Real Madrid sikkert videre

13 år 6 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Real Madrid var onsdag aften på besøg på Mestalla til returkampen mod Valencia.

Med sig havde man en komfortabel føring på 2-0 og i forhold til weekendens afklapsning havde José Mourinho kun valgt at ændre på angrebs-posten, hvor Benzema afløste Higuaín, men det fik kun lov til at holde et kvarter, så måtte han foretage den første udskiftning, da Casillas blev skadet i en grotesk uheldig situation.

Først gik han forkert af et indlæg og da Arbeloa ville forsøge at sparke bolden væk, kom han til at ramme Casillas på hånden og det så ikke specielt godt ud og endte altså også med, at han måtte lade sig udskifte og i stedet kom Adán på banen.

Valencia burde være ramt af en udvisning efter 26 minutters spil, da Víctor Ruíz med fuldt overlæg trådte ned på en liggende Ángel di María, men Pérez Lasas fløjte forblev tavs.

Hjemmeholdet havde bolden mest i kampen, men det var småt med oplagte scoringsmuligheder, men efter en halv time, fik Nelson Valdez dog sendt et udmærket hovedstød afsted mod Real Madrids mål, men Adán var på plads.

Mod slutningen af halvlegen fik Real Madrid en smule mere greb om kampen og kom frem til et par gode forsøg og to minutter før pausen var Karim Benzema pludselig helt fri og kunne sende bolden ind bag en sagesløs Guaita. Oplægget stod Xabi Alonso for.

Valencia var dog tæt på udligning kort efter, da Jonas nåede højest på et indlæg og fik headet mod mål, men Adán var igen en sikker sidste skanse.

José Mourinho foretog ikke nogen ændringer i pausen og man gik ind til anden halvleg med visheden om, at Valencia skulle lave fire mål for at sikre sig videre avancement og det var ikke realistisk at tro på for selv den mest inkarnerede Valencia-fan.

Real Madrid var da også tættere på 0-2, da holdet pludselig slog kontra og kom frem til en god afslutning ved Ángel di María, men så gik tingene pludselig stærkt.

På det efterfølgende Valencia-angreb, blev bolden spillet op på Coentraos arm og det takserede Pérez Lasa til en forsætlig handling og så blev hans andet gule kort vekslet til et tidligt bad og på det efterfølgende frispark fik Tino Costa udlignet på et skud, der snød Adán i Real Madrid-målet.

Udvisningen og den efterfølgende udligning fik Mourinho til at reagere fra bænken og han sendte Nacho på banen i stedet for Özil, som heller ikke havde vist alverden indtil da.

Med tyve minutter igen kom Sergio Canales på banen for Valencia i stedet for Jonas og det vakte glæde på Mestalla, hvor tiden dog løb ud for hjemmeholdet og kort efter foretog Mourinho sin sidste udskiftning, da Benzema blev taget ud til fordel for Modric.

Der blev dog aldrig optræk til nogen form for spænding, for trods en mand i overtal, formåede Valencia ikke at udnytte det til at lægge et massivt pres på Real Madrid, som på den anden side heller ikke havde den store iver efter at komme frem på banen og få scoret.

Kampen fik dog alligevel en beklagelig afslutning, da Ángel di María viste uhørt dumhed og mangel på professionalisme. I en nærkamp blev han skubbet væk af en Valencia-forsvarer og i ren frustration, valgte han at sparke ud efter ham, hvilket naturligvis blev takseret til direkte rødt kort. En total mangel på respekt for Real Madrids kommende kamp-program, som man kun hovedrystende kan se tilbage på. To minutter tilbage, Real Madrid sikkert videre og så kan man ikke styre temperamentet. Ubegribeligt og det bør få konsekvenser!

Mere skete der ikke i kampen og Real Madrid er sikkert og fortjent videre.

Kampfakta:
Valencia – Real Madrid 1-1 (0-1)
0-1 Benzema (43.)
1-1 Tino Costa (49.)

Tilskuere:

Dommer: Pérez Lasa.

Gule kort: Victor Ruíz, Tino Costa, Pereira (Valencia), Coentrao, Nacho, Cristiano Ronaldo (Real Madrid)
Røde kort: Coentrao, Di María (Real Madrid)

Real Madrids hold: Casillas (Adán, 15. min.); Arbeloa, Varane, Albiol, Coentrao; Xabi Alonso, Khedira; Di Maria, Ozil (Nacho, 53. min.), Cristiano; Benzema (Modric, 74.).

Valencias hold: Guaita; Joao, Rami; Ricardo Costa, Cissokho; V. Ruiz (Piatti, 58. min.), Tino Costa; Viera, Jonas (Canales, 70. min.), Guardado (Banega, 46. min.); Valdez.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 6 måneder siden #2 af Steen
Besvaret af Steen på emne Real Madrid sikkert videre
Helt håbløst af Coentrao og Di Maria, hvad tænker de dog på?
Coentrao gjorde helt præcis det mod dem i sidste kamp, endda da han også havde 1 gult kort i forvejen, men var heldig med dommeren ikke så det. Nu gør han det igen. Et spørgsmål. HVORFOR?
Efter udvisningen siger han noget til 4. dommeren, hvad han siger ved jeg ikke, men bliver ikke overrasket hvis han får endnu en karantæne for at svine dommeren til.

Videre til semifinalen, hvor enten Malaga eller Barca venter. Håber på Malaga, da de ser ud til at nedprioritere cuppen.
Følgende bruger(e) sagde tak: NDR

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • IanDJ
  • Gæst
  • Gæst
13 år 6 måneder siden #3 af IanDJ
Besvaret af IanDJ på emne Real Madrid sikkert videre
Jeg synes seriøst nogle spillere i Real Madrids trup skulle sættes på bænken i en længere periode for sådan noget lort.
Tydeligt at se at de ikke tænker på helheden når de laver dumheder som disse.
At Coentrao intet lærte fra sidste kamp hvor han netop undgik at få et kort han skulle have haft, er mig ubegribeligt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 10-Tallet
  • Gæst
  • Gæst
13 år 6 måneder siden #4 af 10-Tallet
Besvaret af 10-Tallet på emne Real Madrid sikkert videre

IanDJ skrev: Jeg synes seriøst nogle spillere i Real Madrids trup skulle sættes på bænken i en længere periode for sådan noget lort.
Tydeligt at se at de ikke tænker på helheden når de laver dumheder som disse.
At Coentrao intet lærte fra sidste kamp hvor han netop undgik at få et kort han skulle have haft, er mig ubegribeligt.


Og det forhold at han i den ene og den anden udstrækning gang på gang, og nu i en længere periode, dummer sig, er endnu mere ubegribeligt!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • kavver
  • Gæst
  • Gæst
13 år 6 måneder siden #5 af kavver
Besvaret af kavver på emne Real Madrid sikkert videre
Selvfølgelig er det tåbeligt af Di Maria og Coentrao. Til gengæld vil jeg gerne forsvare Coentrao i form af at jeg hader den regel i Spanien, hvor spillerne får gult kort, for at BLIVE ramt på hånden. Coentrao slog jo ikke ud efter bolden, men blev ramt. Giv dem et frispark, og videre.
Men til det gode, så synes jeg Varane er begyndt at spille mere og mere overbevisende. Modsat Albiol tør han også spille bolden rundt.
Dernæst synes jeg også Khedira og Alonso er ved at spille sig op. De matcher hinanden virkelig godt. Specielt Khedira har gjort det over alt forventning.
Men for satan hvor vi mangler en målmand. Savner helt Dudek :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 6 måneder siden #6 af Dios
Besvaret af Dios på emne Real Madrid sikkert videre
kavver.

Regler er regler, og det er de samme regler i Italien, England, Spanien og resten af verden. Jeg er til dels enig med dig, for det er ofte en vurderings sag for dommerne, men er armene ikke i en naturlig position (nede langs siden), så er der hånd på bold, og ikke bold til hånd.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Rubæk
  • Gæst
  • Gæst
13 år 6 måneder siden #7 af Rubæk
Besvaret af Rubæk på emne Real Madrid sikkert videre

kavver skrev: Til gengæld vil jeg gerne forsvare Coentrao i form af at jeg hader den regel i Spanien, hvor spillerne får gult kort, for at BLIVE ramt på hånden. Coentrao slog jo ikke ud efter bolden, men blev ramt. Giv dem et frispark, og videre.

Men det er jo bare pudsigt at han ustraffet lavede den nøjagtig samme manøvre i ligakampen mod Valencia. Det er da utroligt at han som back ikke har fundet ud af, at det er en dum ide at springe op på den måde.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum