Dagen går - stadig - sin gang

10 år 5 måneder siden #1 af Administrationen

Carvajal var en oplevelse af de større - hvor han trods en uvant rolle - leverede ganske fornemme indslag.

 

Der var udtalt uro på Bernabéu i en omkring en halv times tid, før et par scoringer afgjorde opgøret mod Athletic Club og sikrede Real Madrid en solid 4-2-sejr.

Real Madrid vandt. Men. Der SKAL tales koncentration på morgendagens taktiske møde i Valdebebas, når truppen samles for at evaluere søndagens opgør mod Athletic Club. En kamp, der godt nok endte med en sejr til hjemmebanefavoritten, men som sagtens kunne være endt med i hvert fald et point til gæsterne fra Baskerlandet.

For hvad, Cristiano Ronaldo med sit tidligere føringsmål fik til at ligne en afslappet slentretur i Parque del Retiro, endte med at blive endecideret slagudveksling, hvor der måtte gode Navas-parader, en tværrib og et
par manglende centimer til for at forhindre, at Athletic Club fik held til at lukke Real Madrid helt ud af mesterskabskampen. Varane havde nemlig været mere gæstfri end nødvendigt og via en udstrakt Keylor Navas leveret en assist til
Eraso, der efter cirka ti minutters spil bragte balance i regnskabet.

Men det blev ved frygten for Real Madrid, da først den bedste colombianske fodboldspiller siden Edwin Congo, James Rodríguez nettede efter et par fremragende træk, og et svirp med venstrebenet, og sidenhen Toni Kroos kørt før pausen scorede til 3-1 efter et fornemt, gennemspillet angreb.

Alligevel bør der blinke advarselslamper så røde som ’Tio Pepe-figuren’ på Puerta del Sol på Zinedine Zidanes kontor. For hvor Athletic Club trods alt hører til i den blødere europæiske mellemvare, så er midtugemodstanderen fra Roma i en noget bedre forfatning, og det er tvivlsomt, at italienerne vil lade slags åbninger gå ustraffede hen.

En lille observation gjort henover ’pinchosen’ er i øvrigt, at hvor Rafa Benítez oftest bad sine spillere trække sig tilbage og forsvare resultatet hjem, så virker det til, at Zidanes stadig sværger til filosofien om, at angreb er det bedste forsvar. Befriende! At det så kostede et dumt reduceringsmål er til at leve med - for det er trods alt bedre at vinde 4-2 end 1-0.

Sad man tilbage med et mere langsigtet ønske efter lørdagens kamp mod baskerne, så må det være, at Kovacic bliver benyttet meget mere i fremtiden. Det kan godt være, at kroaten ikke nødvendigvis var det eneste sagliggørende denne eftermiddag, men der er så absolut masser af potentiale i midtbanespilleren, der, hvis han fortsætter takterne fra kampen mod Athletic Club, kan se frem til en stor fremtid i spansk fodbold. Også ellers udskældte Danilo fortjener mere end blot et par stjerner, når dagens spillere skal vurderes – hans præstation i dag var ganske glimrende, og hans bidrag i det offensive var bedre end tidligere set.

Beslutningen om at bruge Carvajal fremfor Nacho (og Arbeloa) på venstreback i lyset af Marcelos fravær virkede en kende (dum)dristigt, men faktum er i hvert fald, at den fuldskæggede back gjorde detmindst lige så godt i venstresiden, som han normalt gør det i højre. En sand fornøjelse!

Med sejren lægger Real Madrid stadig et meget lille pres på Atlético Madrid og FC Barcelona, der begge spiller senere denne weekend.

Real Madrid – Athletic Club 4-2 (3-1)
1-0 Cristiano (3’), 1-1 Eraso (10’), 2-1 James (37’), 3-1 Kroos (45’), 4-1 Cristiano (87’), 4-2 Elustondo (90’)

Navas –Carvajal, Ramos, Varane, Danilo (69’, Nacho) – Kovacic (72’, Isco), Kroos, Modric – Cristiano, Benzema, James Rodríguez (80’, Lucas Vazquez)

Iraízoz –Balenziaga, Laporte, Exteita, de Marcos – Lekue (69’, Muniain), Iturraspe (80’ Elustondo), Eraso, Beñat, Sabin (79’, Viguera), Aduriz

Gule kort: Varane, Modric (Real Madrid) Exteita, Balenziaga (Athletic Club)
Røde kort: Varane (Real Madrid)

Dommer: Álvarez Izquierdo

Kampens spiller: James Rodríguez. Med den indsats bliver det svært for Zidane at se bort for ham i Rom i midtugen. Var måske ikke den bedste i samtlige 90 minutter, men hans bidrag i flere afgørende situationer var uovertrufne. Desuden godt defensivt arbejde i flere situationer.

Kampens detalje: Carvajal var måske ikke holdets bedste, men indsatsen og præstationen på en uvant plads var formidabel.

Kampens badebold: Varane. Generelt usikker – assisten til Eraso og udvisningen trækker ikke op i regnskabet.

 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 5 måneder siden #2 af ChrillRM14
James som kampens bedste?
Han spillede da godt, men havde han ikke en del boldtab i første halvleg? Desuden syntes jeg, han udfordrede forsvaret for lidt, når det skulle gå hurtigt i omstillingsspillet, og så meget satte han da heller ikke gang i rent offensivt IMO. Men det er en klart anden James end det der er set i den seneste lange tid.
Carvajal (eller måske Ronaldo?) var den største oplevelse for mig i dag. Modric var også utrolig sublim i anden halvleg.

The Madrid shirt is white, can be stained with mud, sweat and even blood but never with shame - Santiago Bernabeu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 5 måneder siden #3 af Dios
Besvaret af Dios på emne Dagen går - stadig - sin gang
Kampens spiller idag var i mine øjne Kroos. Han har et grimt boldtab, men ellers styrer han fuldstændig midtbanen idag. Kampens oplevelse var Kovacic. Han besidder så meget kvalitet, og han er den helt naturlige arvetager for Modric om nogle år.

James spillede godt, men jeg vil helt klart mene, at Kroos, Modric og Ronaldo var bedre. Benzema var igen også helt fantastisk. Han var arkitekten bag alle angreb stort set. Han lavede ikke andet end at pille svære bolde ned, tørre et par forsvarspillere og spille den videre. Noget Ronaldo nød godt af idag.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 5 måneder siden #4 af Neye
Besvaret af Neye på emne Dagen går - stadig - sin gang
James kan aldrig blive kampens spiller, dertil er hans præstation ganske enkelt for svingende over kampens længde - eller mere korrekt; hans spilletid.

Jeg er enig i at Kroos er dagens spiller og det trods hans kiks.
Sidste redigering: 10 år 5 måneder siden ved Neye.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 5 måneder siden #5 af Mølbat
James som kampens spiller?! Den har jeg godt nok svært ved at forstå. Jeg mener da, at han var én af de dårligste i dag. Inden sin scoring i første halvleg var det vel kun Varane, som havde præsteret ringere end colombianeren. Han tabte jo næsten samtlige dueller, så ugidelig ud i sine aktioner, og gad ikke at løbe mere end 5 meter væk fra sin kant, hvis en modspiller passerede ham. I anden halvleg var han IMO en smule bedre, men han var bestemt ikke én af de bedste. Der var minimum 6-7 spillere, der gjorde det bedre end ham (Carvajal, Danilo, Kroos, Modric, Ronaldo, Benzema, Kovacic, Isco, og Navas).

Luka Modric er min MOTM. Han tog styringen på midtbanen, og var hovedårsagen til, at Athletic næsten ikke truede Reals mål i anden halvleg ift. i første halvleg. Han var ufattelig pasningssikker og dejlig bevægelig.
Sidste redigering: 10 år 5 måneder siden ved Mølbat.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 5 måneder siden #6 af Neye
Besvaret af Neye på emne Dagen går - stadig - sin gang
BTW Keld Bordinggård - min gamle holdkammerat - gjorde det meget bedre end sidst og var langt mere objektiv, i stedet for forudindtaget negativ

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 5 måneder siden #7 af BBB
Besvaret af BBB på emne Dagen går - stadig - sin gang

Mølbat skrev: James som kampens spiller?! Den har jeg godt nok svært ved at forstå. Jeg mener da, at han var én af de dårligste i dag. Inden sin scoring i første halvleg var det vel kun Varane, som havde præsteret ringere end colombianeren. Han tabte jo næsten samtlige dueller, så ugidelig ud i sine aktioner, og gad ikke at løbe mere end 5 meter væk fra sin kant, hvis en modspiller passerede ham. I anden halvleg var han IMO en smule bedre, men han var bestemt ikke én af de bedste. Der var minimum 6-7 spillere, der gjorde det bedre end ham (Carvajal, Danilo, Kroos, Modric, Ronaldo, Benzema, Kovacic, Isco, og Navas).

Luka Modric er min MOTM. Han tog styringen på midtbanen, og var hovedårsagen til, at Athletic næsten ikke truede Reals mål i anden halvleg ift. i første halvleg. Han var ufattelig pasningssikker og dejlig bevægelig.


James, Kovacic og Modric var de tre som styrede presspillet i anden halvleg. Kroos havde et flot oplæg til Bilbaos mål, og scorede selv. Isco spillede under 20 minutter, og hans største detalje var, at han driblede rundt i forsvaret.

At du ikke er fan af James' spil før målet er fair nok, men du bedømmer ham vel også på den resterende halvdel af hans tid i kampen? Jeg kan også finde 20 minutter, hvor jeg ikke var tilfreds med Ronaldo, men han spillede altså yderligere 70.


Neye skrev: BTW Keld Bordinggård - min gamle holdkammerat - gjorde det meget bedre end sidst og var langt mere objektiv, i stedet for forudindtaget negativ


Keld Bordinggaard er ligesom Carsten Werge som udgangspunkt altid pisse dårlige. At han gør det bedre end sidst (var det el clasico?!) siger ikke så meget :-D Det må du egentlig gerne hilse ham og sige.
Sidste redigering: 10 år 5 måneder siden ved BBB.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 5 måneder siden #8 af Mølbat

BBB skrev:

Mølbat skrev: James som kampens spiller?! Den har jeg godt nok svært ved at forstå. Jeg mener da, at han var én af de dårligste i dag. Inden sin scoring i første halvleg var det vel kun Varane, som havde præsteret ringere end colombianeren. Han tabte jo næsten samtlige dueller, så ugidelig ud i sine aktioner, og gad ikke at løbe mere end 5 meter væk fra sin kant, hvis en modspiller passerede ham. I anden halvleg var han IMO en smule bedre, men han var bestemt ikke én af de bedste. Der var minimum 6-7 spillere, der gjorde det bedre end ham (Carvajal, Danilo, Kroos, Modric, Ronaldo, Benzema, Kovacic, Isco, og Navas).

Luka Modric er min MOTM. Han tog styringen på midtbanen, og var hovedårsagen til, at Athletic næsten ikke truede Reals mål i anden halvleg ift. i første halvleg. Han var ufattelig pasningssikker og dejlig bevægelig.


James, Kovacic og Modric var de tre som styrede presspillet i anden halvleg. Kroos havde et flot oplæg til Bilbaos mål, og scorede selv. Isco spillede under 20 minutter, og hans største detalje var, at han driblede rundt i forsvaret.

At du ikke er fan af James' spil før målet er fair nok, men du bedømmer ham vel også på den resterende halvdel af hans tid i kampen? Jeg kan også finde 20 minutter, hvor jeg ikke var tilfreds med Ronaldo, men han spillede altså yderligere 70.


Jeg var ikke fan af James spil i langt størstedelen af kampen, ikke kun inden scoringen til 2-1, som faldt i det 37. minut og ikke i det 20. minut. Jeg synes, at han bevægede sig alt for lidt, og jeg kan slet ikke genkende den beskrivelse mht. presspillet, som du kommer med. For mig så han i flere aktioner doven og ugidelig ud, og når han tabte boldene, gad han sjældent jagte ham, der stjal den fra ham. Det blev overladt til Modric, Kroos og Kovacic. Men som jeg skriver blev han lidt mere bevægelig efter pausen, men det var IMO slet ikke nok.
Han varmede desuden også bolden for meget i flere angreb, hvilket betød, at chancen ofte blev mindre, så overordnet set vil jeg ikke sige, at han spillede en godkendt kamp ift. hvor god, vi alle ved, at han kan være.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, Neye

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 5 måneder siden #9 af BBB
Besvaret af BBB på emne Dagen går - stadig - sin gang

Mølbat skrev: Jeg var ikke fan af James spil i langt størstedelen af kampen, ikke kun inden scoringen til 2-1, som faldt i det 37. minut og ikke i det 20. minut.


Det ved jeg godt. Det var derfor, at jeg skrev Ronaldo. Ronaldo var i øvrigt et eksempel.

Mølbat skrev: Jeg synes, at han bevægede sig alt for lidt, og jeg kan slet ikke genkende den beskrivelse mht. presspillet, som du kommer med. For mig så han i flere aktioner doven og ugidelig ud, og når han tabte boldene, gad han sjældent jagte ham, der stjal den fra ham. Det blev overladt til Modric, Kroos og Kovacic. Men som jeg skriver blev han lidt mere bevægelig efter pausen, men det var IMO slet ikke nok.


Det var primært efter pausen, hvor jeg kiggede efter hans presspil, fordi der var flere, som havde ytret sig negativt. Her imponerede James, men selv i første halvleg (gen)erobrede han bolde på Bilbaos banehalvdel. Blandt andet på et tidspunkt hvor han selv havde "smidt den væk", og han efterfølgende blev snydt for et lille frispark.


Mølbat skrev: Han varmede desuden også bolden for meget i flere angreb, hvilket betød, at chancen ofte blev mindre, så overordnet set vil jeg ikke sige, at han spillede en godkendt kamp ift. hvor god, vi alle ved, at han kan være.


I forhold til hans hjernedøde høje niveau sidste år, så er det selvfølgelig heller ikke en godkendt kamp. Hvis vi derimod ser på resten af holdet, så er der andre, som spillede dårligere, men vi kan ikke give Ramos 1, fordi at James' topniveau er meget højere end, hvad der blev præsteret af nogen spiller i dag. Det er dog generelt unfair at bedømme en kamp på spillerens højeste niveau, for så vil Ronaldo/Kroos/James/Bale/Benzema/Isco aldrig få 5, hvor Carvajal nok vil få det lidt oftere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Johnson
  • Gæst
  • Gæst
10 år 5 måneder siden #10 af Johnson
Besvaret af Johnson på emne Dagen går - stadig - sin gang
Benzema var med afstand banens bedste idag. Han skaber nærmest chancer efter behag. Han trækker lige ned i banen og med det samme bygges der et farligt angreb op. Man kan også se hvordan både Ronaldo og James begge søger ind centralt i kølvandet på Benzema når han trækker ned i banen fordi de ved, at nu skal der spilles lynhurtigt pasningsfodbold. Benzema har udviklet sig til en helt særlig type i moderne fodbold. Han er ligeså meget playmaker som han er angriber. Benzema er sammen med Modric og Marcelo de sande profiler på det her Real Madrid hold.

Det bliver i øvrigt interessant at se om Kovacic ryger i startopstillingen i stedet for Isco på onsdag.
Sidste redigering: 10 år 5 måneder siden ved Johnson.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 5 måneder siden #11 af Mølbat
@ BBB:

1. Jeg ved godt, at du talte om Ronaldo, og ikke om James, men når du skriver, at du også kan finde 20 minutter, hvor portugiseren spillede dårligt, indikerer du jo, at det kun var i 20 minutter, at James spillede skidt.

2. Jeg så åbenbart en anden kamp end du gjorde, for jeg så ikke det vilde presspil fra James, som du beskriver. Du så desuden muligvis et eksempel fra første halvleg, hvor han genvandt bolden, men jeg så altså op til flere gange, hvor han var langsom, uinspireret og doven. Bl.a. et eksempel hvor han efter endnu en fejlslagen dribling taber bolden, og så ikke gider at løbe efter ham, der stjal den.

3. Nej, vi kan ikke forvente, at alle altid spiller op til deres allerbedste, men som jeg allerede har argumenteret for, så synes jeg, at James var langt under niveau i kampen. Det blev, som tidligere nævnt, bedre efter pausen, men især i første halvleg var han forfærdelig frustrerende at se på. Når James virker så ugidelig, som han gjorde i 1. halvleg, samt har været inde i en længere periode med under-middel præstationer i flere kampe (for at sige det mildt), så bliver man som fan bare sur på ham. Flere fans på Bernabéu buhede også kortvarigt ad ham i 2. halvleg efter et af sine mange boldtab.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 5 måneder siden #12 af MadridistaPorVida
Det er så mærkeligt at madridista har en tendens til at se ned på cristiano, flere kampe hvor jeg personligt syntes han var dagens spiller, så får en anden den, også selv om han scorer hattrick eller som idag scorer 2 mål og en assist ud af fire mål. Og så mange af madridistaerne her inde altid vil sælge ham og give ham skylden for en tabt kamp, selvom det mange gange er hele holdet som underpræstere i sådanne kampe.

HALA MADRID Y NADA MAS!!!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum