinder mesterskabet, er vi nødt til at tænke på Champions League og Copa del Rey. La Décima er længe ventet, men Real Madrid ventede 32 år på at vinde La Séptima. Vi ved, at hvis det bliver en besættelse, så får vi den ikke.

 

Modstanderen er Manchester United:

 

- Jeg har et hus i England, som jeg jævnligt besøger med min familie. Jeg kan rigtig godt lide at komme på de engelske stadions. Og jeg har min "bror" Ferguson, som er et formidabelt eksempel.

 

Mourinho blev også bedt om at forholde sig til det franske stortalent, Varane:

 

- Han har ikke et sind som en dreng. Han har et sind som en mand. Hans familie er fantastisk. For to år siden interesserede vi os for ham. Vi kendte ham ikke så godt. Det var Zidane, som anbefalede ham. Jeg  så hans videoer. Jeg fortalte Zidane, at jeg var enig. Med hans forældre og hans agent, snakkede vi ikke penge, men om udvikling og uddannelse.

 

Og om Benzema, som er i hård konkurrence med Higuaín:

 

- Han har talentet. Det ved alle. Man kan ikke kun have en god central angriber. Der skal mindst være to. Jeg har Karim og Higuaín og det er svært for de to at forstå, at de ikke kan spille alle kampe. Higuaín er også en stor spiller. For at hæve niveauet hos den ene, må man ikke gøre skade på den anden. Nogen gange spiller jeg med dem begge, men lige nu er det umuligt.

 

Han spår samtidig Zidane en stor træner-fremtid: Zizou har været sportsdirektør, rådgiver for præsidenten, for førsteholdet, for de unge. Nu tror jeg, at han har fundet det, han gerne vil være. Han vil være træner. Det er en fodboldmand, en intelligent mand. Man kan ikke have en stor karriere som spiller og være en middelmådig træner.

 

Mourinho har i den seneste tid været rygtet til Paris SG eller en tilbagevenden til engelsk fodbold. Om det siger han:

 

- Jeg kender Præsident Nasser (Paris SGs ejer, red.). Men jeg har kun snakket med ham en gang og det var før han købte klubben. Jeg er venner med Carlo Ancelotti og Leonardo. Jeg ønsker dem stor succes og at de ikke får behov for en anden træner. England er min passion. Jeg vil gerne vende tilbage en dag, men det er ikke en prioritet. Fodbold leves fra dag til dag. Jeg tænker på kampen i morgen (i dag, red.). Sådan er en træners liv.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum