En god håndfuld

10 år 6 måneder siden #1 af Administrationen

Denne fine franskmand fortsætter sine fornemme trænerkarriere i den spanske hovedstad.

Der var tre mand til forskel, da Real Madrid udklasserede stakkels Sporting Gijón med 5-1 i den nordlige del af Madrid. Således tegnede Benzema, Cristiano Ronaldo og Gareth Bale sig for anden kamp i træk for alle de hvidblusedes scoringer. Således fik Real Madrid taget grum revanche for sæsonens første kamp, der skuffende endte 0-0.

Umiddelbart ligner det, at 2016 kan blive et ganske fornemt år for BBC og dermed også for Zinedine Zidane. I hvert kan man med ro i sindet konkludere, at trioen er blevet meget skarpere, end det var tilfældet i 2015.

Ti scoringer i årets første to kampe fordelt mellem de tre taler i hvert fald sit tydelige sprog. Fordelt over to gange fem mål mod Deportivo sidste weekend og Sporting i dag er der i hvert fald kommet ny salchichon på pølsebordet.

Benzema scorede to gange, det samme gjorde Cristiano Ronaldo, mens Gareth Bale scorede en gang. Naturligvis med pandebrasken. Og med en sådan fronttrio bliver hverdagen bare meget lettere for Zidane, der her i indledningen af sin trænerkarriere ikke har været presset alverden i sine første kampe som chef for verdens mest krævende klubhold.

Generelt styrede Real Madrid dog kampen glimrende, hvor midteraksen med Kroos og Modric igen var dominerende samtidig med, at defensiven i hovedparten af kampen var særdeles velfungerende. Særligt viste
Ramos’ substitut Varane i flere situationer sine enorme kvaliteter frem – eksempelvis da han med største lethed plukkede bolden fra Barcelonas kroat Halilovic; simpelthen overlegent fra den franske forsvarsspiller, der stadig må
betegnes som fodboldverdenens største defensive håb.

Dog må det betegnes som et mindre bet, at Zidane også indkasserede sit første mål som Real Madrid-træner – det skete, da López helt unødvendigt fik lov til at sparke bolden i nettet efter pausen.

Inden dag var Zidane blevet tvunget til udskiftninger af to af de helt store stjerner. Først i pausen udskiftede han Gareth Bale efter et skrub i slutningen af første halvleg. Ærgerligt da waliseren ellers var klar kandidat til kampens spiller. Meget værre blev det, da Benzema midtvejs i anden halvleg også måtte tages ud – et simpelt resultat af manglende kommunikation mellem ham og indskiftede James’.

Med de to stjerner ude manglende Real Madrid i den grad noget svung i opspillet, og det er helt tydeligt, at spillet halter, når så store offensive stjerner sidder udenfor, hvorfor man i den grad må ønske sig, at skaderne til Bale og
Benzema ikke er langvarige.

Desværre fik vi også den grimme side af fodbolden at se, da Cristiano helt unødvendigt sparkede ud efter – måske endda ramte – Nacho Cases efter, hvad der bedst kan beskrives som en rimeligt ordinær nærkamp. Tåbeligt af portugiseren, og vælger det spanske ligasystem at tildele portugiseren karantæne på efterbevilling, så kan ingen rigtigt brokke sig over dette.

Sejren kan der dog ikke pilles ved, og Zidane har nu en uges arbejdsro forud for sin første udekamp. Søndag den 24. januar på Estadio Benito Villamarín mod Real Betis, der i går, lørdag, spillede 0-0 med Villarreal.

Real Madrid – Sporting X-X (5-0)
1-0 Bale(7’), 2-0 Ronaldo (9’), 3-0 Benzema (12’), 4-0 Cristiano (18’), 5-0 Benzema (41’), 5-1 López (62’)

Real Madrid
Navas – Marcelo, Varane, Pepe, Carvajal – Isco (60’, James), Kroos, Modric – Cristiano, Benzema (65’ Kovavic), Bale (45’, Jesé)

Sporting Gijón
Cuéllar – López, Meré, Hernández, Lora – Menéndez, Cases, Halilovic (45’, Ndi), Álvarez, Jony – Guerrero

Gule kort: Modric (Real Madrid) , Guerrero (Sporting)

Dommer:Undiano Mallenco

Kampens spiller: Isco – han kunne virkelig ikke li’ Benítez, hva’? – slap da af en forvandling!

Kampens detalje: Benzemas flyvende flugter til 2-0.

Kampens badebold: Keld Bordinggaards uduelige kommentering – anerkend dog kvalitet i stedet for at forklare kampens resultat med en dårlig dag for modstanderen. (Indsæt selv noget om at være en mavesur Barcelona-fan, der totalt har misforstået sin ansættelse i kommentatorboksen...!)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 6 måneder siden #2 af SR4
Besvaret af SR4 på emne En god håndfuld
Fantastisk kamp
Nøj havde lyst til at sige det samme om kommentaroren. Det eneste han snakkede om hvor dårlige Gijon var, hvor meget de tillod og hvor heldige Real var.
Benzema laver et vanvittigt mål og kommentaroren snakker om det var på en billig baggrund.
Isco sætter en vanvittig assist og og kommentatoren mener det udelukkende var Gijons skyld hvor han så langer ud efter Benz' "dårlige tæmning".
Følgende bruger(e) sagde tak: ElMadrid, Frits

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum