Optakt: Afgørelsens time i Gruppe A

10 år 8 måneder siden #1 af raul7=kongen

Di Maria er ikke længere klædt i hvidt, når han i aften løber ind på Estadio Santiago Bernabeu for Paris SG.

I aften klokken 20.45 tager Rafa Benitez’ tropper imod Paris Saint-Germain i andet sæt af kampen om førstepladsen i Champions Leagues Gruppe A.

De to holds første opgør vil mest af alt blive husket som et halvkedeligt remis, hvor særligt Madrid havde sine perioder med godt spil, men hvor begge hold manglede skarpheden og de fornødne store chancer for at få scoret.

At det er to stærkt organiserede hold som brager sammen i den spanske hovedstad vidner statistikkerne om. Således er det de to eneste hold, der endnu ikke har indkasseret mål hidtil i årets turnering, hvorfor en målfattig affære må siges at være forventelig.

Forhåbentlig for hjemmeholdet vil det hjælpe, at man til aftenens opgør har James Rodriguez tilbage i truppen. Den teknisk velfunderede colombianer fik en forrygende start på sæsonen, inden en muskelskade endnu engang satte ham tilbage, lige inden han for alvor fik sit endelige gennembrud i den hvide trøje. I aftenens opgør må han dog regnes for en joker til den sidste halve time, da trænings- og lægestaben næppe tør løbe en risiko for endnu en skade.

I defensiven er Sergio Ramos og Pepe endelig ved at være ovenpå igen, imens Keylor Navas er tilbage i buret. Bernabeu-yndlingen overtager formentlig målet som Kiko Casilla vogtede i weekenden.

Hos Paris Saint-Germain mangler træner Laurent Blanc blot to spillere. Det drejer sig om Marquinhos og Javier Pastore. De kan dog begge erstattes og det bør derfor ikke være den store svækkelse for holdet, der som vanligt forventes at stille i en 4-3-3 præget af stærk defensiv organisation og offensive stjerner som Zlatan Ibrahimovic, Edinson Cavani og Angel di Maria.

Særligt sidstnævnte må forventes at få en hjertelig modtagelse af hjemmepublikummet, der næppe har glemt, at der er tale om banens bedste i Champions League-finalen i 2014. På den tidlige sommeraften, der endelig gav os La Decima.

Dommer Mark Clattenburg fløjter braget igang, foran den danske UEFA-delegerede Jim Stjerne Hansen, klokken 20.45 og det kan følges på 3+.

Real Madrids forventede hold: Navas; Danilo, Ramos, Varane, Marcelo; Modric, Casemiro, Kroos; Isco, Lucas, Cristiano Ronaldo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 8 måneder siden #2 af R7CR7GB11
Jeg er paa arbejde og kan derfor desvaerre ikke se kampen.
Er der nogen der kan give mig en update paa hvor slemt det saa ud med Marcelo?

Paa forhaand tak!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Raúl 7
  • Gæst
  • Gæst
10 år 8 måneder siden #3 af Raúl 7
Besvaret af Raúl 7 på emne Optakt: Afgørelsens time i Gruppe A

R7CR7GB11 skrev: Jeg er paa arbejde og kan derfor desvaerre ikke se kampen.
Er der nogen der kan give mig en update paa hvor slemt det saa ud med Marcelo?

Paa forhaand tak!


Han gik selv ud af banen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum